Jeg skulle lige til gøre indvendinger, da jeg så, at du havde bedre styr på Khader end mig – vidste ikke, at det var Zyb, han brugte.

Der er vel ikke mere “prædiken til de frelste” over Twitter end der er over en politisk blog? Men en Twitter konto er måske sværere at støde på, fordi den ikke dukker op i almindelige søgemaskineresultater (endnu)?

Umiddelbart kan jeg se noget særdeles effektivt i at have et ungdomsparti organiseret, så de alle modtager moderpartiets Twitter. Forestil dig lige hvor hurtigt de kan organisere mini-demonstrationer til støtte for egne kandidater eller chikane mod modstanderes kandidater? Det er jo ren telefonkæde på et par sekunder!

Men derudover er det måske begrænset, hvad det kan bruges til. Politiske diskussioner har det med at være ret ord-tunge – ikke lige frem optimalt til Twitter.

Mvh
Jesper

Jeg må nu sige at twitter har givet mig nogle gode AHA oplevelser om gode blogpost fra andre eller andet, jeg ikke lige selv f.eks. har fået i min feedreader, men som jeg så der i stedet. For mig er det endnu en kanal til indhold redigeret af brugere.

Niels: Bliver distancen mellem os og dem så ikke endnu større – når det som hos Lene Espersen er en praktikant eller studentermedhjælper der sidder og twitter for hende? Jeg ved ikke om man kommer tættere på dem. Kun hvis de selv involverer sig i det og selv skriver…

Men generelt jeg synes det er positivt, når politikkerne bevæger sig ud i samfundet og i det mindste prøver at holde sig i kontakt med, hvad der rører sig. Nogle gange får man jo desværre den tanke, at der kan være meget langt mellem dem og os.

Jeg ved ikke hvad jeg skal synes om mikroblogging. Webloggen brød med envejskommunikationen og åbnede for dialogen – er mikroblogging ikke et skridt tilbage til monologen?

Jeg hænger på – alle synes at være vilde med Twitter… så det må være mig der ikke kan se pointen…. jeg hænger på.