Byg en fed flash widget på to timer

Lars Damgaard Nielsen —  26. June 2008 — 9 Comments

I mit projekt med at markedsføre en musiker online fik jeg her til morgen sparket den første version af en widget afsted. Bygget med sproutbuilder.com som er en WYSIWYG træk og slip editor til widgets. Det virker, og jeg er begejstret 🙂

Når den er publiceret og spredt ud på mange sider kan du altid ændre i den centralt – og så ændre den sig også alle de steder den ligger. Et nemt mini-site som kan holdes opdateret. En widget fra Sproutbuilder kan indeholde alt fra RSS-feeds, twitter-opdateringer, musik, video, nedtællinger og meget mere!

Et lille minus: Husk at gem ofte. Det kan godt mærkes det stadig er en tjeneste i beta. Men det skal ikke tage glæden fra en, for sproutbuilder har virkelig gjort det nemt at bygge en widget op fra bunden i flash.

  1. Start med at bestemme størrelse og form. Sproutbuilder har mange foruddefinerede størrelser og man kan også selv vælge, hvor høj og bred den skal være.
  2. Lav en kladder i hånden. Planlæg, hvor mange små sider du vil have og hvad der skal være på dem. Så går det hurtigere at bygge din widget.
  3. Upload alt det grafik du skal bruge til deres assetmanager. Du finder den i højre hjørne, og trykker du på linket folder den sig ned over det du er igang med at lave.

    Specielt hvis du skal bruge din widget på Facebook er det vigigt at du tilføjer alt det grafiske i assetmanageren. På Facebook skal sproutbuilder bruge et thumbnail af din widget, fordi den første loader når folk trykker på den. Jeg har oplevet at sproutbuilder ikke vil lave thumnail af en widget, hvis ikke alt indhold er loadet op til siden. Det er en lille men irriterende bug, for man kan godt lave en widget ud af ting som allerede ligger online – og den virker fint på f.eks. Myspace, men altså ikke Facebook.

  4. Start med at lave en baggrund og en forgrund. Du finder dem i linket til “Edit Master Pages” i kontrolpanelet for neden.

    Forgrund og baggrund går igen på alle dine sider så er du fri for at skulle bygge hver side fra bunden. Forgrunden har jeg brugt til menu.

    Jeg har valgt at bruge tekstlinks og som alt andet i sproutbuilder er det simpelt. I en rullemenu vælger du bare den side der skal linkes til.

    Og ja, baggrunden har jeg brugt til: Baggrund 😉 Du kan altid ændre både forgrund og baggrund igen, og så vil de ændre sig på alle dine sider.

  5. Byg siderne. Min widget består af fire. Den første side er til musik og den mp3 som ligger i playeren er hentet ind fra last.fm. Den anden er ren tekst om et album som skal udgives. Den tredie side er mikroblog hentet fra Twitter. Og den fjerde side bliver brugt på at forklare, at en widget let kan spredes til en masse sociale tjenester 🙂

Min widget er endt med at se sådan her ud:

Trykker du på “share” i nederste højre hjørne har du alle de muligheder du kan ønske dig for at sprede din friske widget 🙂 Pt. ligger den på Myspace og Facebook Fanpage. Så venter vi bare på nogen tager den med sig.

Lars Damgaard Nielsen

Posts Twitter Facebook Google+

Ekspert i sociale medier og Facebook. Elsker digital strategi og projektledelse :-) Uddannet journalist og har en kandidat fra IT-Universitetet i digital design og kommunikation.

9 responses to Byg en fed flash widget på to timer

  1. Altid skønt med forklaringer på webben – fedt! – og jeg synes din widget er fin, synes bare flash er dumt, da min ipod ikke understøtter det…

  2. Utrolig lækker service, og den centrale placering af widgeten er jo nettop det smarte, når man som her ønsker at publicere nyt indhold.Selvom jeg er ganske flash-kyndig, tror jeg jeg ville anvende denne service hvis jeg stod og skulle lave en widget – specielt share delen er jo utroligt lækker!

  3. Dejlig artikel, og super godt stykke arbejde.

    Tusind tak for linket 🙂

  4. Der er da god musik…

    Ja, Flash var yt, så kom det tilbage med YouTube og videoen og nu er det yt for en kort periode igen. Godt halvdelen af mit surferi sker fra mig iPhone – og så er Flash noget rigtigt skidt.

    Men mon ikke det blot er et spørgsmål om tid?

  5. Endnu et argument for ikke at have en iphone fra et firma som lukker sig omkring sig selv 😉

  6. Ser spændende ud. Må jeg hellere kigge næmmere på en dagstid 😀

  7. iPhone…? Findes den endnu? 🙂

  8. @Rosenstand iPhone? Ja, det er den der sorte box som ikke kan noget med mindre man ødelægger den 😉

  9. Jeg kan godt se det er en fin widget du har lavet, men er der ikke RIGTIG mange andre der gør det samme. F. eks. reverb nations widgets eller mange af online udbydernes widgets. mp3, køb, lyt, video og share. Ok twitter har jeg ikke set før…..

Leave a Reply

Text formatting is available via select HTML. <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*