Tid, sted og anvendelse

Lars Damgaard Nielsen —  31. August 2008 — 3 Comments

Da Piet van Deurs i tv-programmet “Hvad er det?” stillede spørgsmålet om “tid, sted og anvendelse” var det til gamle arkæologiske mærkværdigheder.

I dag kan sætningen passende bruges, når vi snakker lokationsbaserede/opmærksomme tjenester, hvor tiden, stedet og anvendelsen på telefonen eller computeren har stor betydning. Hvem kunne f.eks. ikke tænke sig at være i stand til at bestille en taxa på et tilfældigt gadehjørne ved tryk på en enkelt knap? Eller se om en ven (eller fjende) er i nærheden?

Desværre er tjenesterne ikke slået igennem endnu, men mon ikke snart det sker? Det tror jeg – og her kommer hvorfor:

Lokationsbaserede tjenester: Nu bliver det stort

De fleste avancerede mobiltelefoner er nu født med GPS og brugerne er i højere grad begyndt at tage internettet med sig på farten med pda’ere, iPhones avancerede telefoner fra Nokia, HTC og Sony-Ericsson.

I løbet af de sidste år er der skudt mange nye tjenester op som forsøger at gøre brug af GPS og positioneringsdata. Ofte i en social sammenhæng så det er muligt at se, hvor vennerne befinder sig. Eksempler på det er Bliin, Brightkite, Gypsii, Loopt, Plazes (lige solgt til Nokia) og mange mange flere. De fleste af tjenesterne har enten via det mobile internet eller små programmer fundet vej til telefonerne, men ikke i større omfang. Det kommer iPhonen og Googles styresystem til mobiltelefoner, Android forhåbentlig til at ændre på.

I Apples App Store til iPhonen bliver programmer overført let og uden problemer – og mange af dem udnytter den aktuelle position man befinder sig på.

Om programmer bliver let og hurtigt overført til telefoner med Android er ikke til at vide, men en ting er sikkert – en stor del af programmerne til Android, vil også virke ud fra ens aktuelle position.

I sidste uge præmierede Google en række applikationer til deres styresystem Android, hvor en overvejende del har funktioner som på den ene eller anden måde gør brug af GPS eller anden posistioneringsdata. Her et par eksempler:

  • cab4me: Ved hjælp af et enkelt tastetryk kan du bestille en taxa til din aktuelle position.
  • CompareEverywhere: Tag et billede af en stregkode i en butik og får vist om der er butikker i nærheden der sælger den samme vare billigere.
  • TuneWiki: En musikafspiller som også kan vise dig, hvad folk lytter til i nærheden af dig lige nu.
  • Life360: Overblik over familien – Hvor er de på kortet? Eller hvis der sker en ulykke kan man bede alle andre i nærheden om hjælp ved tryk på en panik knap.
  • Locale: Skift automatisk profil på din telefon afhængig af, hvor du befinder dig.

Når så store spillere på markedet er i gang med et udrulle lokationsbaserede/opmærksomme tjenester, kan jeg jo kun håbe det har en effekt.

Der er stadig et MEN i Danmark

Desværre er der et stort men for os danskere. En af teknologierne til at præcisere, hvor man befinder sig, ud over GPS, er såkaldt “triangulering”, hvor mobiltelefonmasterne bliver brugt til at bestemme i hvilket område man er. Men den data sidder teleselskaberne på uden at bruge den til noget kreativt (endnu).

Heldigvis er der ifølge Jeppe Jensen på Mobity.dk hjælpe at hente fra Google:

Google har åbnet op for en ’Geolocation API’, der giver mulighed for lokationsvariable mobiltjenester på nettet. Teknologien kræver desværre, at man downloader en udgave af Google Gears, der i øjeblikket kun er tilgængelig til Windows Mobile-telefoner. Alligevel er det et velkomment skridt i den rigtige retning.

Nu må vi se.

Som tilflyttet jyde til København glæder jeg mig ihvertfald til at bestille en taxa med et enkelt klik. Uden at blive spurgt til tid, sted og anvendelse.

Lars Damgaard Nielsen

Posts Twitter Facebook Google+

Ekspert i sociale medier og Facebook. Elsker digital strategi og projektledelse :-) Uddannet journalist og har en kandidat fra IT-Universitetet i digital design og kommunikation.

3 responses to Tid, sted og anvendelse

  1. Kanon god gennemgang! Jeg glæder mig til de nye tjenester finder vej til Danmark.

  2. Meget spændende emne, som vi uden tvivl vil høre mere til i fremtiden. Faktisk har iPhonen allerede fået en del meget velfungerende Apps, som udnytter GPS’en til at “geotagge” hvor man befinder sig. Fremtiden er nu! :)

Trackbacks and Pingbacks:

  1. Danske mobile hjemmesider er grå, triste og gammeldags | Nettendenser.dk - 30. September 2008

    [...] det hele. Det håber jeg. Mobiliteten skal så udnyttes meget bedre  at de danske mediehuse til sjovere og mere avancerede tjenester. addthis_url = [...]

Leave a Reply

*

Text formatting is available via select HTML. <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>