Guide til privatliv på Facebook
Skrevet af Lars Damgaard Nielsen
OBS! Klik på dette link til en ny og opdateret Guide til Privatliv på Facebook og de nye indstillinger.
Guiden på denne side er over et år gammel!
16/09-08: I min tid på Facebook har jeg fundet fuldebilleder af danske kendisser med lige så fulde mænd og kvinder i deres arme. Jeg har oplevet venner som pludselig fik status som “single” – og ikke var så begejstret for, at deres nyvundne fiasko i kærlighedslivet blev udbasuneret til 200 venner og mere eller mindre bekendte. Og arbejdsgiverne tjekker også Facebook inden de ansætter dig i dit nye job.
Derudover har jeg været ret utilfreds med, at det var for svært for normale brugere at kontrollere sit privatliv på Facebook. Derfor har jeg lavet denne:
4-trins guide til dit privatliv på Facebook
Begynd med at gå op i “Settings”, og vælg “Privacy Setting”.
Derefter ser du dette skærmbillede:
- “Profile”. Her kan du kontrollere, hvad de forskellige lister og vennegrupper har adgang til. Det er meget detaljeret og der er flere valgmuligheder end vist i billedet herunder.
Du kan f.eks. vælge om alle skal kunne se billeder tagget af dig, eller kun dine venner. Det samme kan du med dine videoer, statusopdateringer, osv. Hvis du vil gøre det mere avanceret kan du oprette vennelister – og ekskludere bestemte vennegrupper fra fotos. Det kan være ret anvendeligt, hvis du er venner med chefer og kollegaer. Du kan også udelade enkeltpersoner, hvis det er det du vil.
Tryk på “Custom Settings” under f.eks. “Photos”. Det giver dig følgende valgmuligheder:

- “Search”. Her får du også en række valgmuligheder:
Du kan kontrollere, hvem der kan finde dig i søgninger, hvad der skal være tilgængeligt på Facebook, når folk søger på dig. Du kan også bestemme om folk skal have mulighed for at se et billede, kontakte dig, tilføje dig som ven eller se din venneliste.
. - News Feed and Wall. Her kan du styre, hvilke historier fra dine aktiviteter på Facebook som bliver postet i dine venners News Feed. Hvis du f.eks. ikke gider fortælle alle, at kæresten er gået fra dig, kan du fjerne fluebenet i “Remove Relationship Status”. Her er også mange andre muligheder.

- “Applications”. Nu bliver det mere besværligt. Men bruger du to minutter ekstra på det her, vil du have fuld kontrol over hvem der ser hvad, på Facebook. Her skal du ikke klikke på “Applications” i nederste venstre hjørne af din browser. Herefter kommer der en lang liste frem, og du vælger “edit all” øverst til højre.
Derefter får du endnu en lang liste med alle dine applikationer installeret – og du har mulighed for at trykke på “edit”.

Vælger du “edit” kommer der en boks frem som den her:
Du har nu mulighed for at vælge, hvem der kan se den enkelte applikation – og trykker du “Customize” kan du også vælge enkeltpersoner fra. Ganske brugbart, men det kan godt tage lidt tid at gå alle applikationer igennem, hvis du har mange installeret.
Håber du kan bruge denne guide til at styre lidt mere at dit privatliv på Facebook
Relaterede indlæg (automatisk genereret):
- Guide til privatliv på Facebook og de nye indstillinger Facebook kom i dag med nye muligheder for indstillinger til at sikre ens privatliv. Dette er en guide til privatliv på Facebook – med de nye indstillinger. Der er brug...
- Facebook pædofili-knap: Markedsføring af falsk sikkerhed I sidste uge kom det frem, at Facebook vil indføre en pædofili knap, så unge let kan rapportere mistænkelig opførsel fra ældre mænd. En smuk tanke at gøre det let...
- Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter I nat åbnede Facebook op for deres nye Lite version. En version som er Facebook skåret helt ind til benet. For mig beviser det, at Facebook er på vej i...
- Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream UPDATE: Læs en udvidet version på Kommunikationsforum. Først gjorde de sociale netværkssites mainstream i Danmark så det ikke kun var teenagere og unge som brugte dem. Nu forsøger de igen...
- StatusTinget: DR samler politikernes Facebook og Twitter-opdateringer DR Nyheder lancerer i dag StatusTinget. En side jeg har været med til at lave. Så hvis du synes det næste er lidt for positivt, så må du skære lidt...





September 16th, 2008 at 12:49
Guide til privatliv på Facebook | Nettendenser.dk…
Er du træt af ikke at kunne styre dit privatliv på Facebook så prøv denne 4. trins guide….
September 16th, 2008 at 12:54
Jeg tror der er rigtig mange der ville have meget ud af at læse indlægget her. Jeg sidder ofte med fornemmelsen: ved min facebook ven godt hvor meget jeg kan følge med? Det tror jeg nemlig ikke.
Godt indlæg…
September 16th, 2008 at 13:17
Man må sku sige at de har gjort det kringlet for at beskytte sig. Men mange tak for denne guide Lars, jeg kom igennem alle punkter og har rettet til som jeg syntes.
Det giver trods alt lidt mere tryghed
September 16th, 2008 at 14:45
Min profil står PIV-åben … og jeg har tit tænkt på at ændre det. Men har hver gang besindet mig. Jeg synes nemlig, at det, der næsten er sjovest ved facebook, er at sidde og klikke profiler igennem hos folk man næsten kender eller lige har mødt.
Ødelægger denne “privatlivs-styring” ikke lidt af ideen med mediet?
Mvh. Peter
(der vist skal ind at untagge et par billeder fra weekendens fest …)
September 16th, 2008 at 23:06
Super god guide.
Det er en god ting at man kan kontrollere sin profil, især hvis man bruger FB til at netværke med.
September 17th, 2008 at 11:38
Det var en god guide Lars. Den skal jeg have kigget nærmere på i aften, og så skal jeg vist lige ind og ændre et par ting!
September 17th, 2008 at 13:15
@Potter Tak for rosen. Du må endelig sende indlægget til alle de venner der har brug for det
(og put så lige et rss-feed med, ik?
) Ligesom dig tror jeg det er de færreste som ved hvor meget alle kan se, og hvor meget man faktisk kan kontrollere.
@Claus Ja, det er alt for svært – det var også derfor jeg prøvede at lave den her. Er glad for du kan bruge den.
@Peter Det er nok sjovt for dig at surfe på andre… men jeg syntes ikke det er så sjovt at alle kan surfe på mig. Jeg vil gerne selv styre om Anders Fogh ser mine festbilleder.
@Bachman Jeg har selv været inde i overvejelserne om helt at droppe LinkedIn, for alle er alligevel til stede på FB. Og når man så kan styre, kan det godt lade sig gøre. Ved dog ikke helt om jeg gør det.
@Stine Så skynder jeg mig ind og tjekker alle dine billeder inden i aften
September 17th, 2008 at 23:37
Hey Lars,
God guide. Mange ved slet ikke hvor synlige de er, og at chefen faktisk kan kigge med over skulderen. Faktisk siger tal, at seks ud af ti rekrutteringsbureauer bruger nettet til at finde oplysninger om jobsøgere, og hver tiende har vraget en kandidat på baggrund af disse informationer. http://www.thorefogh.net/overvej-og-planl%C3%A6g-din-brug-af-facebook/
September 18th, 2008 at 8:30
@Thore Tak for det
Du har ret i det med chefen – og det er nøjagtig den samme artikel jeg linker til i toppen af den her blogpost, som du skriver om i dit link.
Men jeg vil da gerne give lidt linklove til din blog
Her på nettendenser.dk bruger vi nemlig “dofollow” plugin som i øvrigt kan hentes her: http://kimmo.suominen.com/sw/dofollow/ hvis andre skulle have lyst til at stimulere samtalen med linkjuice til alle der kommentere på ens blog
September 19th, 2008 at 19:53
Hej Lars,
Fin, overskuelig guide. Jeg skriver en del om Facebook her fra Silicon Valley, hvor jeg har arbejdet som freelance journalist de sidste 6 år. Hele problematikken omkring privacy settings og folks manglende viden om dette – og hvad det siger om dem, har jeg skrevet om for San Francisco Chronicle:
http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?f=/c/a/2008/04/04/BAS7VJ9VI.DTL&hw=mette+mccall&sn=001&sc=1000
Solskinshilsner herfra,
Mette Hjermind McCall
September 19th, 2008 at 20:18
@Mette
Det er jo ren blæ’r det med solskinnet! Og vi andre sidder i mørke med nattefrosten der kommer krybende
Læste lige din artikel. Den er interessant – også den del fra CareerBuilder.com. Netværkssamfundet er virkelig kommet for at blive og man skal VIRKELIG tænke sig om.
Sjovt mht. BJ Fogg. Ham skal jeg til seminar med på mandag
September 19th, 2008 at 20:34
Nej hvor morsomt, er BJ Fogg i Danmark? Eller skal du en tur herover? Og ja, her er stadig indian summer..
BJ Fogg underviser blandt andet i hvordan man flikker en succesfuld Facebook applikation sammen. Jeg lavede i foråret et andet interview med ham, hvor han fortalte, at hans elever kunne tjene op til 20.000 kr. per dag, hvis applikationen designes viralt og dermed tjener kassen på annoncevisning. Læs artiklen i IT2U her:
http://viewer.zmags.com/showmag.php?magid=84845#/page18/
Mette McCall
September 21st, 2008 at 15:40
@Mette BJ Fogg er i Danmark. Han holder oplæg på Danmarks biblioteksskole i morgen: http://www.sigchi.dk/sigchi/aktivitet/20080922.html
Vildt de kan tjene så meget! Men det kræver alligevel lidt programeringssnilde – og en god ide
September 21st, 2008 at 22:00
[...] Savner du privatliv på facebook? Klik her… [...]
September 21st, 2008 at 22:26
Fin lille guide til folket derude som ikke selv læser betingelser, regler og indstillinger, men det undrer mig lidt at du ikke har valgt at lave guiden over den danske facebook?
September 21st, 2008 at 22:36
Det viste sig .. midt i min skilsmisse sag, at min ex’s advokat også fulgte med i min facebook profil. Selvom jeg havde x’et stort set ALT af, var alene “hvad laver jeg i dag” nok for ham til at finde mere at tage fat i (og jeg er ellers diplomatisk nok)
Vildt!
September 22nd, 2008 at 7:44
@Lars Nu du siger det, så undrer det da egentlig også mig selv
Tror det er fordi min egen Facebook er engelsk, så jeg havde ikke lige tænkt over at skifte sprog. Håber du kunne bruge guiden alligevel.
September 22nd, 2008 at 7:46
@ellemann Det er da godtnok vildt! Det sætter en tyk streg under, at man på internettet ikke er alene, selvom man kun tror man f.eks. blogger eller laver status opdateringer til sin venner/familie. Håber din sag gik godt!
September 22nd, 2008 at 15:42
Glimrende indlæg, Lars, og ét jeg kommer til at benytte mig af i fremtiden, når tiden som ph.d.-stud. er overstået, og der skal søges arbejde.
Indtil videre har jeg – som én af de ovenstående også skriver – fuldt bevidst valgt at lade min profil stå helt åben, da jeg ikke har så meget at skjule.
September 24th, 2008 at 22:42
Super godt indlæg Lars.
En rigtig god og brugbar guide du har skrevet her.
Jeg har selv for nylig skrevet et indlæg netop om man skulle vælge Facebook, frem for Linkedin eller omvendt. I dette indlæg er det netop også noget med at arbejsgivere tjekker din webidentitet ud, når du ansøger om et job.
Så endnu en gang en super guide
September 27th, 2008 at 9:00
Facebook har en funktion så man kan se hvordan ens venner ser ens profil, men hvordan kan jeg se hvordan den ser ud for folk der (endnu) ikke er mine venner? Der er jo ikke meget sjov ved at være så anonym at andre slet ikke kan finde mig…
September 28th, 2008 at 21:39
[...] Læs denne guide før du dummer dig på facebook : http://www.nettendenser.dk/2008/09/16/guide-til-privatliv-paa-facebook/ [...]
September 30th, 2008 at 20:46
Du har så god forstand på FB, at jeg er nød til at spørge, om du også kan hjælpe mig ud af en knibe. Har sendt en opfordring til 18-20 mennesker om at støtte en sag, og da jeg skulle svare én af dem, kom jeg fejlagtigt til at svare hele banden, b.a. en, som i hvert fald helst ikke skulle se det. Kan jeg slette sendte svar, som endnu ikke er læst? HJÆLP!
September 30th, 2008 at 23:06
@Susanne Jeg kan desværre ikke hjælpe dig ud af din knibe. Når først den er sendt afsted kan du ikke trække den tilbage.
October 1st, 2008 at 22:46
Fandt lige præcist hvad det var jeg søgte.. Denne vejledning.
Men syntes slet ikke jeg kunne gøre som der stod, da jeg endelig kom ind på min FB profil, er det fordi den er dansk og den nye version? Kan ikke se hvor jeg skal finde Settings, har prøvet i indstillinger, men det er bare ikke helt det..
Jeg er dog lidt træt pt, men håber at få det løst i morgen når jeg lokker på igen.
October 1st, 2008 at 22:51
Har allerede fundet ud af det… Brugte bare det sidste stykke hjerne… Takker for en perfekt guide
October 8th, 2008 at 13:06
Hej Lars,
Tak for den gode og helt nødvendige information!
Jeg synes det er svært at komme det rigtige sted hen i den nye version af Facebook og slette applikationer. Når man går ned i nederste venstre hjørne står der “Applications”, men det er kun genveje, så vidt jeg kan se. Jeg blev træt af modtage emails fra et par af applikationerne og har så vidt jeg ved helt fjernet dem fra min profil, men jeg bliver ved med at modtage emails fra dem. Jeg har prøvet at gennemtrævle Facebook for informationer om dette, inklusive hjælpesektionen, men det har ikke givet noget. Har du nogle erfaringer/råd omkring dette, så vil det være påskønnet!
October 9th, 2008 at 8:25
@Peter
Når du går ned i selve “applications” kan du øverst oppe finde en lille knap der hedder “edit”. Der kan du ændre i privatlivs indstillingerne for de enkelte applikationer på Facebook.
Vil du undgå mails fra dine applikationer skal du derimod gå op i drop down menuen “settings”, vælge “account settings” og derinde trykke på fanen “notifications”.
Her kan du styre, hvilke applikationer du modtager mails fra. Du leder sikkert efter dem der ligger nederst på siden under “other applications”.
Håber du har held med det
October 9th, 2008 at 12:45
Tak for det, Lars! Godt at der er nogen, der har styr på hvor man kan rette hvad hvor på Facebook:-)
October 12th, 2008 at 17:18
Hej,
Super godt indlæg. Folk har forskellige smertetærskler, så det er super at få gennemgået mulighederne for at begrænse offentligheden:-)
October 13th, 2008 at 8:32
[...] Er der ingen mulighed for privatliv på Facebook? Der er mulighed for privatliv på Facebook, men det kræver dog en indsats fra dine side. Opsætningen af din profil skal ændres, og du finder en udemærket guide til dette her. [...]
October 17th, 2008 at 10:36
[...] Når det nu skal være så check i det mindste profilen i detaljer. [...]
November 13th, 2008 at 22:40
Kan man slå friends oversigt fra så ens venner eller bare alm. søgende ikke kan se de venner man har??
November 19th, 2008 at 18:01
Kan man egentlig godt se hvem der tjekker ens profil ud? Altså ens venner?? (Facebook)
November 19th, 2008 at 21:12
Er det kun mig der synes at Facebook er meget vanedannende?? Jeg blev godt nok advaret om det…meeen så meget?
November 20th, 2008 at 9:43
@Lars Jaansen Du kan kun styre at fremmede ikke kan se dine venner. Gå op i “Indstillinger” og klik på “privacy settings”. Derinde klikker du på “søg” og så har du mulighed for at sætte flueben i forskellige måder folk kan se dig på. F.eks. om man skal kunne se dit profilbillede, venneliste osv i søgeresultater.
@Nadia Du kan ikke se, hvem af dine venner der kigger på din profil. Det er måske også meget godt, for ellers ville man ikke kunne snage med så god samvittighed
@Rie Jaeh… det er det
November 21st, 2008 at 22:58
Hej – kan du også hjælpe med den her?
Hvordan undgår man at alle venner kan se man har oploadet et nyt billed?
December 16th, 2008 at 16:03
Nu har jeg været inde og fjerne tags, slette billeder og gjort min profil mere privat, takket været din artikel. Blev jo helt bange da jeg er igang med at søge job i øjeblikket, men nu har jeg heldigvis ikke så meget at skjule, men for en sikkerheds skyld…
February 20th, 2009 at 14:35
Det er godt skrevet. Havde været bedre, hvis du havde kørt med dansk sprog, da du skriver på dansk
På engelsk/engelsk findes en endnu mere udførlig http://nepalbalghar.com/team-billund-airport.shtml
February 20th, 2009 at 14:37
sorry, forkert link i forrige indlæg (var i clipboard, hmm)
På engelsk/engelsk findes en endnu mere udførlig http://www.allfacebook.com/2009/02/facebook-privacy/
March 6th, 2009 at 10:01
[...] så skal Forbrugerrådet have ros for at linke til Lars Damgaard Nielsen guide til privatliv på Facebook. Relaterede indlæg (sorteret efter relevans, ikke [...]
March 6th, 2009 at 11:21
Det værste bliver slet ikke nævnt. Dem der ber om at få en kopi af din adressebog, og “possible relatives”. Det fik mig til at stå af.
March 6th, 2009 at 12:59
Dejligt med en guide – synes det er et super godt initiavit.
Jeg var selv modstander af FB da det kom frem, men man har et standpunkt til man tager et nyt ik’?
Jeg har ret strikse privacy settings, men kan se at der er flere ting jeg liiiige skal have kigget på..
Men jeg har altid været striks mht til mine oplysninger vs internettet..
Tilgengæld vil jeg anbefale at kigge på http://pipl.com – utroligt hvad man kan finde!
God weekend
March 11th, 2009 at 0:34
Gode tips tak for det. Din “side” er viderebragt via link fra TDC men tak aligevel også til andre der har bidraget med tips.
Med venlig hilsen
Andre´
March 11th, 2009 at 11:33
Hej. Jeg er en af dem der ikke forstår en dyt engelsk og jeg tror der kommer en del der ikke har haft sprog på fb så hvis du har tid så en side på dansk.
March 12th, 2009 at 10:56
Guiden blev lavet for lang tid siden, da jeg selv havde fb på engelsk, så det er derfor alle eksempler er på engelsk. Desværre.
March 30th, 2009 at 19:09
Jeg opdagede heldigvis de der private settings-mulgiheder helt fra starten… det jeg vil spørge jer om er, hvordan er det at potentielle arbejdsgivere kan komme til at se noget af ens profil? Det forstår jeg SLET ikke. Jeg er med på, at de kan se listen over ens venner, men andet….?
En anden meget mærkelig ting, jeg mener at have opdaget, er, at man vist kan se folks profil, hvis man anmoder om venskab. Er det korrekt? Jeg ved, at det gælder den anden vej rundt, altså hvis man anmoder om venskab, så han vedkommende se ens profil.
March 30th, 2009 at 21:12
Skønt med din guide Lars – kan du også fortælle, hvordan man slipper for at se, hvilke quiz’er etc. ens venner tager? Og hvis de skriver på hinandens vægge kommer det på min startside – hvordan slipper man for alt det?
April 1st, 2009 at 9:31
Hej Lars…
Mange tak for dit indlæg og forslag her…
Min og en af vennernes Facebook væg blev kopieret af en fælles “ven” for lidt over en uge siden… Jeg havde svaret tilbage vedr et møde jeg havde haft med min chef, og var godt skuffet over mødet, som gav mig et frustrations opkast… Da både min ven og jeg har “lukkede” profiler, er det kun en fælles “ven” som har kunne læse begge sider (væg) Denne “ven” har så taget en kopi af vores væg-debat og afleveret den til chefen og det udspillede sig i at jeg blev bortvist fra min stilling og den persons side(væg) kom til samtale med chefen. Så husk ALLE, stol IKKE på alle venner på Facebook… Jeg blev “dolket”
April 1st, 2009 at 9:42
@Brian Det var godtnok en forfærdelig historie. Du har helt ret, det viser at man ikke kan stole på alle sine venner på facebook. Men mere nøjagtigt viser det vel, at man ikke har 300 venner – som man har på facebook, men nærmere de 10 man har i den fysiske verden. De sidste 290 er bekendte, og derfor skal man tænke sig om, hvad man skriver, og hvem der skal have adgang til ens “væg”.
Håber du finder et nyt arbejde. Held og lykke med jobsøgningen.
April 1st, 2009 at 10:25
Du har næsten ret…kun næsten, for den “ven” som kopierede det, hun VAR faktisk en rigtig god kollega og ven… Så man skal bare passe på i disse tider hvor fyrringer er “moderne”… Jeg har så også fået af vide at, i følge persondata-loven, så er det ulovligt at kopiere andres “sider” og videre gi dem… Så lige pt kører sagen hos fagforeningen og kommer måske for retten.
Men mange tak, Lars
April 1st, 2009 at 10:44
Et godt råd og det gælder ikke alene facebook men også mange andre ting på nettet inklusiv (i disse tider….) jobcentre, fagforeninger (især Det Faglige Hus – skal man passe på) og andre offentlige instanser m.m.: Skriv aldrig mere/oplys aldrig mere end hvad du selv kan tåle, at se og høre fra en helt tredje part o.l. Oplys aldrig ting som en helt anden kan eventuelt misbruge til “kreative” og “underlige”, formål… Læg en lille fælde i oplysningerne som (hvis det misbruges) får nogle ting helt ud i en anden retning. Arbejdsgivere og mange af deres selvbestaltet underafdelings-diktatorer m.v. Dem skal man passe på. Enkelte af disse sygelige individer kan finde på alt (uden at være paranoid). Eksempelvis : lige så snart de tror på, at de kan skore et point hos chefen, så drøner disse med ekspress fart hen og fyrer, “farvedet” røverhistorier af som kan udnyttes… Dette gælder især inden for industrien, kontor og i det offentlige hvor enkelte kappes om indflydelse og magten. Afslør disse “banditter” de skal allerhelst ikke kunne gemme sig nogen steder….
April 1st, 2009 at 14:23
Skræmmende, tænk nogen kan være så nederdrægtig og selvfede!
Kommer til tænke på at under pravacy settings der er en mulighed for at slå en person, f.eks ens chef op og så kan man se hvad chefen kan se på ens profil.
Lidt snedigt!
April 11th, 2009 at 18:52
En god guide til privatliv på Facebook, det er jo trods alt ikke helt uvigtigt hvad chefen ser!
April 19th, 2009 at 21:11
Er du sikker på man ikke kan se hvem der kigger på ens profil?
Jeg læste bare et sted om een der kunne fremkalde en liste over hvem der havde besøgt hans side. Jeg ku godt tænke mig den funktion.
April 22nd, 2009 at 13:00
Tak for en god guide, den er nem at følge med gode beskrivende billder.
MVH
Jonas
April 22nd, 2009 at 21:19
Hej.
Under “Applications” i nederste venstre hjørne får jeg ikke mulighed for at vælge “edit all” – der er kun:
Redigere
eller
Find flere
Og ingen af dem giver direkte adgang til det du beskriver. Hvad gør jeg forkert?
April 23rd, 2009 at 9:01
@Hanne Jeg tror ikke du gør noget forkert. Facebook har fået et par redesigns siden jeg lavede den her guide. Når du har trykket på Edit, skal du finde en rullemenu på den næste side, hvor du skal vælge “Show ‘added to profile’”. Herefter kan du se alle de applikationer du har installeret og trykke “edit” for at ændre i indstillingerne for privatliv på facebook.
April 25th, 2009 at 14:31
Hej ..
Jeg har brug for hjælp til, at afmelde de dyre indholdstaksrede sms’er fra samme sted som vist i Kontant.
Jeg har sat spærring på min mobil – men tvivler på at der er nok.
De bedste hilsner
AL Corell
May 27th, 2009 at 9:46
Hej. Tusind tak for en god guid. Er glad for facebook, men i forhold til mange af mine venner er jeg utrolig “bange” for hvad mine oplysninger og billeder kan blive brugt til.
Også tak for den gode guid til sikring af ens albums på facebook, men kan man ikke også sikre de billeder andre tagger af en? F.eks. er det ikke mega fedt min far kan se taggede biller fra klasse fester (:
Håber I kan hjælpe.
Maria
July 9th, 2009 at 11:52
Hej, Jeg er på jagt efter personer, der har en god historie om netindbrud, facebook indblanding og lign. Historien/personen skal være villig til at fortælle sin historie i pressen, i forbindelse med en kampagne om sikkerhed på internettet.
Håber der er nogle, der kan hjælpe.
Camilla
July 15th, 2009 at 18:27
er der nogen der ved hvordan man sletter alle opslag på ens væg på en gang? (:
August 24th, 2009 at 18:40
Kan man oprette vendelister som kun kan ses af udvalgte personer, eller sagt på en anden måde, hvis jeg ikke vil vise alle mine venner til alle, hvad gør jeg så?
September 15th, 2009 at 10:38
Kan man oprette vennelister som kun kan ses af udvalgte personer, eller sagt på en anden måde, hvis jeg ikke vil vise alle mine venner til alle, hvad gør jeg så?
Mvh. Else
September 15th, 2009 at 11:47
Kan man oprette venelister som kun kan ses af udvalgte personer, eller sagt på en anden måde, hvis jeg ikke vil vise alle mine venner til alle, hvad gør jeg så?
Samme spøgsmål som ovenstående, vil gerne have et svar også
Mvh. Elsebeth
September 19th, 2009 at 13:09
Hejsa…
Kan godt være, at det er mig, men efter at have læst denne fantastiske guide har jeg stadigvæk ikke kunnet finde svar på, hvordan man skjuler sin væg overfor visse venner. Synes simpelthen at jeg har prøvet ALT!. Kunne godt tænke mig, at visse venner ikke kan se, hvilke vægge jeg skriver på, hvilke kommentarer jeg skriver osv. samt hvilke kommentarer o.l. jeg modtager på min væg. Er der nogen, som kan hjælpe??
October 28th, 2009 at 22:27
Kære Lars,
Kan du fortælle mig om man kan ændre sin facebook så man selv ser et billede man er blevet tagget på, før det postes på ens væg – og i så fald hvordan?
November 17th, 2009 at 21:43
Hej Lars.
Facebook har ændret sig siden din 2. forklaring af det med indstilling af Applikationer.
Vil du ikke nok komme med en opdateret version?
Gerne også med en forklaring på deres sprogbrug (jeg har den danske version), for på trods af min pænt høje uddannelse, så kan jeg slet ikke gennemskue, hvad jeg giver tilladelse til, og hvordan jeg undgår alle de appl., som åbenbart bare er der for at malke mail-adresser.
På forhånd tak for hjælpen
December 4th, 2009 at 13:40
Hej Siri
Jeg har overvejet at skrive en nu – men udgangspunkt i den danske version. Den kommer når jeg lige får tid til det
December 10th, 2009 at 15:54
[...] er en omskrivning og tilretning af min over et år gamle Guide til privatliv på Facebook som mere end 50.000 har læst – og som er anbefalet af [...]
December 10th, 2009 at 23:41
Hej
Kan nogen hjælpe mig???
I de gamle fb indstillinger fjernede jeg venner, så kun jeg kunne se dem.
Fik aldrig rettet op på det.
Har nu siddet i lang tid og prøve at finde ud af, hvor i de nye indstillinger man kan indstille om venner, alle osv kan få lov til, at se ens venner.
Er der nogen der ved hvor den indstilling er ??
På forhånd Tak :0)
December 11th, 2009 at 10:28
De nye Facebook muligheder er en katastrofe for privatlivet og jeg har derfor deaktiveret min profil indtil de laver det om igen.
jeg valgte ellers efter ændringerne at bruge “gamle settings”.
fik derfor et chok da jeg så at nu er mine Sider og min Venneliste synlig for alle.
jeg har været alt igennem og man kan ikke længere vælge dette punkt selv og er derfor helt underlagt Facebooks nåde og tilfældighed.
de fleste af mine venner har stadigt deres vennelister skjult, men andre har ikke og vil gerne have det igen, men ingen kan længere finde de steder i settings hvor man kan skjule det.
det har Facebook fjernet, så min profil forblir deaktiveret indtil FB får styr på sikkerheden omkring ens privatliv igen, og ikke mindst at brugerne får lov at bestemme igen hvad de deler og ikke mindst, IKKE DELER
mvh en forhenværende Facebook bruger
April 7th, 2010 at 12:52
God gennemgang og meget relevant emne.
Læse lige at der var fyringer pga. statusopdateringer, billeder og andet “privatliv” som ens medarbejere/chef så – hvilket ikke er sååå smart.
Vi danskere er ikke helt vand til at alt det vi skriver bliver offentligt – men det kommer jo nok
April 20th, 2010 at 10:00
Hej Lars,
Super godt indlæg. Folk har forskellige smertetærskler, så det er super at få gennemgået mulighederne for at begrænse offentlighedens adgang til sin facebookprofil
May 24th, 2010 at 11:42
Folk må efter min mening også selv tage noget ansvar. Det hjælper denne artikel med, så brugerne kan se hvor de kan tilpasse deres settings.
August 12th, 2010 at 1:55
Hej. Jeg ved ikke om dette er den rette tråd at poste mit spørgsmål. Jeg efterlyser den samme indstilling som står beskrevet i trin 3 i denne guide, men for det nye facebook. Er der nogen der er stødt på denne funktionalitet efter facebook blev ændret?
Mvh Lene