Twitter bliver mainstream

Lars Damgaard Nielsen —  26. March 2009 — 16 Comments

twitter1Det er næppe nogen overraskelse at Twitter på et tidspunkt måtte finde vej ud af nørdverdenen. Tjenesten er lige til at gå til og finde ud af. Hvad laver du? 140 tegn og ikke mere.

Indtil nu har jeg primært fulgt ligesindede web-nørder og blevet fulgt af den samme flok på @tafkal. Men i løbet af de sidste par uger er der sket noget nyt. Flere af mine venner, som jeg ikke betragter som web nørder, er begyndt at kvidre og blande sig i min strøm af opdateringer.

Indtil nu har twitter for mig været et redskab til viden om nettet og et fagligt netværk, hvor jeg kunne smide spørgsmål ud jeg ikke selv kunne svare på, og så få svar fra mit twitternetværk. Nu blander der sig mere privat kvidren i strømmen.

Spørgsmålet er så om det er godt eller skidt? Hvad syntes du – og har du oplevet det samme som mig, med at dine mere “normale” venner blander sig?

Lars Damgaard Nielsen

Posts Twitter Facebook Google+

Ekspert i sociale medier og Facebook. Elsker digital strategi og projektledelse :-) Uddannet journalist og har en kandidat fra IT-Universitetet i digital design og kommunikation.

16 responses to Twitter bliver mainstream

  1. Jeg tror det er ret vigtigt at definere hvad der menes med “mainstream”.

    Bliver Twitter mainstream på samme måde som Facebook? Mit gæt er nej.

    Bliver Twitter mainstream på samme måde som Blogger.com? Meget mere sandsynligt, men der er laaang vej endnu.

    Traditionelle medier har det med at kaste sig frådende over det næste store (som nørderne i reglen for længst har analyseret) – det være sig Second Life, Facebook eller nu Twitter. Senest så vi Twitter i TV-Avisen hvor både værten og reporteren meget gerne ville sammenligne det med Twitter, men det er umuligt at gøre når præmissen for at melde sig ind i det ene eller andet community er så forskellig.

    Facebook er for familien og vennerne – Twitter er for folk med samme interesse som en selv. Forskellen er stor og derfor bliver Twitter aldrig “mainstream” hvis det betyder det bliver ligeså omfangsrigt som Facebook er det i dag (hvor folk jeg ellers ville antage var PC-ukyndige fyrer den af med quizzer, wall posts, billeder osv osv).

  2. Jeg har endnu ikke oplevet tilstrømningen af “ikke-nørdede” personer som du snakker om, og det gør mig faktisk ikke så meget.

    For jeg synes egentlig at det er fint at “de” ikke bruger tjenesten for meget. Det gør de fint nok på Facebook og Messenger, hvor jeg skriver med disse personer, som jeg har et mere dagligt, og/eller personligt forhold til.

    Twitter bruger jeg mere til at kommunikere med web-kyndige, hvilket jeg synes det er genialt til. Så lad dem bare blive væk i noget tid endnu :)

  3. Indtil nu har jeg også netop brugt Twitter til faglig sparring og let nørdet underholdning/inspiration.

    Et par knap så nørdede venner og bekendte har også fundet vej derind, men det har ikke været i et omfang, hvor det føles som, at noget har ændret sig.

    Jeg har bestemt mig selv at prøve at holde fast på de SEO- og netnørdede vinkler i mit twitteri og holde det mere private snik-snak på Facebook. Så må fremtiden vise, om den ambition holder.

  4. På den ene side er det fedt det er til faglig sparing – på den anden side er det jo også fedt med vennerne. Personlig ville jeg foretrække at det var muligt dele ens twitter-venner op i “lister” (findes der sådan et værktøj).

  5. Inddirekte er det at twitte vel allerede mainstream – i og med twitter har påvirket fb ret meget i forhold til deres statusopdateringer. Når det så er sagt, så mener jeg, at twitter er langt lettere at forstå i forhold til andre nye web-tjenester, fordi det er så simpelt at gå til.

    Derudover tror jeg at twitter bliver langt mere populært end blogger.com, fordi det at skrive gammeldaws lange indlæg (over 140 tegn) kræver mere af den der skriver end den korte udtryksform det at twitte er.

    Måske er diskussionen også helt unødvendig, fordi det ikke er er tjenesten twitter vi burde diskutere, men fænomentet mikroblogging – og det er allerede for lang tid siden blevet mainstream takket være fb.

    Argumentet om at twitter kun er for folk med samme interesser og derfor ikke kan blive lige så omfangsrig forstår jeg ikke helt. Alle kan vel godt twitte – og gøre det med forskellige interessenetværk. Det er twitter bare ikke sat op til lige nu. For du følger vel dem du kender, hvis du som ny kommer på. Der er ikke lige en twitter liste for fluefiskere eller kanin-opdrættere man kan koble sig til.

    (hvis der er nogle uskarpe sætninger og argumenter i mine kommentar her, så er det fordi den er skrevet i en jeep på en bumlet vej i Nicaragua – med et 3g modem koblet i computeren. Elsker teknologi :-) )

  6. @Frank Jeg tror det er svært at holde de to ting adskilt. Du lader vel ikke være med at følge din ven, hold-kammerat eller kollega, hvis de følger dig? Det ville jeg opfatte som uhøfligt (hvis det var mig det gik ud over. Ja, jeg er måske lidt en tøs ;-) ). Jeg tror simpelthen det bliver svært at sige nej.

  7. Hej Lars,

    Jeg er af besynderlige årsager først kommet ombord på Twitter for nylig. Efter at have nærmest fået kvalme af at læse om Twitter hos Mashable og Techcrunch i 8 måneder tænkte jeg nu måtte jeg se hvad det var. Og når man selv driver en online service kan man ikke ignorere de flows der er, der er for mig meget at lære af hvordan de laver deres service og hvordan folk bruger det.

    Spændende dialog du her lægger op til..

    Jeg tror, som du, det er formatet der bliver “mainstream” og det er virkelig godt. Alle dem der indtil har haft et “lukket land” vil bare søge videre til noget andet, låse deres profiler eller selv udvikle en ny variant. Det er sådan jeg ser på det.

    Og så er jeg godt nok træt af at en service altid skal sammenlignes med en anden. Twitter bliver aldrig facebook og det er en god ting. facebook er en fin service, men Twitter er Twitter og der kan kun være én. Jomito bliver heller ikke den nye dba.dk (gud forbyde det) men heldigvis sin helt egen dog i samme branche.

    Personligt følger jeg kun dem jeg virkelig vil og hvis de laver for meget “noise” følger jeg dem ikke mere. Det er den frihed der er hos Twitter og den er så vigtig at høflighed ikke burde ødelægge det, Hr. Damgaard. Hvis du synes jeg er kedelig skal du ikke følge mig efter min mening, så bliver du r**træt af denne service og smutter igen.

    Læs gerne Storms indlæg på dSeneste – synes han rammer lige på sømmet.

    dSenste.dk: (forkortet url) http://kl.am/vV

    Mange hilsner

    Joackim Penti

  8. Nej, det har du ret i. Og min strøm af nyheder vil så selvfølgelig blive påvirket af private updates.

    Min ambition er blot i mine egne skriverier på Twitter at prøve at holde fokus på det mere faglige/nørdede. Men jeg kan godt se, at det kan blive noget af en Titanic-ambition, hvis det viser sig at flere venner og bekendte skrotter Facebook til fordel for Twitter.

    Som jeg har læst det, kan f.eks. Tweetdeck bruges til at inddele kontakter i kategorier. Det kan jo i så fald blive nødvendigt at bruge den slags værktøjer.

  9. Jeg er uening.

    Ja – twitter er ved at blive mainstream. Det i hvert fald i følge dem selv! I forbindelse med @aplusk 1.000.000 followers, besluttede jeg mig for at teste det i Danmark. Om morgenen – altså hvor Ashton Kutcher fik follower nr. 1 mill – satte jeg plakater op over hele indre København.

    Jeg opfordrede på plakaten til at folk skulle skrive til #postitCPH

    Jeg fik ikke 1 respons – til trods for disse placeringer og disse billeder: http://picasaweb.google.com/sorentdk/Aplusk1000000FollowersWhichBrandsDidKucherBeat#

    Hvis Twitter virkelig ER ved at blive mainstream i Danmark, så undrer det mig at der ikke er flere der skriver på et så simpelt hashtag og en så simpel kampagne. Jeg mener – 1.000.000 followers – ja det er da pænt og worth the discussion.

    Men hvorfor diskuterer vi det så ikke i Danmark?

  10. Hej Søren

    Fedt initiativ med alle plakaterne. Kunne ikke lade være med at twitte det. Dog vil jeg mene at # tegnet stadig er ret nørdet på twitter. Det er selvfølgelig min egen holdning, men dem der kommer med som mainstream tror jeg ikke lige med det samme er med på hvad # tegnet kan gøre på twitter.

    Måske en større plakat og lidt mere klar målsætning med hvad vi skal bruge #postitCPH til, vil være godt :-)

    Kunne ikke lade være med at twitte om det :-) http://twitter.com/tafkal/status/1583507013

  11. Hej Søren,

    Lækkert projekt – men lige nøjagtig @aplusk og hans “Twitter skal blive virkelig mainstream på min watch” gider jeg f. eks. ikke støtte op om da jeg synes hele celeb <3 twitter er pænt kvalmende – men godt for drengene bag Twitter for nu.

    Dit projekt er helt anden snak som jeg synes er spændende.

    Prøv måske med et mere offline mainstream” emne næste gang og så tekst en tydelig call to action – hvorfor skulle man bruge det hash-tag? What’s in for me? (og alle andre mennesker der deltager)

    De bedste hilsner

    Joa

  12. Plakaterne og #postitCPH konceptet blev opfundet, lavet og sat op natten til og om morgenen til fredag (den 17.04.2009). Aftenen inden havde jeg fulgt kampen mellem @CNNbrk og @aplusk på http://www.monitter.com, og på det tidspunkt fundet det både imponerende og vanvittigt at SÅ mange mennesker twittede om det.

    Faktum er, at ca. 10.000.000 mennesker er på twitter. Ashton Kutcher var den første bruger til at få 1 million followers, og det fede/timede/fascinerende stunt var her, at en mand (med et crew og et brand) kunne battle imod et helt medie netværk som CNN. Jeg mener – what are the odds?

    CNN: http://www.youtube.com/watch?v=tDLLTSjPu-w

    @aplusk til 1 mio.: http://www.youtube.com/watch?v=PcZDh8nyGkA

    Odds er grundet social media i hvert fald forbedrede! Sociale medier ER demokratiske medier. Det er super spændende at vi kan præge debatten. Jeg mener, er det vi diskutede med Obama kampagnen ikke i virkeligheden “bare” sociale medier? Og så lige “yes we can”, penge, hudfarve og en masse andet.

    At der stod “@aplusk” på plakaten var fint nok – det er ret “simpelt” for twitter knowledge. Omvendt er #postitCPH liiiidt sværere. Der kunne også have stået: “Ashton Kutcher (@aplusk) nåede 1.000.000 followers på Twitter før CNN (@CNNbrk) gjorde det”.

    Hvor mange i det danske twitter univers har hørt om kampagnen? 10?

    Og hvor mange twittere er der i DK? 5.000?

  13. Der er ingen tvivl om at Twitter er trådt ud af skyggen. Jeg vil vove at påstå at mange af dem der har taget facebook til sig efterhånden også vil indfinde sig på Twitter. Der er dog ingen tvivl om at Twitter fortrinsvis er til personer hvor skærmen er en del af dagligdagen.

    @Søren – rigtig godt initiativ – lad os få flere af dem. Jeg kan nu godt forstå, at der ikke var flere, der lagde mærke til det. Det er som bekendt ualmindeligt svært at konvertere folk fra offline til online. Men Twitter burde nu nok være en af dem…

  14. I forlængelse af det her lille forsøg har jeg faktisk overvejet at gøre det igen.

    Ville gerne, konsekvent, over en 14 dages periode udgive “Twitter nyt” på Nørreport (som alternativ til Urban/Metro/etc.). Twitter nyt skulle så være en grafisk lækkert opsat A3 side man gav væk til alle interesserede. Hver dag stående det samme sted. På papiret, som under test perioden ingen annoncer har, poster man så de vigtigste status opdateringer de sidste 24 timer (140 karakterer). Er det nødvendigt kan man så skrive en lille notits, fx 500 tegn, til det enkelte tweet.

    Man kunne oprette hashtags til at lade folk fortsætte konversationen.

    “Avisen” skulle være opdelt i 6 kategorier, fx teknologi, nyhedder (generelt), musik, design, danmark og sjov (humor). 6 forskellige danske twittere skulle så hver dag få ansvar til at finde de 5 bedste inden for 1 kategori – og så sende dem senest kl. 24:00 til en mail adresse hvorfra det hele så sættes op i løbet af natten, printes, og deles ud om morgenen.

    Jeg kunne godt tænke mig at se konsekvensen af et sådan forsøg. Se om folk tog det til sig.

    #postitCPH var jo stadig bare et sjovt forsøg – som altså ikke virkede. Det sjove kunne være om det ville virke hvis man gav folk det “med hjem”, og samtidig mulighed for at undersøge twitter nærmere.

  15. Jeg tror og synes at Twitter er til interesse/branche relateret netværk hvorimod Facebook er et netværk for ens venner og bekendtskaber. Det kan man også se, i og med at ens venner på facebook SKAL være genside, fremfor twitter hvor man kan følge folk med samme interesse, uden at de følger dig igen.

Leave a Reply

*

Text formatting is available via select HTML. <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>