Har TV2 givet op på nettet?
Skrevet af Lars Damgaard Nielsen
Husk at følge Nettendenser på Twitter :-)
Her imens Danmark venter på resultatet for EU-valget er der sikkert andre end mig der surfer rundt efter informationer om valgdeltagelse, statistikker osv. Alt imens Dansk Folkeparti banker de andre partier, så giver DR en gevaldig omgang øretæver til TV2 på nettet i forbindelse med dækningen af valget.
Et screendump af TV2.dk kl. 22.20 ser sådan her ud:
Og TV2/Politik ser sådan her ud:
For mig at se en svag indsats, når den nærmeste konkurrent på nationalt tv vælger at dække væg-til-væg:
Jeg ved godt der er andre hjemmesider man kan gå til for at få sine valg-informationer, men på en valgaften er de to public service stationer ret synlige – på grund af deres massive tv-dækning.
Måske har TV2 valgt at nedprioritere dækningen fordi der rent kommercielt sikkert ikke er penge i det. Det er et journalistisk tungt apparat der skal være igang, og det koster mange penge. Men det er synd at TV2 selv vælger at tabe så stort – uden at forsøge at vinde valget på nettet.
Døm selv på TV2 og DR. Og smid gerne en kommentar om, hvad du mener.
Opdatering d. 11.06: Du kan også læse, hvordan seernes redaktør på TV2 kritiserer dem selv.
Relaterede indlæg (automatisk genereret):
- Husk engelsk ikke er det eneste sprog på nettet I en internet-verden med lyslederkabler over Atlanten og Stillehavet er der kort til engelsksprogede Australien. Men der er stadig meget langt til f.eks. Kina og Rusland. Mentalt og især sprogligt....
- Yahoo Pipes: Følg med, få overblik, spar tid Læs den her blogpost til ende, hvis du vil spare tid, hver dag. Har du et specielt område der interesserer dig og har du svært ved at følge med i...
- Just Fair sætter 2d stregkoder på bæredygtige fødevarer i Coop Nu kan fødevarene endelig fortælle deres egen historie. Jeg arbejder lige nu for et firma som hedder Just Fair og de sætter 2d stregkoder på bæredygtige fødevare, så varene selv kan...
- Stein Bagger i live. Familien forsøgte at slette livstegn, men internettet gemmer alt Familien Bagger har oprettet en blog på blogspot, og ifølge den har de i dag hørt livstegn fra ham. Det var BT der havde historien først, siden i alle andre...
- Privatliv under pres: Svært at beskytte billeder og koder når computeren skal repareres Din computer går i stykker. Du har din egen virksomhed, så den indeholder et miks af følsomme oplysninger både fra arbejds- og privatlivet: Tilbud til nye kunder, digital signatur, fortrolig...






June 8th, 2009 at 0:04
Jeg kan godt forstå din undren, og jeg må indrømme, at jeg også er skuffet over TV2s mangelfulde dækning af EP-valget på internettet i aften. Den er ikke, som man kunne have forventet.
Jeg ved ikke, hvorfor TV2 har nedprioriteret valgdækningen. Men du har formentlig ret i dine gisninger om, at der er ganske enkelt ikke er nok penge i det, og hvis det forholder sig sådan, vil jeg ikke bebrejde TV2 deres fravalg. For selvom jeg har mine idealer, drømme osv, så skal maskinen løbe rundt – også for TV2.
Men, i stedet for at bruge tid på at være skuffet, vil jeg hellere lade mig imponerer over DRs dækning. Der er relevante nyheder, der er sprød grafik og der er integration med Facebook. Imponerende! Meget.
June 8th, 2009 at 9:43
Er der ikke noget med, at DR’s website er et af Danmarks mest besøgte? I hvert fald er det jo tydeligt, at DR prioriterer web-delen højt (mens TV2 åbner nye tv-kanaler).
Sjovt nok – set i forhold til, at de fleste nok anser DR for den gammeldags af de to!
June 8th, 2009 at 16:52
@Filip Wallberg
Det har du helt ret i. DR var fænomenale! Touchscreen, studie på xborg, osv.(Viser bare at tv2 havde prioriteret HELT i kælderen. Heller ikke xborg gad de).
DR er nr. 1 – men tv2 er nr. 3 …http://fdim.dk/?pageid=84
October 2nd, 2009 at 14:41
TV2 benytter sig af alle deres subdomains, derfor er det ikke muligt for dem “at rydde forsiden”, det ses hvergang.
For mig minder TV2 mere om Eb eller andre spaltemedier.