Just Fair sætter 2d stregkoder på bæredygtige fødevarer i Coop
Skrevet af Lars Damgaard Nielsen
Husk at følge Nettendenser på Twitter :-)
Nu kan fødevarene endelig fortælle deres egen historie. Jeg arbejder lige nu for et firma som hedder Just Fair og de sætter 2d stregkoder på bæredygtige fødevare, så varene selv kan fortælle deres historie til forbrugerne.
I samarbejde med Coop har Just Fair sat systemet op. Det giver forbrugerne mulighed for at se et videoklip med et eksempel på en af de personer, der er blevet hjulpet af, at en vare er blevet solgt som bæredygtig.
”2d-stregkoderne gør det muligt for os, at gøre det lettere for forbrugeren at gennemskue effekten af bæredygtig handel. Alle, der arbejder med bæredygtighed, har vidst prøvet at tænke: Hvis bare varerne dog kunne fortælle deres egen historie, ville valget være meget klarere for forbrugeren. Med projektet her bliver det rent faktisk virkelighed. 2d-stregkoden sætter den bæredygtige vare i stand til at tale direkte til forbrugeren”, forklarer Poul David Videbæk der har fået ideen til Just Fair (Hør et 5 min. interview med Poul David Videbæk eller se indslag fra TV2 om Just Fair).
I butikken, derhjemme og på farten
I Just Fair forsøger vi at bruge teknologien til at markedsføre bæredygtige produkter og sikrer på den måde, at forbrugerne altid har adgang til viden om den vare, de har købt.
På farten er det mobil-telefonerne der er i fokus. Hvis ikke forbrugerne allerede har en 2d-scanner installeret på telefonen, kan de sende en sms til Just Fair som sender et link til en scanner tilbage. Endelig kan de også sende en sms med en produktkode og den vej få leveret et link til informationer om, hvem de hjælper. Du kan se Just Fairs mobilsite her.
Videoen herunder viser, hvordan det virker med 2d scanneren installeret på en mobiltelefon.
I butikkerne stiller Just Fair skærme op, hvor forbrugerne kan scanne varen med 2d stregkoden. Teknisk set er hele platformen programmeret i flash og alt indholdet styres af en enkelt xml-fil.
Hvordan det ser ud i butikken kan du se i videoen herunder.
Videobeskeder og Facebook Connect
Danskerne har mulighed for at se, hvem de hjælper, og i udviklingslandet har de mulighed for at se nogle af de danskere, der har købt varen. På justfair.dk er der nemlig mulighed for at sende en besked tilbage via video eller tekst til personen, som er blevet hjulpet. Til at sprede budskabet bruger vi Facebook Connect, så lægger en forbruger en videobesked, giver vi mulighed for at vennerne også kan følge med.
Open source i Syd

Producent med Flipcam
De første videoer har jeg været i Peru for at hjælpe med at optage på et Flipcam. Med tiden er det producenterne selv, der skal levere video og billeder til danskerne via software, som bliver udviklet i samarbejde med Danida. Ud over video og billeder til danskerne, samler softwaren en række eksisterende programmer i et Open source program, der skal hjælpe producenter med at leve op til lovkrav fra EU og USA omkring sporbarhed i forbindelse med fødevarer.
Hvad mener du?
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om Just Fair’s koncept. Hvad mener du kunne ændres, optimeres, udbygges osv. Og så må du gerne hjælpe os, ved at blive fan af Just Fair på Facebook eller følge Just Fair på Twitter.
Relaterede indlæg (automatisk genereret):
- Lær om 2d koder – kom til Digital Markedsføring 2009 Ez, QR, Datamatrix. Der findes mange forskellige 2d koder og de kan alle sammen noget forskellig og noget af det samme. Fælles for dem er, at 2d koder kan linke...
- Ekstrabladet.dk scorer besøgende på solo-interview med Stein Bagger Der er ingen tvivl om at Stein Bagger sælger billetter på tv, aviser og i bogform. Og selvfølgelig på nettet, hvor Computerworld ifølge mine oplysninger oplevede deres bedste trafikdag nogensinde...
- Danske twittere vil redde verden med twestival Verden skal reddes. Helt konkret skal der samles penge ind til charity: water. 12. februar mødes twittere over hele verden i mere end 175 byer til twestival i et forsøg...
- Kooaba: Telefonen genkender varen på billedet og giver dig et link til at købe produktet En af store udfordringer for reklamer i blade og aviser er, at de er passive. Man kan se på dem – men ikke gøre andet (jo måske gå ned i...




June 22nd, 2009 at 10:53
[...] bliver 2D-stregkoder indført i Danmark: Just Fair sætter 2d stregkoder på bæredygtige fødevarer i Coop. Det betyder, at produktet har et link til nettet, og man kan følge dette link ved at pege på [...]
June 25th, 2009 at 10:16
Dejligt at se, at der er virksomheder der tør lægge en investering i at rulle en så forholdsvis ny teknologi ud til masserne.
Desværre tror jeg stadig der er en stor teknisk barriere for langt de fleste brugere så længe der ikke findes en fælles standard for stregkoder og stregkode scannere i telefoner. Konceptet med, at man sender en sms, får et link tilbage osv bremser desværre stadig enormt mange og rigtig mange ting kan gå galt for brugeren undervejs.
F.eks. er brugerens telefon måske ikke sat op til WAP. Så fungerer det ikke og brugeren vil – uden berettigelse – lægge skylden på afsenderen. I dette tilfælde Just Fair. Af samme årsag synes jeg det er rigtig god stil at sætte skærme op i butikkerne som dit indlæg beskriver.
Men mon de skærme er i samtlige butikker, der handler Just Fair produkter??
Hvis jeg lige tager nej-hatten af et øjeblik, så synes jeg konceptet med at lade produktet tale sin egen sag er meget relevant og især virker det stærkt, at lade historien udfolde sig i købsøjeblikket.
Måske kunne man til de mindre tech savvy, sætte en sms kode op, hvor de i retur-sms’en får historien i forkortet udgave som alm tekstbaseret sms? Så kan mormor også få al den relevante info…
June 26th, 2009 at 9:12
Tak for rosen. Og al din input. Det er dejligt.
Du har ret i, at der er en teknisk barriere – men den barriere bliver mindre med tiden. Vigtigst af alt vil den ikke blive mindre, hvis der ikke er nogen der gør teknologien mulig. Vi benytter os af qr koder som er en åben standard de fleste scannere i mobiltelefoner kan tage. Nokia, NeroReader og I-Nigma kan f.eks. I-Nigma sidder i 60 mio. telefoner ude i østen – min egen vurdering er, at teknologien har en klar fremtid og at det kun er et spørgsmål om tid før vi også har det alle steder i Danmark.
Wap-delen kan jeg godt se kan være et problem. Men vi forsøger netop at komme hele vejen rundt mht. til at ramme bredes muligt, ved at tilbyde det i butikken, derhjemme på nettet og på mobiltelefonen.
Mht. til SMS har du fat i noget vi ikke bruger lige nu – og det er en god ide. Det er meget svært at koge en livshistorie ned til 160 tegn og nogle vil måske syntes det er alt for kort.
November 11th, 2009 at 16:26
Det er en fremragende ide med SMS – det vil uden tvivl åbne for en masse andre brugere, der ikke er helt fortrolige med telefonen. Det med at koge en livshistorie ned til 160 tegn kan måske være svært – men kommunikation via samme mængde tegn fungerer jo ganske godt på f.eks. twitter.
November 13th, 2009 at 12:05
[...] Til dagligt arbejder jeg som kommunikationsansvarlig og digital designer i Just Fair. En internet- og teknologivirksomhed, hvor 2d koder har en meget central placering. Vi har nu været i gang i et lille halvt år, og derfor mener vi, det er på tide, at andre får glæde af vores erfaringer med 2d koder i Danmark. [...]
December 4th, 2009 at 11:22
[...] findes der flere måder at ændre på – allerede kendt er 2d koder som er en nem måde at linke direkte mellem den digitale og den fysiske verden. Snart er det plakaten eller reklamen selv der er linket – uden nogen form for speciel [...]
January 11th, 2010 at 16:20
Jeg synes det er en rigtig god service at give folk. Specielt fordi at det er så uigennemskueligt med de tusinde fødevarer vi nu her.
Spørgsmål er så om folk kan følge med teknologien og om de er klar til at shoppe med mobiltelefon.