Starten på enden for iPhonens dominans

Lars Damgaard Nielsen —  21. September 2012 — 7 Comments

Overskriften er måske lidt skarpvinklet.

Jeg ved godt, at iPhone 5 har været forudbestilt i mere end 2 mio. eksemplarer i US

A – og i Danmark skal der nok også blive solgt mange enheder.

Det er bare første gang, jeg på meget kort tid observerer to store problemer for Apple.

Kort problemer

I går kom opdateringen fra iOS5 til iOS6 med Apples helt nye kortplatform, der skal erstatte Google maps. Både i Danmark (som jeg skrev om i går), og i udlandet, har der været store problemer uden for USA.

Veje der ikke findes, byer som er flyttet, utydelige kort. Listen er lang.

Ingen 4g i Danmark

Her til morgen kan mobilsiden.dk så berette, at iPhone 5 ikke vil have nogen 4g dækning i Danmark før til November.

Selvom flere operatører dækker 1800 mhz på 4g (som iPhonen 5 er beregnet til), har Apple ikke lige gjort deres software klar.

Og det er ikke kun i Danmark problemet er. Ifølge Apple selv er der kun 4g dækning i Storbritanien og Tyskland når telefonen lander i Europa d. 28 september.

Skidt

Det er to ret utjekkede ting, som Apple i løbet af meget kort tid skal stå på mål for. Er det fordi de har lidt for travlt, eller er det ledelsen efter Steve Jobs, der ikke har tjek på tingene?

Hvis de fortsætter på denne måde, bliver de ikke ved, med at være kæledækken inden for telefoner. Så kan det godt ske at Android-markedet er fragmenteret, men så er der da det frie valg.

Hvad mener du?

Lars Damgaard Nielsen

Posts Twitter Facebook Google+

Ekspert i sociale medier og Facebook. Elsker digital strategi og projektledelse :-) Uddannet journalist og har en kandidat fra IT-Universitetet i digital design og kommunikation.

7 responses to Starten på enden for iPhonens dominans

  1. Hvis det, du nævner, skulle være tegn på enden, ville enden have været her for længst. Apple-fundamentalister vil tilgive sådanne flop og affeje dem som bittesmå bugs (og sikkert fjendligt trække Samsung-retssagen eller andet irrelevant Android-hateri i ansigtet på enhver ikke-Jobsianer). De har allerede købt Apple-livet, så der skal meget, MEGET større problemer på disken, før de vil overveje et farvel til iPhone og iLife.

  2. Del II:
    Tænk for eksempel på, hvor længe Apple-brugere levede uden indbygget mikrofon (iPod) eller multitasking (iPhone), uden at overveje at købe den overlegne konkurrent.

  3. Det er måske lidt voldsomt at dømme iPhone ude, pga. 2 fejl i softwaren :o )

    Hvis det var sådan tingene hang sammen, var det gået galt for Nokia lang tid før den endelige nedtur.

    Men der er ingen tvivl om at de skal til at oppe sig, hvis de vil bevare deres position. Det kan de sandsynligvis ikke, men jeg mener ikke at det er pga. 2 skønhedsfejl, men fordi der ikke rigtigt sker noget nyt.

  4. @Vinh Jo jo. Måske. Det er også ment lidt som en provokation. Det er bare sjældent der kommer to forholdsvis store fejl lige efter hinanden.

    @André Enig. Jeg dømmer dem heller ikke helt ude. Det er bare tankevækkende at der kommer to større fejl efter hinanden. Det virker som om at de er blevet mere skødesløse. Hvorfor har de f.eks. ikke liiiige haft nogle til at kvalitetssikre kort – og tjekke at Berlin, ligger hvor det gør?

  5. apple har næsten altid haft “start” problemer med deres nyeste telefon…
    den første manglede simpelthen basale funktioner som mms og bluetooth (til andet end headset)
    derefter har der været diverse batteri og netværks problemer.

    Men de får alligevel solgt en masse telefoner. Og det kommer de også til på iphone 5. men de skal til at tage sig sammen. jeg tror at folks tålmodighed er ved at være opbrugt, så den næste telefon (om et år) skal helst side lige i skabet, ellers mister apple kunderne til Android og Windows 8 telefoner. Især den sidste tror jeg på bliver interessant især for mange virksomheder. Som nu kan arbejde i samme miljø på telefon/tablet og på PC…

  6. Nu er det ikke Apple fundamentalister der har båret Apple frem til hvad de er idag, de udgør trods alt en relativ lille del af kundegrundlaget. Det er derimod den helt almindelige gennemsnits-smartphone køber som Apple kan takke for deres succes. Og de kan de fordi de har gjor det godt og leveret nogle fantastiske produkter, det må man give dem.
    Men som tingene udvikler sig lige nu og her for Apple, og hvis Microsoft fortsætter som de er i fuld gang med, så er de kronede dage for Apple nok ved at være ovre.

  7. 4G-problematikken er totalt ubetydelig. Især hvis det rent faktisk kommer i løbet af et par måneder.

    Kort-applikationen kan til gengæld blive et problem. Android har altid (eller i hvert fald meget længe) været foran på det område, og nu er det gab kun blevet større. I hvert fald indtil videre.

    Noget tyder på, at Google ikke var villig til at dele ud af alle godbidderne (vektorbaserede kort og turn-by-turn som de vigtigste ting), så hvis Apple ville være med i front måtte de finde det hos nogle andre eller lave det selv.

    De valgte det sidste, hvilket jeg tror var en fin idé, men indtil videre må det siges at være en ret stor svaghed – i hvert fald hvis man har brug for info om offentlig transport, eller hvis man bor eller færdes i et område, hvor Apples kort ikke dækker godt.

    Vinh, med mindre man havde specifikt brug for en MP3-afspiller der også kunne optage lyd, så var en manglende mikrofon næppe det store afsavn.

Leave a Reply

*

Text formatting is available via select HTML. <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>