Archives For

Så kom der igen en ny microbloggingtjeneste i stil med Jaiku, Pownce og Twitter. Denne gang hedder det n

oget så web 2.0-agtigt som “Plurk“. Her kan man “plurke”, dvs. man kan komme ud med sine tanker, følelser, spørgsmål og hvad man ellers ønsker at dele med Plurk-verdenen.

Plurk virker, som flere før mig også har bemærket (bl.a. bub.blicio.us & experiencecurve.com), som twitter for teenagere. I forhold til den enkelte brugers mulighed for at udtrykke sig, er det mere nuanceret end f.eks. Twitter. Man kan sætte humørikoner på sine Plurks, og man vælger selv kategorien på plurken, én af de såkaldt “qualifiers”, der nærmere bestemmer genren af det udtryk, man vil komme med. Netop denne funktion gør netop også stedet mere ungdommeligt end f.eks. Twitter, hvor less-is-more i forhold til antal af funktioner. Det er bl.a. også muligt at danne “kliker” af ens venner, hvilket ud over efter min mening at være en lidt upædagogisk terminologi, også vidner om et yngre brugersegment. Jeg ville f.eks. ikke kategoriserer mine venner i kliker. Det er derudover heller ikke primært en kanalisering af mine følelsesudbrud, som jeg benytter Twitter til. Men det bliver interessant at se, om Plurk kan få en brugerskare i Danmark: Om det bliver populært, nemt og enkelt at have et sted, at komme af med følelsesmæssige udbrud og/eller om teenagerne har nok i f.eks. Facebook og Arto.

Til sidst må jeg lige kommenterer selve ordet Plurk. Det lyder lidt i stil med Myspaces “blubs”, som i den danske udgave af Myspace er oversat til “sure opstød”. Jeg ved godt, at det ikke betyder det samme, men illustrationerne på siden med hovedløse grise, kan altså også få mig til at associere det til sure opstød.

Gør synkronisering af personlig status os til mere hele eller halve mennesker?

Lars’ anbefaling om den tidsbesparende tjeneste Hellotxt bringer for alvor spørgsmålet om, hvem modtageren af ens presence-tjenester er, i spil. For anvender man synkroniseringsmuligheden mellem f.eks. ens facebook-status, Twitter og Jaiku, vil jeg mene at, der kan skabes røre i ens sociale online-identitet. I USA hvor twitter bliver mere og mere populært, er der fremsat forslag om, at twitter skal kunne synkroniseres med facebook-status for at få endnu flere brugere på tjenesten (og ikke kun som det er nu, hvor facebook kan hente ens tweets). Men eksempelvis så vil beskeden til facebook-vennerne om tømmermændene grundet gårsdagens udskejelser lige pludselig også ryge ud til ens twitter-followers.

Jeg finder det interessant at tænke over, hvordan synkronisering af online-status påvirker hele vores selvfremstilling og identitet. For når vi skal optræde på samme måde overfor fremmede twitter-followers (som jeg selvfølgelig også gerne vil være venner med, det er slet ikke det ;-)) og de bekendte facebook-venner, bliver vi så i virkeligheden tvunget til at være mere helstøbte mennesker? Eller underlægger vi os efterhånden bare endnu flere normer og restriktioner for normal og acceptable opførsel, fordi vi i den grad vil begrænse vores opførsel? Jeg tror desværre på det sidste.

Jeg har nu lært af Lars, at jeg skal fatte mig i korthed… Så her slutter denne post… 🙂

Det refleksive i at twitte

NinaSch —  18. April 2008 — 2 Comments

Med presence tjenester som Twitter og Jaiku er pointen, at vi hele tiden fortæ

buy kamagra online

ller alle vores venner og kontakter hvad vi laver lige nu. Det kan faktisk være et svært spørgsmål at svare på. Tænk over, hvad du laver lige nu? Lige nu læser du dette indlæg på denne blog. Hvad lavede du så lige inden?, Tjekkede mail, spiste frokost, var du på facebook, læste nyheder, arbejdede, sad og kiggede ud i luften…? Hvilke af disse informationer vil du have lyst til at dele med andre? –og hvilke andre?

Vi er vant til at fortælle andre, hvad vi laver, når de f.eks. ringer til os. Men der ved vi præcist, hvem modtageren er. Og det kan vel næppe komme som en overraskelse for nogen, at vi ikke deler de samme informationer med veninden som med kollegaen eller bedstemor. Vores sociale opførsel ændrer sig afhængig af, hvilken social sfære vi befinder os i. Hvilken social sfære er twitter communitiet, så?

Nu er der stadig meget få mennesker jeg kender i virkeligheden, som også er mine kontakter på twitter. Derfor er mine tweets nok også anderledes end, hvis det rent faktisk var mine venner som stillede mig spørgsmålet: ”what are you doing?”. Men hvor tit laver jeg noget, som er interessant for folk, som ikke rigtig kender mig? Det betyder i hvert fald at jeg indimellem reflekterer mere over, hvad jeg rent faktisk laver, end før jeg kom på twitter. Til tider kan jeg tager mig selv i, at tænke: ”Mon det her egentlig var noget jeg skulle twitte om?” Men stadig er der stor usikkerhed forbundet med, hvem modtagerne af mine tweet er. På twitter kan jeg ikke definere mig selv som ’veninde’, ’familiemedlem’ ’bofælle’ eller ’studerende’, og justere min sociale opførsel derefter. På twitter er jeg defineret som ’twitter-bruger’, og hvad denne rolle indebærer skal jeg stadig udforske. Samtidig ændrer den sig løbende i takt med at, der kommer flere danskere på, og man får flere kontakter tilføjet. Så hele tiden forandres denne virtuelle sociale sfære sig, så det er en fortløbende refleksiv proces at være twitte-bruger.