Jeg stopper dog ikke med at blogge eller twitte, så bare bliv hængende

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter
2. Facebook pædofili-knap: Markedsføring af falsk sikkerhed
3. Facebook statistik: Sådan er den danske befolkning fordelt efter alder og køn
4. Just Fair sætter 2d stregkoder på bæredygtige fødevarer i Coop
5. Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream

Hvad gør du? Sender du den til reparation eller smider du den ud?

De fleste vil nok sende den til reparation. Men hvis du vil være sikker på, at din data er i sikkerhed, så skal du enten selv i gang med at lege datamekaniker og tage harddisken ud, inden du sender den til reparation – eller smide computeren i skraldespanden. I hvert fald hvis du er kunde hos Alm. Brand. Men sikkert også mange andre forsikringsselskaber.

Den øgede mængde følsomme data på vores private computere gør det meget svært for en normal forbruger at sende sin computer til reparation – uden at få krænket sit privatliv. Også selvom du opretter en speciel konto til reparatøren, og skriver de skal ringe til dig, hvis det ikke er nok.

”Jeg føler, at jeg bliver skidt på som forbruger og menneske. Jeg gav dem min tillid.”

Sådan beskriver Joackim Penti sin oplevelse med Alm. Brand og værkstedet Gmac.

Bare bryster og fortrolige oplysninger

Joackim er selvstændig erhvervsdrivende og ud over meget private informationer, indeholdt computeren også forretningsmæssige hemmeligheder:

”På skrivebordet var baggrunden min kæreste med bare bryster fra et specielt sted i Italien. Det sted jeg stammer fra. Det billede betyder meget for mig og det var aldrig ment at nogen skulle se det. Ellers er der samtlige firmadokumenter, fra vi startede firmaet til nu, dagbog og log-ins til gud ved, hvor mange tjenester. Kort sagt mit private og firmamæssige liv. Herunder et oplæg til en offentlig instans som var dybt fortroligt, siger han.

Hans MacBook Pro var gået i stykker. Skærmen summede, når lysstyrken ikke var skruet helt op på maksimum. Derfor meldte han skaden til sin forsikring, Alm. Brand. Han får at vide, at de henter den og laver den.

Joackim opretter en gæstekonto til reparatøren, fordi han ikke vil have, at teknikerne skal kunne se alt, hvad han har liggende. Derefter sætter han en post-it på computeren med information om gæstekontoen. Da mac’en bliver hentet, af ServcieCenterSjælland, siger han til chaufføren, at de skal bruge gæstekontoen. Chaufføren lover at sige det videre til sine kolleger på kontoret. Men det er ikke kollegaerne på kontoret der skal lave computeren. De sender den videre til Gmac i Ulfborg i Vestjylland, som skal stoppe den summende lyd fra skærmen.

Forbrugerrådet: De skal kende persondataloven

Da MacBook Pro’en kommer tilbage er computeres kode nulstillet. Reparatøren har haft adgang til alle data på computeren. Inklusive nøgenbilledet af kæresten på skrivebordet.

”Jeg føler mig virkelig misbrugt. Jeg gav udtrykkeligt besked på, at der ikke måtte gøres noget på min harddisk, uden jeg blev kontaktet først – og havde lavet en gæstekonto af præcis samme årsag”, fortæller Joackim Penti.

Hos Forbrugerrådet har de en klar holdning til, at man som forbruger skal have vished om, at ens data er sikre.
”Man kan ikke kræve, at forbrugerne selv gør noget ved deres computere, inden den bliver sendt til reparation”, siger Anette Høyrup, som er jurist i forbrugerpolitisk center hos Forbrugerrådet.

Det værksted, der laver computeren, skal have styr på, hvad de må og ikke må.

”Dem på værkstedet skal kende til persondataloven. De må ikke gå længere, end hvad der er relevant. Gør de det, overtræder de persondataloven. Om det er sket i det konkrete tilfælde her, kan jeg ikke sige”, forklarer Anette Høyrup.

Ansvaret ligger hos reparatøren

Efter at have modtaget sin computer, er Joackim så oprevet, at han henvender sig to gange forgæves via telefon til sit forsikringsselskab, Alm. Brand. Han vil gerne have svar på, hvilken politik virksomheden har på området. Først da han tager fat i PR-afdelingen, får han et kortfattet svar:

Jeg har nu kort drøftet sagen med en her i huset. Din forsikring dækker, at du får din computer repareret, og det er vi ansvarlige for.

Vurderer politiet eller forbrugerombudsmanden det anderledes, hører vi gerne fra dig igen.
Med venlig hilsen

Anne Sophia Mygind Hermansen
Pressechef

Det tyder på, at Alm. Brand ikke har nogen politik vedrørende kunders datasikkerhed ved reparationer. Efter en henvendelse på mail fra Nettendenser, svarer Anna Sophia Mygind Hermansen:

”Vi har igen kigget på sagen og spørger os selv, om ikke reparatøren bliver nødt til at kende kodeordet for at komme ind i computeren og få den repareret?”

I dette tilfælde var der oprettet en gæstekonto – og givet besked om, at der skulle tages kontakt, hvis der var brug for yderligere indtrængen på computeren.

”Jeg forstår bestemt godt hans oplevelse af at være blevet krænket, og jeg har som sagt givet sagen videre, for vi forholder os også til de mennesker, der udfører et arbejde for os. Hvis der påviseligt er tale om en reparatør, som har rodet i personfølsomme oplysninger, der ikke har relevans for hans arbejde, ønsker vi naturligvis at få det at vide. For vi ønsker ikke at samarbejde med reparatører, der krænker vores kunders privatliv”, forklarer hun.

Gmac ændrer proceduren

Hos værkstedet Gmac har de sagt, at de nu vil ændre proceduren, så det ikke sker igen, at de bryder ind, hvis en kunde ikke vil have det. Gert Thomsen fra Gmac konstaterer, at det kan være svært at lave en computer uden adgang til alle brugerkonti:

”Hvis en kunde vælger at sætte begrænsninger på adgangen til en maskine, der er på værkstedet for en reparation, da vil det meget let blive en begrænset og ufuldstændig undersøgelse/reparation, der vil kunne foretages, og det giver således ingen mening at fremsende en maskine til reparation”, skriver Gert Thomsen i en mail.

Joackim Penti er ikke tilfreds. Han er usikker på, hvad der er blevet set på computeren, og hvad der sket med hans informationer. Han vil have vished.

”Jeg sender i morgen computeren til en mand, som nu trækker logfiler ud af den på Alm. Brands regning. Således kan jeg se, hvor den nye “administrator” har været på min maskine. Jeg siger IKKE, at han har kigget på noget, han ikke må – men jeg skal have vished.”

Selvom alle brugerkonti blev nulstillet, så blev den summende lyd i skærmen, som var årsag til at computeren i første omgang skulle repareres, aldrig lavet.

Disclaimer: Jeg kender ikke Joackim Penti personligt, men har twittet en del med ham og mødt ham en enkelt gang til et tweetup. Min morfar var direktør for Alm. Brand i 1980’erne, og jeg har tidligere selv haft bankkonto og forsikring i Alm. Brand.

Opdateret d. 11/3-2010 kl. 11.10. Overskrift rettet og logo fra Alm. Brand fjernet. Enkelt sætning slettet.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Lær om 2d koder – kom til Digital Markedsføring 2009
2. Guide til privatliv på Facebook og de nye indstillinger
3. Smartphone krigen: Hvilket operativsystem skal styre din telefon – iPhone OS, Symbian eller Android?
4. Guide til privatliv på Facebook
5. Googles Nexus One telefon: To skridt frem og ét tilbage

Med udgangspunkt i mit eget brug kommer her min anmeldelse af Nexus One. Telefonen har jeg desværre kun til låns i et par dage.

Jeg fik den i torsdags (og det var meget svært at lade den ligge …).

Takket været skyen (det at data ikke ligger lokalt, men ude på tjenester på nettet) var det let at flytte og muligt at gøre Nexus One til primær telefon for nogle få dage.

Alle mine podcast var synkroniseret, og når kontakterne kommer fra Facebook og Google og mailen er GMail, ja, så er det lige meget, hvilken telefon jeg logger ind på. Bare den understøtter tjenesterne.

Men til sagen:

Overordnet set: Du finder ikke noget revolutionerende ved Googles nye telefon Nexus One (Android 2.1), hvis du har prøvet andre versioner af Android. Jeg har tidligere brugt HTC Tattoo (Android 1.6 med Sense) og HTC Hero (Android 1.5 med Sense), som er telefoner, der kører med HTC’s eget lag oven på Android, den såkaldte HTC Sense. Jeg oplever et klart tilbageskridt med Nexus One på brugervenligheden. Men teknikken fejler intet, og nogle af de nye applikationer er skønne

Om Android

Android er et open source styresystem til mobiltelefoner, som Google sammen med 65 andre virksomheder udvikler på i Open Handset Alliance. Styresystemet er en mobil version af Linux og findes idag på 10-20 telefoner og vil i 2010 runde omkring 50 forskellige typer af telefoner. Android bliver også brugt i andet, f.eks. små medieafspillere.

Fremskridt med Nexus One

De fremskridt Nexus One gør, gør den ikke unik. Det er fremskridt på applikationer og på funktioner i Android. Funktioner og applikationer der også kommer til andre telefoner, når de bliver opdateret.

Til gengæld er der fut i fejemøget på hardwaresiden med en hurtigt processor og en skærm så stor, lysende, skarp og klar, at du næsten får ondt i øjnene. Kameraet på 5 mp tager skarpe billeder

Her er de specifikationer for telefonen, jeg mener er de mest interessante for Nexus One. Du finder dem alle sammen i Googles egen pressemeddelelse:

• Display: 3.7″ AMOLED 480×800 WVGA display
• Thinness: 11.5mm; Weight: 130g
• Processor/Speed: Qualcomm Snapdragon™ 3G QSD8250 chipset, delivering speeds up to 1GHz
• Google Maps Navigation: offering turn-by-turn driving directions with voice output.
• Email: multiple Gmail accounts; universal inbox and Exchange support.
• Phone book: aggregate contacts from multiple sources, including Facebook.
• Enter text without typing.
• Use a voice-enabled keyboard for all text fields: speak a text message, instant message, tweet, Facebook update, or complete an email.
• Tell your phone what you want it to do.
• Search Google, call contacts, or get driving directions by just speaking into your phone.
• Dynamic, interactive, live wallpapers react to the touch of a finger.
• 5 megapixel camera includes LED flash, auto focus, zoom, white balance and color effects.
• Record Hi-Res MPEG4 video, and then upload to YouTube with one click.

Det største fremskridt er talegenkendelse. Den virker desværre kun på engelsk, men det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før vi kan tale på dansk til vores telefon.

Det er virker rigtig fedt at kunne sige “Find McDonald’s”, og så finder den den nærmeste McD på Google Maps (ikke at jeg nogensinde for brug for at finde en McDonald’s!). Når man snakker til sin telefon, kigger omgivelserne mærkeligt på en … så jeg tvivler på, at det er noget jeg ville bruge til at diktere mails og sms’ser, som man også kan. Det er lidt for besværligt at sige ”Hi John – Period – I’m being late - Period”, men til navigeringskommandoer og normale googlesøgninger virker det meget logisk.

Et andet fremskridt er processoren i telefonen. Den kører meget, meget hurtigt. Websider loader med næsten lige så stor hastighed som på min computer (på 3g-nettet), og har du flere programmer åbent på samme tid, hakker den ikke, ligesom min HTC Hero nogle gange gør.

Den applikation, der imponerer mig mest, er visuel søgning med Google Goggles. Man tager et billede af et logo, et visitkort, et maleri eller noget helt fjerde, og programmet viser dig resultatet på Google. Se videoen herunder.

En af de ting, som ikke virker i Danmark, er Google Maps med turn-by-turn directions, altså der, hvor GPS’en giver dig komandoerne med en stemme “drej til højre, kør lige ud” osv. Den funktion kommer nok også, når telefonen officielt kommer til Danmark – hvilket Google ikke aner, hvornår er.

Det største fremskridt for mig at se er, at det er Google selv, der står for salget af telefonen. I USA kan den kun købes på Googles egen hjemmeside, og den kan købes ulåst eller med abonnement. Google har med denne nye telefon sat sig på hele infrastruturen og styringen omkring telefonen – og det er revolutionerende.  De satser på at give dig en 100 % Google-oplevelse. I USA er det et kæmpe fremskridt, for her er det ikke normalt at købe ulåste telefoner – og hvor vi i Danmark binder os i et halvt år til et teleselskab, binder du dig i USA for 2 år.

Tilbageskridt med Nexus One

Når jeg har nævnt alle de fremskridt, der er med Nexus One, skulle man tro, at det hele var godt. Men det er det faktisk ikke. Selvom tilbageskridet kun er ét sølle punkt, er det et punkt, der for mig er altafgørende. Brugervenligheden fejler.

Selvom applikationerne er fede – jeg elsker at snakke til Nexus One og lave visuel søgning af alt, jeg kan komme i nærheden af – er det, som om der er for meget ingeniør over denne telefon. Små ting, som at skulle stille en alarm, er stadig for klodset – og vil du tage tid på noget, er det ikke lykkedes mig at finde noget så simpelt som et stopur. Det måtte jeg på Android Market efter. Google burde efter min mening have kigget meget mere på, hvad der virkede på  HTC’s Sense.

HTC Sense udmærker sig for mig ved, at de har taget det bedste fra Android og lagt nogle af de standard-funktioner, man forventer af en telefon - som f.eks. stopur – ind i telefonen. Og så har de gjort det hele en tand mere brugervenligt.

Konklusionen

Hardwaren og nogle af applikationerne er simpelthen så seje, at jeg godt gad have telefonen – på trods af at brugervenligheden ikke er i top. Stod jeg overfor at skulle have ny telefon, ville jeg vælge Nexus One.

Havde jeg lige købt en anden telefon, ville jeg vente på, at HTC kom med en telefon med Android 2.1 (den version af Android som Nexus One kører), hvor de havde lagt deres Sense oven på.

Eller også ville jeg vente til, at HTC fik opdateret deres Tattoo og Hero til at køre Android 2.1 med Sense. Noget de har lovet siden oktober. Uden at holde det. Kom nu HTC!

Læs mere

Jeg er ikke den første dansker til at anmelde den. En tidligere iPhone bruger (af alle versioner!), Lasse Romme har lavet en to videoer om telefonen.

Hvad mener du?

Har du selv prøvet Nexus One, og tager jeg helt fejl? Eller hvordan har du selv oplevet at bruge en Android telefon? Læg endelig en kommentar eller to – eller skriv til mig på twitter.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Smartphone krigen: Hvilket operativsystem skal styre din telefon – iPhone OS, Symbian eller Android?
2. Tid, sted og anvendelse
3. Bølgen rider på bølgen
4. Danske mobile hjemmesider er grå, triste og gammeldags
5. NFC: Sikker kommunikation med mobiltelefonen

Man kan sige at det ret naturligt at Facebook nærmer sig Friendfeed – da Friendfeed blev købt af Facebook for en måned (og en dag) siden. Brugervenligheden er kommet i top, da siden er letter at bruge og funktionerne er reduceret.

Lite vs. Heavy

Den nye forside på Facebook Lite ser sådan her ud:

Alt overflødigt er skåret væk – og der er kun fokus på det dine venner poster og siger. Altså er dine venners nyhedsstrøm i fokus. Ikke grupper, applikationer og støj for øjet.

Den gamle forside så sådan her ud:

Alt for mange informationer på een gang!

Det samme gør sig gældende for din personlige profilside. Her er det din egen nyhedsstrøm der bliver fokuseret på.

Den gamle ser sådan her ud:

Let design er opskriften på succesen

Hele verden har i forvejen været vilde med Facebooks simple design i forhold til F.eks. MySpace – og det har ifølge forskerne Lisbeth Klastrup og Ida Engholm fra IT-Universitetet i København også været årsag til Facebooks store succes. Med denne designopdatering, hvor der bliver skåret endnu mere ind til benet, ser det ud til at Facebooks succes fortsætter.

Døden for applikationer?

I sidste design-opdatering af Facebook fjernede de applikationerne fra at være betydende på din personlige side til at blive gemt under et nyt faneblad. Denne gang er applikationerne helt væk. Derfor er det spændende at se, om applikationerne på Facebook nu får alvor får dødskysset. Der skal i hvertfald tænkes i nye baner for udviklerne af applikationer.

Døden for Twitter?

Vil denne nye design-opdatering så betyde døden for den trendy Twitter? Måske vil det afholde masserne fra at komme på Twitter da Facebook nu begynder at tilbyde noget der minder om mikroblogtjenesten. Men jeg tror ikke at Twitter sygner hen og dør – det er simpelthen et alt for godt netværksredskab. Ofte er Twitter mere organiseret omkring faglige netværk, end om dem du strikker, løber eller bygger drager med (dine fysiske venner!).

Facebook Lite er endnu ikke tilgængelig på dansk, men mon ikke den kommer snart.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream
2. Spar tid på Facebook, Twitter, Jaiku og mange flere
3. Første danske parti på Twitter
4. Facebooks nye design er noget lort – eller hvad?
5. Jordskælv i Kina var først på Twitter

2d stregkode på Merrild Good Origin

Nu kan fødevarene endelig fortælle deres egen historie. Jeg arbejder lige nu for et firma som hedder Just Fair og de sætter 2d stregkoder på bæredygtige fødevare, så varene selv kan fortælle deres historie til forbrugerne.

I samarbejde med Coop har Just Fair sat systemet op. Det giver forbrugerne mulighed for at se et videoklip med et eksempel på en af de personer, der er blevet hjulpet af, at en vare er blevet solgt som bæredygtig.

”2d-stregkoderne gør det muligt for os, at gøre det lettere for forbrugeren at gennemskue effekten af bæredygtig handel. Alle, der arbejder med bæredygtighed, har vidst prøvet at tænke: Hvis bare varerne dog kunne fortælle deres egen historie, ville valget være meget klarere for forbrugeren. Med projektet her bliver det rent faktisk virkelighed. 2d-stregkoden sætter den bæredygtige vare i stand til at tale direkte til forbrugeren”, forklarer Poul David Videbæk der har fået ideen til Just Fair (Hør et 5 min. interview med Poul David Videbæk eller se indslag fra TV2 om Just Fair).

I butikken, derhjemme og på farten

I Just Fair forsøger vi at bruge teknologien til at markedsføre bæredygtige produkter og sikrer på den måde, at forbrugerne altid har adgang til viden om den vare, de har købt.

På farten er det mobil-telefonerne der er i fokus. Hvis ikke forbrugerne allerede har en 2d-scanner installeret på telefonen, kan de sende en sms til Just Fair som sender et link til en scanner tilbage. Endelig kan de også sende en sms med en produktkode og den vej få leveret et link til informationer om, hvem de hjælper. Du kan se Just Fairs mobilsite her.

Videoen herunder viser, hvordan det virker med 2d scanneren installeret på en mobiltelefon.

I butikkerne stiller Just Fair skærme op, hvor forbrugerne kan scanne varen med 2d stregkoden. Teknisk set er hele platformen programmeret i flash og alt indholdet styres af en enkelt xml-fil.

Hvordan det ser ud i butikken kan du se i videoen herunder.

Videobeskeder og Facebook Connect

Danskerne har mulighed for at se, hvem de hjælper, og i udviklingslandet har de mulighed for at se nogle af de danskere, der har købt varen. På justfair.dk er der nemlig mulighed for at sende en besked tilbage via video eller tekst til personen, som er blevet hjulpet. Til at sprede budskabet bruger vi Facebook Connect, så lægger en forbruger en videobesked, giver vi mulighed for at vennerne også kan følge med.

Open source i Syd

Producent med Flipcam

De første videoer har jeg været i Peru for at hjælpe med at optage på et Flipcam. Med tiden er det producenterne selv, der skal levere video og billeder til danskerne via software, som bliver udviklet i samarbejde med Danida. Ud over video og billeder til danskerne, samler softwaren en række eksisterende programmer i et Open source program, der skal hjælpe producenter med at leve op til lovkrav fra EU og USA omkring sporbarhed i forbindelse med fødevarer.

Hvad mener du?

Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om Just Fair’s koncept. Hvad mener du kunne ændres, optimeres, udbygges osv. Og så må du gerne hjælpe os, ved at blive fan af Just Fair på Facebook eller følge Just Fair på Twitter.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Lær om 2d koder – kom til Digital Markedsføring 2009
2. Nyt job fra 1. maj som Facebook-reporter på DR
3. Ekstrabladet.dk scorer besøgende på solo-interview med Stein Bagger
4. Danske twittere vil redde verden med twestival
5. Kooaba: Telefonen genkender varen på billedet og giver dig et link til at købe produktet

Hvorfor har vi overhovedet brug for et stort danske leksikon når vi i forvejen har en dansk Wikipedia med mere end 100.000 artikler? Er det ikke lidt ligesom at lave en søgemaskine til når vi har Google, som en twitter bemærkede.

I podcasten her:

fortæller forlagschef for Gyldendal Digital, Cliff Hansen, om projektet. Du kan også vælge (endelig ) at abonnere i iTunes,

Den første forskel på Wikipedia og Den Store Danske er 20 faste medarbejdere og omkring 1000 tilknyttede ‘eksperter’ som skal verificere de ændringer andre brugere laver. Laver jeg en ændring kommer den til at stå der med det samme – men det bliver synligt, at artiklen endnu ikke er tjekket.

En anden forskel er, at det bliver lettere at redigere i artiklerne. Brugervenligheden kommer til at ligne det man kender fra f.eks. blogger, wordpress eller word. Det bliver WYSIWYG.

Den tredje store forskel er, at det bliver synligt, hvem der redigerer i en artikel med henvisning til en brugerprofil, hvor der også er links til sociale tjenester som LinkedIn. Så hvis jeg er den sidste der har rettet i artiklen om Mærsk kommer jeg til at stå øverst. Også selvom jeg kun flytter et komma. Ulempen er selvfølgelig at jeg hurtigt så kan se ud til at være vildt aktiv – uden at lave noget.

Derudover handler podcasten om moderering og hvordan Gyldendal i bedste web 2.0 stil har lavet en åben API, så det bliver muligt at trække indhold ud fra Den Store Danske og få vist det på sin egen side – vel at mærke med kildehenvisning.

For mig som bruger kan jeg se store fordele i, at jeg får lettere ved at rette og tilføje til artikler, og jeg får flere og længere at vælge imellem, samtidig med jeg kan tage indholdet med mig på andre sider via api’en.

Et stort minus er at det dog, at jeg skal se på reklamer da sitet er finansieret via bannerannoncer og Google adwords. Annoncer som er placeret intelligent i forhold til indholdet. Og så ved jeg ikke hvad jeg skal mene om, at det bliver synligt hvilke brugere der redigerer artiklerne.

Hvad mener du?

Opdatering s. 27. februar: Den Store Danske gik i luften i går. Og som mange andre store web-satsninger oplevede de store interessse og dermed også problemer den første dag.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Nokia N97: Den STORE test med vanskeligheder
2. Danske twittere vil redde verden med twestival
3. Første danske parti på Twitter
4. Danske mobile hjemmesider er grå, triste og gammeldags
5. Facebook statistik: Sådan er den danske befolkning fordelt efter alder og køn