Da RSS feedet kom til i 1999 ændrede måden man kunne få sine informationer på igen. Nu var det muligt at abonnere på indholdet af en hjemmeside – uden at se al grafikken. Det har lige så stille udviklet sig, så enhver hjemmeside med respekt for sig selv i dag tilbyder feeds. Alt det her er der jo i og for sig intet nyt i. Men det tankevækkende kommer her:

En ny generation af tjenester er ved at gøre nettet uafhængig af den grafiske præsentation der ellers er arbejdet på i snart 20 år. Og her tænker jeg ikke på traditionelle feed readere.

Der er tjenester som for eksempel Friendfeed. Her tilføjer man de feeds man selv generere fra sin blog eller konto hos fototjenesten Flickr. Og så gælder det ellers om at finde sine venner og det de deler.

Det interessante med sider som Friendfeed er, at alle kommentarer til indholdet er hostet hos Friendfeed. Så ikke mere noget med at kommentere direkte på vennernes blog, eller inde på deres billeder. Diskussionen og kommentarerne kommer til at ligge et andet sted.

Det er jo alt sammen en meget god måde at samle kommentarer – men hvad så, hvis der kommer besøgende forbi på ens blog? De kan jo ikke se den diskussion en blogpost har genereret. Og så forsvinder det sociale på bloggen. Det syntes jeg er en skam – og som forfatter til en post har man nødvendigvis ikke mulighed for at følge med i debatten. Eksemplet herunder er fra Friendfeed, hvor det hele ligger på Friendfeeds servere.

Ifølge bloggeren Louis Gray så ønsker mange brugere af Google Reader en blød mellemvej:

One of the more frequently mentioned suggestions for avid Google Reader users is the addition of comments to the service, so RSS readers could respond to blog posts, either directly from the reader and back to the originating blog, or within the Google Reader community itself, in effect, becoming a social network.

Personligt syntes jeg ikke om den sidste idé, men bedst om den første. Kommentarerne må gerne komme i et feed og det gør heller ikke noget det er muligt at skrive kommentarene direkte, men de kommentarer man så lægger i feedreaderen skal også blive skrevet tilbage til den side diskussionen oprrindelig kommer fra.

Om det så sker direkte fra Google Reader uden man ser det grafiske på siden er lige meget. Vigtigst er det, at alle har mulighed for at følge med i den debat der er skabt om et indlæg – og debatten ikke ender bag et kodeord på en eller anden tjeneste.

Lige gyldigt, hvordan det ender – om kommentarer til indhold sker på tjenester der er lukket omkring brugerne, eller om tjenesten smider kommentaren tilbage til den originale post – syntes jeg overordnet det er interessant, at det vigtigste igen er blevet indholdet – og ikke den måde indholdet grafisk er præsenteret på.

Som alt andet i livet går internettet i ring. Det startede med tekst, gik over i grafik – og går nu mod tekst igen. Mon ikke det på et tidspunkt går mod flashy grafik og animationer igen…?

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Hvad betyder synkroniseringen for vores identitet?
2. Stein Bagger i live. Familien forsøgte at slette livstegn, men internettet gemmer alt
3. Få overblik over Stein Bagger og IT-Factory sagen
4. Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream
5. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter