Længere nede i dette indlæg kan du læse om ændringerne, og hvad min holdning er. Men først alle de andres meninger

For jeg undrer mig. Meget. Mange af de indlæg jeg har set rundt omkring om Facebooks nye design har været negative. Derfor kunne jeg ikke dy mig for at spørge twitter-brugerne:

Resultatet af min provokation var en række af  svar, hvor alle dem der forholdt sig til Facebooks nye udseende var negative. Her et udvalg af dem:

Jeg er ret uenig.

Som jeg ser det, er det overordnede redesign en klar forbedring af Facebook – og helt ærligt, med 400 mio. brugere på verdensplan (og 2,3 mio. i Danmark) har Facebook nok alligevel lavet et eller andet rigtigt.

Generelt – som twitteren @frankhmadsen konstaterer, har det nok også noget at gøre med, at folk bare er konservative når det kommer til nyt design og Facebook også ofte laver ændringer.

Facebook er blevet skarpere

Jeg kan godt forstå dem der er trætte af, at Facebook har været igennem en del redesigns efterhånden (sidste store ændring var i juni 2008).

Men jeg forstår ikke hvorfor de er negative over ændringerne. Hver gang er Facebook – for mig at se – blevet lidt skarpere og lidt bedre. Specielt har de i denne nye udgave gjort det mere overskueligt.

Ændringerne i det nye design

De største ændringer ligger i toppen og i bunden af siden.

Den gamle så i toppen sådan her ud:

I det  nye design er menustrukturen blevet væsentlig mere simpel:

1. Ved denne pil gemmer dig sig alt det der er sket siden man sidst var logget ind. Nye breve, nye venneanmodinger og notifikationer. Før stod de tre forskellige steder på siden. Altså – for mig at se – en klar mere simpel og logisk struktur.
   .
2. Søgefeltet er flyttet fra øverste højre hjørne til en mere central placering i midten. Facebook vil sandsynligvis gerne lokke dig til at blive – så du ikke går ud og bruger Google, hvilket Microsofts søgemaskine Bing sikkert er ret glad for, da det er den søgemaskine Facebook bruger.
   .
3. Der er nu kommet en regulær profil-knap. Her finder du alle muligheder for at ændrer indstillingerne på din profil. En konsekvens af, at Facebook har ryddet op er, at de i denne drop down menu også har gemt logout-knappen. At man nu skal bruge to klik på at logge ud – hvorimod man før kun skulle klikke en enkelt gang – det er noget hø! Og ikke særlig brugervenligt. Måske Facebook skulle have samme slogan som Fakta: vi vil så gerne have du bliver lidt længere

I bunden er der også blevet ryddet op. Den gamle bund så sådan her ud:

En masse applikationer, chat og menu. I det nye design er der kun chatten tilbage.

Endnu en omgang oprydning! Vi nærmer os jo nærmest Feng-Shui Facebook (men ikke helt Facebook lite).

Selvom Facebook har ryddet op, så er der en kommet ekstra funktioner til et enkelt sted. Det er i den venstre side.

Den gamle:

Den nye:

Ens online venner er nu blevet synlige, du kan se din indbakke – og de applikationer du bruger.

Det er for mig tydeligt at se, at Facebook har taget endnu et skridt mod at blive den eneste indgang vi bruger på nettet. De har trukket mail-funktion og søgningen frem og vil være nettet i nettet. Om Facebook så kan erstatte vores normale email og søgningerne på Google – det må tiden vise.

Jeg tror de får succes med mail og kommunikation, så det kontakt via sociale netværk bliver den primære kontakt form for yngre generationer – og ikke email. Hvad tror du?

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Plurk… Hvad er nu det?
2. Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream
3. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter
4. Hvad betyder synkroniseringen for vores identitet?
5. Kbh.dk: For lidt nyt. For meget Facebook. Alligevel fedt.

Der er brug for det. For det er lidt en jungle. Sæt en halv time af til at gøre det og få ordentligt og få styr på, hvem der kan se hvad om dig på Facebook.

Guiden er en omskrivning og tilretning af min over et år gamle Guide til privatliv på Facebook som mere end 50.000 har læst – og som er anbefalet af Forbrugerrådet.

6 trins guide til privatliv på Facebook

Begynd med at gå op i “Indstillinger” og vælg “Privatindstillinger”

Derefter får du denne menu – hvor du skal vælge, hvad du vil. I denne guide kalder jeg den “hovedmenu”.

1. Få styr på dine profiloplysninger, billeder og video på Facebook

I profiloplysninger kan du vælge hvad de forskellige lister, venner og vennegrupper har adgang til. Det er meget detaljeret og det er svært helt at holde overblikket. Første gang du kommer derind er alle kasser grå og du kan ikke ændre på noget. Du kan låse kasserne op dem op ved at indtaste dit kodeord igen når Facebook spørger efter det.

Vælger du en af kasserne med en lille hængelås på, får du følgende muligheder:

Hvis du vælger at trykke på “tilpas” giver Facebook dig mulighed for at rette på endnu flere ting og begrænse adgangen til din profil. I billedet herunder har jeg skjult oplysninger for to lister og min søster (det er kun som eksempel – hun må  godt kigge med )

Listen over hvad du kan styre under profiloplysninger er mange. Jeg anbefaler at tage fat i “billeder og videoer af mig” og “opslag af venner” og “Billedealbum”. Tænk dig godt om. Hvem har du egnetlig lyst til ser billederne fra julefroksten på Facebook? Din chef? Din mor?

Hvem må se dine kontaktinformationer på Facebook

Når du er færdig med at indstille sikkerheden for dine profiloplysninger, så gå tilbage til hovedmenuen med de fire punkter. Det første billede i denne blogpost. Vælg der “Kontaktinformationer”.

Siden ligner den med profiloplysninger – men lad dig ikke narre – du kan styre en masse gode ting.

Min favorit er, at jeg kan styre, hvem der kan tilføje  mig som ven fra min profil og fra søgeresultater. Så slipper jeg endelig for ham der bliver ved med at tilføje mig … Det samme kan du gøre med beskeder. Endelig kan du gemme telefonnummer, email, adresse og andre ting.

2. Skjul dine personlige informationer fra applikationer

Du tror måske du nu er i sikkerhed med dine informationer. Det er du ikke. Det kan godt ske du ikke selv installerer og bruger applikationer på Facebook. Noget andet er, hvad dine venner gør. Når de gør det giver de ofte – uden at vide det - applikationerne lov til at kigge på deres venners information, billeder, vægge og meget mere.

Men du kan skjule dine informationer fra de applikationer dine venner er med i – med få klik.

Hop tilbage til hovedmenuen og vælg “Applikationer og websites”.

Du kommer ind på en side med fire muligheder. Den vigtigste her er “Hvad dine venner kan dele om dig”.

Når du trykker på den får du en lang liste af muligheder for at skjule din information fra de applikationer dine venner bruger. Min egen ser sådan her ud:

En anden god funktion er, at du kan ignorere invitationer til applikationer fra bestemte venner, hvis de bare bliver ved med at sende dig ubrugelige ting.

3. Skjul din profil i søgninger

Når du nu alligevel er igang med at styre privatlivet, så har du også mulighed for at skjule din profil i søgninger.

Gå tilbage til hovedmenuen og vælg “Søg”. Du få denne menu:

Og her kan du så styre, hvem der må se hvad.

4. Bloker personer

Det sidste menupunkt på hovedmenuen er “Blokeringsliste”. Den er god og brugbar, hvis der er nogen personer, lister eller bestemte emailadresser du slet ikke vil give adgang.

Skriv navnet på den person du vil blokere og tryk på “bloker”. Det giver dig en liste med en lang rækker personer med navnet – og så er det ellers bare om at gå i gang:

5. Udvidet billedsikkerhed

Nu er du færdig med at lave indstillingerne på hovedmenuen for privatindstillinger. Men der er mere du kan gøre. Hvis du går ind til alle de billeder du har lagt på Facebook, har du  mulighed for at lave specielle indstillinger for hvert album.

Klik fanen “Rediger information”. Det giver dig følgende muligheder

6. Udvidet kontrol over applikationer

Du har også flere muligheder for at styre de applikationer du bruger. Og det anbefaler jeg at gøre, da du kan sikre at applikationerne ikke spammer din væg på Facebook med ligegyldige opdateringer.

Gå ned i venstre hjørne af Facebook og tryk på knappen “Applikationer”. Knappen sidder tæt på det nederste hjørne i dit browservindue.

Du får denne liste:

Vælg på listen “Rediger applikationer”. Det giver et overblik over, hvad du har installeret.

Hvis jeg f.eks. trykker på “rediger indstillinger” for Marketplace, så får jeg følgende muligheder:

Det er forskelligt, hvilket muligheder der er til hver enkelt applikation, og det er også forskelligt, hvilke faneblade der er til rådighed.

Nu burde du have fået rimelig styr på sikkerheden og privatlivet på din Facebook profil. Held og lykke med at holde chefen, konen, moderen, eks-konen og andre fra at snage i dit privatliv

Jeg håber denne guide har hjulpet dig.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Guide til privatliv på Facebook
2. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter
3. Facebook pædofili-knap: Markedsføring af falsk sikkerhed
4. Privatliv under pres: Svært at beskytte billeder og koder når computeren skal repareres
5. Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream

Man kan sige at det ret naturligt at Facebook nærmer sig Friendfeed – da Friendfeed blev købt af Facebook for en måned (og en dag) siden. Brugervenligheden er kommet i top, da siden er letter at bruge og funktionerne er reduceret.

Lite vs. Heavy

Den nye forside på Facebook Lite ser sådan her ud:

Alt overflødigt er skåret væk – og der er kun fokus på det dine venner poster og siger. Altså er dine venners nyhedsstrøm i fokus. Ikke grupper, applikationer og støj for øjet.

Den gamle forside så sådan her ud:

Alt for mange informationer på een gang!

Det samme gør sig gældende for din personlige profilside. Her er det din egen nyhedsstrøm der bliver fokuseret på.

Den gamle ser sådan her ud:

Let design er opskriften på succesen

Hele verden har i forvejen været vilde med Facebooks simple design i forhold til F.eks. MySpace – og det har ifølge forskerne Lisbeth Klastrup og Ida Engholm fra IT-Universitetet i København også været årsag til Facebooks store succes. Med denne designopdatering, hvor der bliver skåret endnu mere ind til benet, ser det ud til at Facebooks succes fortsætter.

Døden for applikationer?

I sidste design-opdatering af Facebook fjernede de applikationerne fra at være betydende på din personlige side til at blive gemt under et nyt faneblad. Denne gang er applikationerne helt væk. Derfor er det spændende at se, om applikationerne på Facebook nu får alvor får dødskysset. Der skal i hvertfald tænkes i nye baner for udviklerne af applikationer.

Døden for Twitter?

Vil denne nye design-opdatering så betyde døden for den trendy Twitter? Måske vil det afholde masserne fra at komme på Twitter da Facebook nu begynder at tilbyde noget der minder om mikroblogtjenesten. Men jeg tror ikke at Twitter sygner hen og dør – det er simpelthen et alt for godt netværksredskab. Ofte er Twitter mere organiseret omkring faglige netværk, end om dem du strikker, løber eller bygger drager med (dine fysiske venner!).

Facebook Lite er endnu ikke tilgængelig på dansk, men mon ikke den kommer snart.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream
2. Spar tid på Facebook, Twitter, Jaiku og mange flere
3. Første danske parti på Twitter
4. Facebooks nye design er noget lort – eller hvad?
5. Jordskælv i Kina var først på Twitter

Hvordan du anskuer børn og unges brug af sociale netværk afhænger i høj grad af, hvem du er.

Om Malene Charlotte Larsen. Hun forsker i brugen af sociale netværkssider som Arto og Facebook – med et særligt fokus på de unge. Hun er ansat som ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet og er uddannet cand.mag. i Kommunikation samme sted. Malene benytter sig af forskellige metoder i sin forskning – bl.a. den etnografiske, hvilket vil sige, at hun tilbringer meget tid sammen med de danske børn og unge på deres foretrukne mødesteder på internettet.

Dette gæste-indlæg tager i høj grad udgangspunkt i, hvad de unge selv synes om de forskellige holdninger, som alle vi andre har til deres brug af sociale netværkssider. Indlægget bygger på (en lille del af) mit ph.d.-projekt, som handler om de 12-18-åriges brug af sociale netværkssider. De citater, som indgår i indlægget, stammer fra en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse, jeg har gennemført i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge.

”Jeg er jo bare sammen med mine venner”

Der er nok af holdninger til emnet ’unge og sociale netværk’, og perspektiverne er mangfoldige. De unge selv er ganske trætte af de panik-/skræmmehistorier om især pædofili/børnelokkeri, som de seneste fem år har været fremme i de danske nyhedsmedier, og som ofte over en kam fremstiller de unge brugere som ansvars- og hjælpeløse ofre. Dette kom klart til udtryk i en spørgeskemaundersøgelse, hvor de unge meget aktivt tog til genmæle og forsøgte at ændre den gængse voksen-holdning til deres brug af de sociale medier.

Spørgeskemaet handlede egentlig om de oplevelser, både gode og dårlige, som de unge har på sociale netværkssider som Arto, Habbo, Netstationen, MSN, NationX, Jubii eller MySpace. 2400 12-18-årige deltog sidste år i undersøgelsen, hvor de fortalte om og gav konkrete eksempler på deres oplevelser. Mange af dem understregede det faktum, at de ikke anvender de sociale netværk for at snakke med fremmede, men primært kommunikerer med deres nuværende venner:

”Der er mange, der tror, at unge ikke tænker sig om på nettet, og skriver med den ene tilfældige perverse mand efter den anden. men en del af os bruger bare nettet til at skrive med dem vi kender i forvejen, og vi passer på.” (Pige, 14 år)

Ud over det brugte mange lejligheden til at ”få luft” for nogle af de frustrationer, de har, når det kommer til mediernes eller de voksnes opfattelser af deres online-aktiviteter. Generelt tegner deres svar et billede af en gruppe reflekterende og forholdsvis fornuftige unge net-brugere.

”Vi sidder foran en skærm”

Hele vejen igennem spørgeskemaet metakommunikerede flere af respondenterne om vores spørgsmål eller deres egne svar og forsøgte at sikre sig, at vi – som voksne læsere af deres svar – ville forstå dem på den rigtige måde. Til spørgsmålet om, hvorvidt han havde haft ubehagelige oplevelser, skrev en 15-årig dreng eksempelvis:

”(Jeg opfatter ikke ubehagelige oplevelser som I gør. Vi sidder foran en skærm – hvem har brug for at slukke den hvis der sidder en eller anden og skaber sig åndsvag og prøver at true en?) – Så nej, det har jeg ikke.” (Dreng, 15 år)

I dette eksempel henvendte drengen sig direkte til os (mig og Medierådet) som repræsentanter for de voksnes holdninger og forsøgte dermed at forklare, at eksempler, som voksne ville finde ubehagelige, ikke nødvendigvis opfattes på samme måde af de unge selv. Drengen fremhævede også det faktum, at der med nettet trods alt er nogle fysiske begrænsninger. At den mulige fare er mindre, fordi man ikke fysisk er i kontakt med den person, som måske ikke har de bedste hensigter. Det samme synspunkt kom til syne i mange andre besvarelser, hvor de unge i stedet fremhævede de farer, som findes offline:

”Altså nu er det sådan at hvis ikke man er gammel nok til at vide der findes ubehagelige mennesker, så er man slet ikke gammel nok til at bruge cyberspace. Nu vil jeg lige sige noget til jer, som jeg håber i læser – Er det ikke bedre at få en ubehagelig besked OVER NETTET end at møde en ubehagelig mand når man f.eks sidder ved bussen?” (Pige, 16 år)

Desuden gjorde mange af respondenterne også meget ud af at forklare, at de altså passer på, og at de godt ved, hvordan de skal håndtere ubehagelige henvendelser, enten ved at blokere afsenderen, anmelde vedkommende til redaktionen eller simpelthen ved at ignorere sådanne henvendelser.

”Fokuser nu ikke kun på det dårlige”

Dermed får de lejlighedsvist ubehagelige oplevelser ikke lov til at overskygge de ellers mange positive aspekter ved brugen af sociale netværk, som for børn og unge primært handler om samværet med IRL-vennerne og de bekræftende og meget kærlige beskeder fra deres nærmeste omgangskreds. I undersøgelsen var respondenterne således også meget opsatte på, at der ville blive lyttet til de gode eksempler. I det obligatoriske felt til ”yderligere kommentarer”, skrev denne 15-årige dreng eksempelvis:

”Og lad nu vær med at tage alle de dårlige eksembler og gør noget stor ud af det.. der er garrenteret flere gode end dårlige..” (Dreng, 15 år)

Således forsøgte denne respondent at kontrollere den videre bearbejdning af hans svar i en mere nuanceret retning. Det samme var tilfældet i de ”yderligere kommentarer”, hvor respondenterne henvendte sig mere direkte til nyhedsmedierne:

”lad værew med og straffe arto, det er pigernes egne skyld at de møder de “gamle mænd”, det kunne jeg da aldrig finde på.” (Pige, 12 år)

”Ud over det, så syntes jeg tit, at medierne har det med at fokusere alt for meget på de negative ting ved internettet. Det er som om, at internettet og især arto bare SKAL gøre til noget farligt noget. De glemmer halt at sætte det op imod alle de positive ting og sammenligne med, hvor mange af de dårlige ting, som egentlig også finder sted normalt udenfor nettet, og som altid har fundet sted. De har efter min mening en helt forkert indgangsvinkel til det, og dækker det alt alt alt for subjektivt.” (Dreng, 16 år)

At unge måske har manglet en stemme i den offentlige debat, eller i hvert fald har følt sig underrepræsenteret i de nyhedsindslag, som har handlet om deres internetbrug, kom således også til syne i undersøgelsen.

”Tak fordi I gider høre på os”

Måske netop derfor udviste mange af respondenterne en oprigtig taknemlighed for, at vi ville lytte til dem og satte især pris på, at de måtte formulere deres egne svar:

“ Jeg vil bare lige sige, at jeg syntes den her undersøgelse har været god i forhold til mange andre, da man får mulighed for selv at skrive og uddybe sine svar i stedet for, at man bare får nogle faste svarmuligheder at vælge imellem..” (Dreng, 16 år)

”Dejligt at der er nogen der spørger os om hvad det er der foregår ” (Pige, 16 år)

”Tak.. Fordi der er nogle der gider høre på os .. (:” (Pige, 14 år)

En taknemlighed, jeg har oplevet mange gange i løbet af mine etnografiske ophold på sociale netværkssider. De unge vil rigtig gerne fortælle om deres oplevelser på nettet – og gerne til voksne, blot disse er interesserede i at lytte fordomsfrit til de unges side sagen.

”Forstå Internettet er fremtiden!”

På den måde fik vi i denne undersøgelse svar på en masse spørgsmål, som vi egentlig ikke havde stillet. De unge har i den kommunikationssituation, som spørgeskemaet var, følt, at de måtte forsvare deres egen brug af nettet, hvilket også kan være grunden til, at nogle af dem valgte at fremhæve netmødestedernes læringspotentialer:

”Forstå Internettet er fremtiden. Internettet er fuld at muligheder for unge mennesker – Jeg lærte ikke at stave samt læse i skolen, jeg lærte det først da jeg begyndte at benytte Internettet. Jeg har meget svært ved det i 4 klasse, og så begyndte jeg at benytte en Chatportal ved navn Netstationen (www.n.dk), jeg fik nogle net venner/veninder, og på den måde lærte jeg at skrive og stave, og i dag får jeg mindst 10 i diktat.” (Dreng, 16 år)

Hele vejen igennem spørgeskemaet har de unge respondenter således forsøgt at konstruere sig som ’erfarne internetbrugere’ og ’fornuftige unge mennesker’. Og med udtalelser som ”Forstå internettet er fremtiden” har de henvendt sig til ’de voksne’ som tilhørende en anden generation, der ikke nødvendigvis har forståelse for, hvorfor det er så vigtigt for de unge at være ”på”.

Lad os også interessere os for det positive

Ikke dermed sagt, at der eksisterer en decideret teknologisk generationskløft mellem de unge og deres forældregeneration (bare se, hvor aktive forældrene er på Facebook). Men det er måske et udtryk for, at de unge har behov for at blive forstået og taget seriøst.

De offentlige, ofte negative, italesættelser af børn og unges mediebrug kan medføre, at de unge ikke føler, at deres (positive) oplevelser bliver taget alvorligt. Netop dette kan være skyld i, at børn og unge ikke i så høj grad går til forældrene, når de ind imellem har ubehagelige oplevelser (hvilket undersøgelser har vist).

Min pointe er derfor, at vi voksne (med vores ellers så velmenende beskytter-gen) ikke kun skal fokusere på farerne og de risici, der er forbundet med unges brug af nettet, men også interessere os for de positive oplevelser.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Hvilke sociale netværkssites er det FDIM mener de ældre bruger?
2. Få familien på et socialt netværk – også dem over 70 år
3. Når internettet bliver til virkelighed
4. Stein Bagger i live. Familien forsøgte at slette livstegn, men internettet gemmer alt
5. Kbh.dk: For lidt nyt. For meget Facebook. Alligevel fedt.

Guiden på denne side er over et år gammel!

16/09-08: I min tid på Facebook har jeg fundet fuldebilleder af danske kendisser med lige så fulde mænd og kvinder i deres arme. Jeg har oplevet venner som pludselig fik status som “single” – og ikke var så begejstret for, at deres nyvundne fiasko i kærlighedslivet blev udbasuneret til 200 venner og mere eller mindre bekendte. Og arbejdsgiverne tjekker også Facebook inden de ansætter dig i dit nye job.

Derudover har jeg været ret utilfreds med, at det var for svært for normale brugere at kontrollere sit privatliv på Facebook. Derfor har jeg lavet denne:

4-trins guide til dit privatliv på Facebook

Begynd med at gå op i “Settings”, og vælg “Privacy Setting”.

Derefter ser du dette skærmbillede:

1. “Profile”. Her kan du kontrollere, hvad de forskellige lister og vennegrupper har adgang til. Det er meget detaljeret og der er flere valgmuligheder end vist i billedet herunder.
   Du kan f.eks. vælge om alle skal kunne se billeder tagget af dig, eller kun dine venner. Det samme kan du med dine videoer, statusopdateringer, osv. Hvis du vil gøre det mere avanceret kan du oprette vennelister – og ekskludere bestemte vennegrupper fra fotos. Det kan være ret anvendeligt, hvis du er venner med chefer og kollegaer. Du kan også udelade enkeltpersoner, hvis det er det du vil.

   Tryk på “Custom Settings” under f.eks. “Photos”. Det giver dig følgende valgmuligheder:
   

2. “Search”. Her får du også en række valgmuligheder:
   Du kan kontrollere, hvem der kan finde dig i søgninger, hvad der skal være tilgængeligt på Facebook, når folk søger på dig. Du kan også bestemme om folk skal have mulighed for at se et billede, kontakte dig, tilføje dig som ven eller se din venneliste.
   .
3. News Feed and Wall. Her kan du styre, hvilke historier fra dine aktiviteter på Facebook som bliver postet i dine venners News Feed. Hvis du f.eks. ikke gider fortælle alle, at kæresten er gået fra dig, kan du fjerne fluebenet i “Remove Relationship Status”. Her er også mange andre muligheder.
   
4. “Applications”. Nu bliver det mere besværligt. Men bruger du to minutter ekstra på det her, vil du have fuld kontrol over hvem der ser hvad, på Facebook. Her skal du ikke klikke på “Applications” i nederste venstre hjørne af din browser. Herefter kommer der en lang liste frem, og du vælger “edit all” øverst til højre.
   Derefter får du endnu en lang liste med alle dine applikationer installeret – og du har mulighed for at trykke på “edit”.

   
   Vælger du “edit” kommer der en boks frem som den her:

   Du har nu mulighed for at vælge, hvem der kan se den enkelte applikation – og trykker du “Customize” kan du også vælge enkeltpersoner fra. Ganske brugbart, men det kan godt tage lidt tid at gå alle applikationer igennem, hvis du har mange installeret.

Håber du kan bruge denne guide til at styre lidt mere at dit privatliv på Facebook

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Guide til privatliv på Facebook og de nye indstillinger
2. Facebook pædofili-knap: Markedsføring af falsk sikkerhed
3. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter
4. Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream
5. Kbh.dk: For lidt nyt. For meget Facebook. Alligevel fedt.

En smuk tanke at gøre det let indberette pædofile. Og en god historie for Facebook. Så kan de virke som om de bekymrer sig om dit privatliv og ønsker du har kontrollen med det. “Virke som om” er det du skal lægge mærke til her, for Facebook bekymrer sig ikke rigtigt.

Jeg har på Kommunikationsforum.dk tidligere skrevet om, hvor svært det stadig er at styre sit privatliv med det nye Facebook:

Selvom Facebook 2.0 har øget muligheden for privatliv, så løfter jeg kun hatten let. Den bliver ikke taget af, for det er stadig så ufattelig indvilket at styre ens privatliv.

Hvis jeg vil gøre en applikation usynlig for en bestemt gruppe mennesker eller en person, kræver det seks klik – og jeg kan endda ikke gøre det under under “settings” og “privacy”, men skal over i “See All My Applications” og derefter trykke på “All Applications”, før jeg kan få lov til at nærme mig noget, der minder om privatlivsfred. Det er for besværligt.

Efter jeg skrev ovenstående har Facebook ændret det sted man kan trykke på “All Applications”. Nu er det gemt væk i nederste venstre hjørne. Ikke just et let sted at finde det – og man skal selv vide, at det er her der kan ændres på privatlivs indstillinger.

Har du lagt mærke til iconet i venstre hjørne? Jeg havde ikke, før jeg læste et twit om en der undrede sig over det.

Det kan godt ske Facebook vil fange pædofile, men de er tydeligt ikke interesseret i, at det er let for almindelige brugere at holde styr på privatlivet.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Guide til privatliv på Facebook
2. Guide til privatliv på Facebook og de nye indstillinger
3. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter
4. Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream
5. Online markedsføring af en musiker sværere end man tror

Først gjorde de sociale netværkssites mainstream i Danmark så det ikke kun var teenagere og unge som brugte dem. Nu forsøger de igen at gøre megatrends på nettet til mainstream.

I forbindelse med redesignet af Facebook har de kopieret meget fra to web 2.0 darlings som mange bloggere og netnørder er vilde med: Twitter (wikipedia om twitter) og friendfeed (wikipedia om friendfeed).

Facebook som Twitter

I det nye design har Facebook gjort meget ud af statusopdateringer med spørgsmålet “What are you doing right now”. I det gamle design var det også muligt at skrive, hvad man lavede, men dengang var feltet lille og ikke i centrum. I det nye design har boksen har fået en central placering på ens egen profilside – og det minder rigtig meget om mikroblogtjenesten Twitter.

Facebook som friendfeed

Statusopdateringer er en ting. Det er efter min mening simpelt at gå til og kræver ikke meget af brugerne. Det gør til gengæld lifestreaming, som Facebook i det nye design forsøger at introducere og gøre mainstream.

Lifestreaming er et fænomen, hvor en bruger samler alle de RSS feeds han eller hun generere på nettet. Det kan være på en fototjeneste, en blog eller en musiktjeneste. Og når der så er aktivitet et af de steder på nettet man er aktiv, bliver det vist i ens lifestream. På den måde kan venner og bekendte nøjes med at følge en et enkelt sted i stedet for 10.

En af de mest populære lifestreaming tjenester er friendfeed, hvor det er muligt at importere 43 forskellige tjenester. På det nye Facebook er det stadig kun få tjenester man kan få lov til at importere og ikke alt. F.eks. er det ikke muligt at få vist sine twitteropdateringer – men det ville jo også konkurrere mod Facebook selv.

Sådan her ser det nu ud, når der kommer indhold ind fra eksterne sider på Facebook.

Og sådan her ser det ud på Friendfeed.

Facebook har med det nye design også ødelagt friendfeed applikationen på Facebook, så den ikke længere viser, hvad det er for noget indhold man har fået ind, men kun at man har aktivitet i sit friendfeed.

Konklusion

Man kan have meget imod Facebook og deres lukkethed – og det har jeg også. Men hvis Facebook får succes med at integrere mikroblogging og lifestreaming kan det også ske de får succes med at støvsuge flere tendenser op på nettet og gøre dem til en del af Facebook. Og så kan man kæmpe nok så meget mod deres lukkethed, hvis det er dem der formår at sprede elitære megatrends til masserne.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter
2. Twitter bliver mainstream
3. Spar tid på Facebook, Twitter, Jaiku og mange flere
4. Facebook pædofili-knap: Markedsføring af falsk sikkerhed
5. Guide til privatliv på Facebook

Overfladen er i klare farver med den mintgrønne som gennemgående. Det er friskt, lækkert og lidt frækt Designet er udpræget web 2.0 med store knapper og let tilgængeligehed. Det ser simpelt ud på overfladen, men går man på jagt, gemmer der sig masser af funktioner.

Som bruger på kbh.dk har jeg blandt andet mulighed for at:

• Se mit københavnernetværk og se aktiviteten derfra.
• Deltage i grupper med tekst, billeder og video.
• Oprette grupper.
• Invitere mine venner med til events.
• Oprette events i kalenderen.
• Skrive blog.
• Skrive min status som på Facebook (i københavnerslang: “Hvad har du gang i?”)-

Mange af mulighederne har jeg i forvejen på Facebook eller et andet socialt netværk. Men her er det fokuseret på København, og det syntes jeg fungerer, hvis det bliver noget alle kommer til at bruge. Og siden jeg godt kan lide at have mine netværk adskilt passer det mig fint.

I den mere nørdede afdeling, så gør kbh.dk brug af OpenID, hvilket er dejligt, så jeg ikke skal til at huske et nyt brugernavn og adgangskode, men kan bruge min id fra f.eks. Blogger eller Yahoo (Guide til brug af OpenID her). RSS feeds er der på de enkelte blogs, grupper og på aktiviteterne i dit netværk. Der ligger dog ikke noget link til feedet på siden, men du skal finde feedet via din browser, og det mener jeg er noget rod.

Humor har de også. Laver man en fejl og kan ikke finde den side man leder efter, så får man følgende “billede” af Ungdomshuset på Jagvej 69 ledsaget af teksten: “Beklager men vi kan ikke finde siden – måske har nogen taget den?”.

Overornet er siden flot og funktionel og det er en god tanke at samle alle københavnere. Når det så er sagt, så fejler siden i forsøget på netop at samle københavnerne.

Når du opretter dig som bruger, melder siden dig automatisk ind i den bydel dit postnummer er fra. Men ikke alle indbyggere i hovedstaden har en bydel at lege i. Da det er københavns kommune der betaler gildet, har f.eks. Frederiksberg ikke nogen bydel inde på sitet.

For mig at se, er det en om’er – og betyder, at, hvis alle københavnere skal samles et sted skal de gøre det på Facebook. Det er næppe ideen med kbh.dk. Så enten skal Frederiksberg hoste op med nogle penge for at være med, eller også skal Københavns Kommune være gavmilde

Kbh.dk åbner for alle københavnere – bortset fra dem på Frederiksberg – på mandag.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter
2. Guide til privatliv på Facebook og de nye indstillinger
3. Facebook pædofili-knap: Markedsføring af falsk sikkerhed
4. Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream
5. Guide til privatliv på Facebook

Plurk virker, som flere før mig også har bemærket (bl.a. bub.blicio.us & experiencecurve.com), som twitter for teenagere. I forhold til den enkelte brugers mulighed for at udtrykke sig, er det mere nuanceret end f.eks. Twitter. Man kan sætte humørikoner på sine Plurks, og man vælger selv kategorien på plurken, én af de såkaldt “qualifiers”, der nærmere bestemmer genren af det udtryk, man vil komme med. Netop denne funktion gør netop også stedet mere ungdommeligt end f.eks. Twitter, hvor less-is-more i forhold til antal af funktioner. Det er bl.a. også muligt at danne “kliker” af ens venner, hvilket ud over efter min mening at være en lidt upædagogisk terminologi, også vidner om et yngre brugersegment. Jeg ville f.eks. ikke kategoriserer mine venner i kliker. Det er derudover heller ikke primært en kanalisering af mine følelsesudbrud, som jeg benytter Twitter til. Men det bliver interessant at se, om Plurk kan få en brugerskare i Danmark: Om det bliver populært, nemt og enkelt at have et sted, at komme af med følelsesmæssige udbrud og/eller om teenagerne har nok i f.eks. Facebook og Arto.

Til sidst må jeg lige kommenterer selve ordet Plurk. Det lyder lidt i stil med Myspaces “blubs”, som i den danske udgave af Myspace er oversat til “sure opstød”. Jeg ved godt, at det ikke betyder det samme, men illustrationerne på siden med hovedløse grise, kan altså også få mig til at associere det til sure opstød.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Facebooks nye design er noget lort – eller hvad?
2. Det refleksive i at twitte
3. Spar tid på Facebook, Twitter, Jaiku og mange flere
4. Fuppet af Margrethe Vestager
5. Hvad betyder synkroniseringen for vores identitet?

Men et socialt netværk er praktisk. Hvor skal man så have sin familie? Geni er stedet jeg forsøger at samle min online del af familien.

Det er ikke nyt, ikke hipt – til gengæld har det den fedeste feature som jeg har brugt til at overtale den ældre del af familien: Mulighed for at bygge en stamtavle. 15 mio. profiler er allerede kommet på siden Geni begyndte i januar sidste år.

Min fremgangsmetode var, at invitere et par fætre, en kusine og så nogle af dem over 70 som jeg vidste har interesse i slægtshistorie. Indtil videre går det stille og roligt. Mit stamtræ er allerede vokset til 23 personer. Levende som døde.

Noget af det som har overrasket mig med Geni er, at det har været forholdsvis let at få den ældre del af familien igang med at bruge et socialt netværk på nettet.

Efter at de har tilmeldt sig, har de rent faktisk brugt det til at kommentere efter fester og i forbindelse med fødselsdage. Nu venter jeg bare på, at de for alvor kommer igang med at lægge informationer ind på stamtavlen, så den kan vokse sig stor. Og det forventer jeg vil ske, da det i første omgang var stamtavlen som lokkede dem ombord.

På Geni, hvor taglinien er “everyone’s related”, kan man også surfe rundt og se, hvem man ellers er i familie med. Har en person andre slægtdele på tjenesten – f.eks. min søsters mand – står der ud for ham et lille grønt tal, hvor jeg kan se, hvor mange familiemedlemmer han har på Geni.

Hvis jeg trykker på ham kan jeg så se deres navne, og om de også er i familie med andre. På den måde kan jeg hurtigt få opklaret om jeg er i familie med Anders Fogh Rasmussen, eller min nabo – hvis altså alle var på tjenesten

Det sociale netværk på nettet i min familie er kommet i gang, og det er jeg glad for. På den her måde har jeg vennerne adskilt i et netværk og familien i det andet. Det virker for mig. Hvad virker for dig? Smid gerne en kommentar

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Stein Bagger i live. Familien forsøgte at slette livstegn, men internettet gemmer alt
2. Unge og sociale netværk: ”Forstå Internettet er fremtiden!”
3. Kbh.dk: For lidt nyt. For meget Facebook. Alligevel fedt.
4. Plurk… Hvad er nu det?
5. Facebooks nye design er noget lort – eller hvad?