I Danmark er vi bare ofte afskåret fra at bruge disse tjenester, fordi rettighedshaverne ikke vil give os adgang til deres indhold lovligt. Eller også kræver tjenesterne du skal have mobil-abonnement hos et specielt teleselskab.

Som bruger har man så to alternativer.

1. Downloade film, tv og musik ulovligt – uden at rettighedshaverne får nogle penge.

2. Få adgang til tjenesterne ad besværlige omveje – og betale det alle andre betaler for tjenesterne i de lande de er til stede.

Nummer 1 er let for mange. Nummer 2 kræver at man virkelig som forbruger gerne VIL betale.

Jeg forstår ikke, hvorfor rettighedshaverne ikke finder ud af, at godt indhold ikke kender nogle grænser, og ikke bare tager sig sammen og giver brugerne det mange gerne vil: Betale rimelige priser for kvalitetsindhold. Og samtidig gøre det let for brugerne at gøre det!

Imens vi venter på bedre forhold, kan du kigger herunder og se, hvordan du kan få lov til at betale for film og tv-serier på iTunes og musik på Spotify.

Få adgang til ubegrænset musik på computer og mobil via Spotify i Danmark

En anden tjeneste tjeneste du måske har hørt om er den svenske musiktjeneste Spotify (Wikipedia-artikel). Den er fuldt lovlig og mod ca, 99 svenske kroner om måneden, kan du lytte til flere mio. musiknumre både på din computer (mac/pc) eller iPhone/Android-telefon. Enten via streamming eller download.

Hvis du opretter en svensk Ebay-konto kan du få Spotify i Danmark på 10 minutter.

Få adgang til film og tv-serier på iTunes i Danmark

Du kender sikkert iTunes fra køb af musik og ikke så meget andet (bortset fra et par podcasts). Hvis du bor i f.eks. USA sælger de også masser af film og tv-serier. F.eks. 14.99 dollars for tidligere sæsoner af mange serier. Ikke en dårlig handel.

Hvis du tryller lidt, kan du købe adgang til film og tv-serier på iTunes. .

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Apple iPad: Lige midt imellem ingenting og alting
2. NFC-teknologi finder man ikke i Danmark (endnu)
3. Lokationsbaseret markedsføring til hele verden – fra Danmark
4. Online markedsføring af en musiker sværere end man tror

Hvem er på, og hvem er ikke på – og hvordan fordeler de 2.3 mio. danskere sig som her i marts er registreret hos Facebook? Derfor har jeg lavet en lille samkøring mellem Statistikbanken og Facebooks tal.

Jo, jeg ved godt, at der er flest unge på Facebook – faktisk langt over 100 % i de yngre aldersgrupper ifølge de tal jeg har fået ud af min samkøring. Mon ikke det skyldes, at unge har flere profiler, opretter sig selvom de er under 13 år (som er Facebooks anbefaling for minimum alder) eller en helt 3. årsag. Du er velkommen til at byde ind i kommentarfeltet.

Danmarks Statistik har også nogle tal. Dem finder du på side 22 i rapporten Befolkningens brug af internet – 2009. Der er bare ingen fordeling for hver enkelt alderstrin. Derfor denne statistik:

Sådan har jeg lavet Facebook-statistikken

Jeg har hentet tallet for mænd og kvinder i Danmark fordelt på køn og alder fra denne statistik på Statistikbanken.

Derefter har jeg manuelt hentet tallet for danskerne på Facebook ifølge Facebook selv. De tal kan man se, hvis man vil oprette en annonce.

Derefter er de lagt ind i et regneark, og den procentvise fordeling på køn og alder er beregnet.

Sådan ser befolkningens fordeling på Facebook ud

Resultatet kan du ser herunder. Det er selvfølgelig ikke en endegyldig sandhed, da tallene fra Facebook er usikre. Specielt i de yngre aldersgrupper. Jeg mener at tallene kan bruges til et mere nøjagtig skøn.

Hvis du gerne vil have hele regnearket med de nøjagtige tal fra Statistikbanken og Facebook – og et samlet tal for både mænd og kvinder – er du velkommen til at maile mig på ldn@ldn.dk – så sender jeg den til dig.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. FDIM lancerer live-statistik 1. juli
2. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter
3. Hadegrupper på Facebook er IKKE moderne læserbreve
4. Hvilke sociale netværkssites er det FDIM mener de ældre bruger?
5. Danske mobile hjemmesider er grå, triste og gammeldags

Hvad gør du? Sender du den til reparation eller smider du den ud?

De fleste vil nok sende den til reparation. Men hvis du vil være sikker på, at din data er i sikkerhed, så skal du enten selv i gang med at lege datamekaniker og tage harddisken ud, inden du sender den til reparation – eller smide computeren i skraldespanden. I hvert fald hvis du er kunde hos Alm. Brand. Men sikkert også mange andre forsikringsselskaber.

Den øgede mængde følsomme data på vores private computere gør det meget svært for en normal forbruger at sende sin computer til reparation – uden at få krænket sit privatliv. Også selvom du opretter en speciel konto til reparatøren, og skriver de skal ringe til dig, hvis det ikke er nok.

”Jeg føler, at jeg bliver skidt på som forbruger og menneske. Jeg gav dem min tillid.”

Sådan beskriver Joackim Penti sin oplevelse med Alm. Brand og værkstedet Gmac.

Bare bryster og fortrolige oplysninger

Joackim er selvstændig erhvervsdrivende og ud over meget private informationer, indeholdt computeren også forretningsmæssige hemmeligheder:

”På skrivebordet var baggrunden min kæreste med bare bryster fra et specielt sted i Italien. Det sted jeg stammer fra. Det billede betyder meget for mig og det var aldrig ment at nogen skulle se det. Ellers er der samtlige firmadokumenter, fra vi startede firmaet til nu, dagbog og log-ins til gud ved, hvor mange tjenester. Kort sagt mit private og firmamæssige liv. Herunder et oplæg til en offentlig instans som var dybt fortroligt, siger han.

Hans MacBook Pro var gået i stykker. Skærmen summede, når lysstyrken ikke var skruet helt op på maksimum. Derfor meldte han skaden til sin forsikring, Alm. Brand. Han får at vide, at de henter den og laver den.

Joackim opretter en gæstekonto til reparatøren, fordi han ikke vil have, at teknikerne skal kunne se alt, hvad han har liggende. Derefter sætter han en post-it på computeren med information om gæstekontoen. Da mac’en bliver hentet, af ServcieCenterSjælland, siger han til chaufføren, at de skal bruge gæstekontoen. Chaufføren lover at sige det videre til sine kolleger på kontoret. Men det er ikke kollegaerne på kontoret der skal lave computeren. De sender den videre til Gmac i Ulfborg i Vestjylland, som skal stoppe den summende lyd fra skærmen.

Forbrugerrådet: De skal kende persondataloven

Da MacBook Pro’en kommer tilbage er computeres kode nulstillet. Reparatøren har haft adgang til alle data på computeren. Inklusive nøgenbilledet af kæresten på skrivebordet.

”Jeg føler mig virkelig misbrugt. Jeg gav udtrykkeligt besked på, at der ikke måtte gøres noget på min harddisk, uden jeg blev kontaktet først – og havde lavet en gæstekonto af præcis samme årsag”, fortæller Joackim Penti.

Hos Forbrugerrådet har de en klar holdning til, at man som forbruger skal have vished om, at ens data er sikre.
”Man kan ikke kræve, at forbrugerne selv gør noget ved deres computere, inden den bliver sendt til reparation”, siger Anette Høyrup, som er jurist i forbrugerpolitisk center hos Forbrugerrådet.

Det værksted, der laver computeren, skal have styr på, hvad de må og ikke må.

”Dem på værkstedet skal kende til persondataloven. De må ikke gå længere, end hvad der er relevant. Gør de det, overtræder de persondataloven. Om det er sket i det konkrete tilfælde her, kan jeg ikke sige”, forklarer Anette Høyrup.

Ansvaret ligger hos reparatøren

Efter at have modtaget sin computer, er Joackim så oprevet, at han henvender sig to gange forgæves via telefon til sit forsikringsselskab, Alm. Brand. Han vil gerne have svar på, hvilken politik virksomheden har på området. Først da han tager fat i PR-afdelingen, får han et kortfattet svar:

Jeg har nu kort drøftet sagen med en her i huset. Din forsikring dækker, at du får din computer repareret, og det er vi ansvarlige for.

Vurderer politiet eller forbrugerombudsmanden det anderledes, hører vi gerne fra dig igen.
Med venlig hilsen

Anne Sophia Mygind Hermansen
Pressechef

Det tyder på, at Alm. Brand ikke har nogen politik vedrørende kunders datasikkerhed ved reparationer. Efter en henvendelse på mail fra Nettendenser, svarer Anna Sophia Mygind Hermansen:

”Vi har igen kigget på sagen og spørger os selv, om ikke reparatøren bliver nødt til at kende kodeordet for at komme ind i computeren og få den repareret?”

I dette tilfælde var der oprettet en gæstekonto – og givet besked om, at der skulle tages kontakt, hvis der var brug for yderligere indtrængen på computeren.

”Jeg forstår bestemt godt hans oplevelse af at være blevet krænket, og jeg har som sagt givet sagen videre, for vi forholder os også til de mennesker, der udfører et arbejde for os. Hvis der påviseligt er tale om en reparatør, som har rodet i personfølsomme oplysninger, der ikke har relevans for hans arbejde, ønsker vi naturligvis at få det at vide. For vi ønsker ikke at samarbejde med reparatører, der krænker vores kunders privatliv”, forklarer hun.

Gmac ændrer proceduren

Hos værkstedet Gmac har de sagt, at de nu vil ændre proceduren, så det ikke sker igen, at de bryder ind, hvis en kunde ikke vil have det. Gert Thomsen fra Gmac konstaterer, at det kan være svært at lave en computer uden adgang til alle brugerkonti:

”Hvis en kunde vælger at sætte begrænsninger på adgangen til en maskine, der er på værkstedet for en reparation, da vil det meget let blive en begrænset og ufuldstændig undersøgelse/reparation, der vil kunne foretages, og det giver således ingen mening at fremsende en maskine til reparation”, skriver Gert Thomsen i en mail.

Joackim Penti er ikke tilfreds. Han er usikker på, hvad der er blevet set på computeren, og hvad der sket med hans informationer. Han vil have vished.

”Jeg sender i morgen computeren til en mand, som nu trækker logfiler ud af den på Alm. Brands regning. Således kan jeg se, hvor den nye “administrator” har været på min maskine. Jeg siger IKKE, at han har kigget på noget, han ikke må – men jeg skal have vished.”

Selvom alle brugerkonti blev nulstillet, så blev den summende lyd i skærmen, som var årsag til at computeren i første omgang skulle repareres, aldrig lavet.

Disclaimer: Jeg kender ikke Joackim Penti personligt, men har twittet en del med ham og mødt ham en enkelt gang til et tweetup. Min morfar var direktør for Alm. Brand i 1980’erne, og jeg har tidligere selv haft bankkonto og forsikring i Alm. Brand.

Opdateret d. 11/3-2010 kl. 11.10. Overskrift rettet og logo fra Alm. Brand fjernet. Enkelt sætning slettet.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Lær om 2d koder – kom til Digital Markedsføring 2009
2. Guide til privatliv på Facebook og de nye indstillinger
3. Smartphone krigen: Hvilket operativsystem skal styre din telefon – iPhone OS, Symbian eller Android?
4. Guide til privatliv på Facebook
5. Googles Nexus One telefon: To skridt frem og ét tilbage

Med udgangspunkt i mit eget brug kommer her min anmeldelse af Nexus One. Telefonen har jeg desværre kun til låns i et par dage.

Jeg fik den i torsdags (og det var meget svært at lade den ligge …).

Takket været skyen (det at data ikke ligger lokalt, men ude på tjenester på nettet) var det let at flytte og muligt at gøre Nexus One til primær telefon for nogle få dage.

Alle mine podcast var synkroniseret, og når kontakterne kommer fra Facebook og Google og mailen er GMail, ja, så er det lige meget, hvilken telefon jeg logger ind på. Bare den understøtter tjenesterne.

Men til sagen:

Overordnet set: Du finder ikke noget revolutionerende ved Googles nye telefon Nexus One (Android 2.1), hvis du har prøvet andre versioner af Android. Jeg har tidligere brugt HTC Tattoo (Android 1.6 med Sense) og HTC Hero (Android 1.5 med Sense), som er telefoner, der kører med HTC’s eget lag oven på Android, den såkaldte HTC Sense. Jeg oplever et klart tilbageskridt med Nexus One på brugervenligheden. Men teknikken fejler intet, og nogle af de nye applikationer er skønne

Om Android

Android er et open source styresystem til mobiltelefoner, som Google sammen med 65 andre virksomheder udvikler på i Open Handset Alliance. Styresystemet er en mobil version af Linux og findes idag på 10-20 telefoner og vil i 2010 runde omkring 50 forskellige typer af telefoner. Android bliver også brugt i andet, f.eks. små medieafspillere.

Fremskridt med Nexus One

De fremskridt Nexus One gør, gør den ikke unik. Det er fremskridt på applikationer og på funktioner i Android. Funktioner og applikationer der også kommer til andre telefoner, når de bliver opdateret.

Til gengæld er der fut i fejemøget på hardwaresiden med en hurtigt processor og en skærm så stor, lysende, skarp og klar, at du næsten får ondt i øjnene. Kameraet på 5 mp tager skarpe billeder

Her er de specifikationer for telefonen, jeg mener er de mest interessante for Nexus One. Du finder dem alle sammen i Googles egen pressemeddelelse:

• Display: 3.7″ AMOLED 480×800 WVGA display
• Thinness: 11.5mm; Weight: 130g
• Processor/Speed: Qualcomm Snapdragon™ 3G QSD8250 chipset, delivering speeds up to 1GHz
• Google Maps Navigation: offering turn-by-turn driving directions with voice output.
• Email: multiple Gmail accounts; universal inbox and Exchange support.
• Phone book: aggregate contacts from multiple sources, including Facebook.
• Enter text without typing.
• Use a voice-enabled keyboard for all text fields: speak a text message, instant message, tweet, Facebook update, or complete an email.
• Tell your phone what you want it to do.
• Search Google, call contacts, or get driving directions by just speaking into your phone.
• Dynamic, interactive, live wallpapers react to the touch of a finger.
• 5 megapixel camera includes LED flash, auto focus, zoom, white balance and color effects.
• Record Hi-Res MPEG4 video, and then upload to YouTube with one click.

Det største fremskridt er talegenkendelse. Den virker desværre kun på engelsk, men det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før vi kan tale på dansk til vores telefon.

Det er virker rigtig fedt at kunne sige “Find McDonald’s”, og så finder den den nærmeste McD på Google Maps (ikke at jeg nogensinde for brug for at finde en McDonald’s!). Når man snakker til sin telefon, kigger omgivelserne mærkeligt på en … så jeg tvivler på, at det er noget jeg ville bruge til at diktere mails og sms’ser, som man også kan. Det er lidt for besværligt at sige ”Hi John – Period – I’m being late - Period”, men til navigeringskommandoer og normale googlesøgninger virker det meget logisk.

Et andet fremskridt er processoren i telefonen. Den kører meget, meget hurtigt. Websider loader med næsten lige så stor hastighed som på min computer (på 3g-nettet), og har du flere programmer åbent på samme tid, hakker den ikke, ligesom min HTC Hero nogle gange gør.

Den applikation, der imponerer mig mest, er visuel søgning med Google Goggles. Man tager et billede af et logo, et visitkort, et maleri eller noget helt fjerde, og programmet viser dig resultatet på Google. Se videoen herunder.

En af de ting, som ikke virker i Danmark, er Google Maps med turn-by-turn directions, altså der, hvor GPS’en giver dig komandoerne med en stemme “drej til højre, kør lige ud” osv. Den funktion kommer nok også, når telefonen officielt kommer til Danmark – hvilket Google ikke aner, hvornår er.

Det største fremskridt for mig at se er, at det er Google selv, der står for salget af telefonen. I USA kan den kun købes på Googles egen hjemmeside, og den kan købes ulåst eller med abonnement. Google har med denne nye telefon sat sig på hele infrastruturen og styringen omkring telefonen – og det er revolutionerende.  De satser på at give dig en 100 % Google-oplevelse. I USA er det et kæmpe fremskridt, for her er det ikke normalt at købe ulåste telefoner – og hvor vi i Danmark binder os i et halvt år til et teleselskab, binder du dig i USA for 2 år.

Tilbageskridt med Nexus One

Når jeg har nævnt alle de fremskridt, der er med Nexus One, skulle man tro, at det hele var godt. Men det er det faktisk ikke. Selvom tilbageskridet kun er ét sølle punkt, er det et punkt, der for mig er altafgørende. Brugervenligheden fejler.

Selvom applikationerne er fede – jeg elsker at snakke til Nexus One og lave visuel søgning af alt, jeg kan komme i nærheden af – er det, som om der er for meget ingeniør over denne telefon. Små ting, som at skulle stille en alarm, er stadig for klodset – og vil du tage tid på noget, er det ikke lykkedes mig at finde noget så simpelt som et stopur. Det måtte jeg på Android Market efter. Google burde efter min mening have kigget meget mere på, hvad der virkede på  HTC’s Sense.

HTC Sense udmærker sig for mig ved, at de har taget det bedste fra Android og lagt nogle af de standard-funktioner, man forventer af en telefon - som f.eks. stopur – ind i telefonen. Og så har de gjort det hele en tand mere brugervenligt.

Konklusionen

Hardwaren og nogle af applikationerne er simpelthen så seje, at jeg godt gad have telefonen – på trods af at brugervenligheden ikke er i top. Stod jeg overfor at skulle have ny telefon, ville jeg vælge Nexus One.

Havde jeg lige købt en anden telefon, ville jeg vente på, at HTC kom med en telefon med Android 2.1 (den version af Android som Nexus One kører), hvor de havde lagt deres Sense oven på.

Eller også ville jeg vente til, at HTC fik opdateret deres Tattoo og Hero til at køre Android 2.1 med Sense. Noget de har lovet siden oktober. Uden at holde det. Kom nu HTC!

Læs mere

Jeg er ikke den første dansker til at anmelde den. En tidligere iPhone bruger (af alle versioner!), Lasse Romme har lavet en to videoer om telefonen.

Hvad mener du?

Har du selv prøvet Nexus One, og tager jeg helt fejl? Eller hvordan har du selv oplevet at bruge en Android telefon? Læg endelig en kommentar eller to – eller skriv til mig på twitter.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Smartphone krigen: Hvilket operativsystem skal styre din telefon – iPhone OS, Symbian eller Android?
2. Tid, sted og anvendelse
3. Bølgen rider på bølgen
4. Danske mobile hjemmesider er grå, triste og gammeldags
5. NFC: Sikker kommunikation med mobiltelefonen

Et nyt dynamisk, til tider dejligt rodet og forvirrende onlinemagasin, Bølgen, skyller i dette øjeblik af sted på Google Wave, nettets nye samarbejdsredskab der endnu er i beta.

Bølgen er den første danske periodiske udgivelse, som sammenfletter indlæg, email og billeddeling. Det er magasinet, der aldrig er færdigt. Det er magasinet uden glossy-smart pdf eller cool style på fancy hjemmeside. Det er indhold, der ikke viger tilbage for det nørdede og langhårede. – Det er fascinerende og perspektivrigt.

Du kan læse hele anmeldensen på kommunikationsforum her: Bølgen rider på bølgen. Hvis du er lige så begejstret for værktøjet Google Wave som jeg er, men ikke lige ved, hvordan du skal komme i gang, så afholder jeg – i samarbejde med Rhetorica – et  kursus i Google Wave.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Googles Nexus One telefon: To skridt frem og ét tilbage
2. Mikroblogging er utrendy larm
3. Tid, sted og anvendelse
4. Smartphone krigen: Hvilket operativsystem skal styre din telefon – iPhone OS, Symbian eller Android?
5. Danske mobile hjemmesider er grå, triste og gammeldags

I denne 2d kode ligger alle mine kontaktoplysninger. Scan den med applikationen ScanLife. Du kan få applikationen hvis du sender en sms med SCAN til 1220. Du kan også hente ScanLife på Apple App Store eller Android Markt

Ez, QR, Datamatrix. Der findes mange forskellige 2d koder og de kan alle sammen noget forskellig og noget af det samme. Fælles for dem er, at 2d koder kan linke den fysisk verden med den digitale.

Hvilken kode er bedst, hvad kan de og hvordan kan man bruge dem i den digitale markedsføring? Det er blog noget af det jeg kommer ind på, når jeg torsdag d. 18. november holder oplæg om 2d koder til konferencen Digital Markedsføring 2009 på Nupark i Holstebro. Du kan tilmelde dig her

Til dagligt arbejder jeg som kommunikationsansvarlig og digital designer i  Just Fair. En internet- og teknologivirksomhed, hvor 2d koder har en meget central placering. Vi har nu været i gang i et lille halvt år, og derfor mener vi, det er på tide, at andre får glæde af vores erfaringer med 2d koder i Danmark.

Hvad fortæller jeg?

Oplægget er sat til at vare i en time. På den tid er du forhåbentlig blevet meget klogere på Just Fair, 2d koder og hvad 2d koder kan bruges til i den digitale markedsføring og, hvor mange der bruger dem. Sidst, men ikke mindst, også de udfordringer man støder ind i når man som virksomhed er firstmover med ny teknologi, hvilket Just Fair har været i detailhandlen i Danmark. I forbindelse med selve 2d koderne tillader jeg mig at være lidt nørdet og gå i detajlen med de forskellige kodetyper og de fordele og ulemper der er ved dem.

Hvad vil du høre?

Har jeg ramt rigtigt? Er det det du vil høre? Hvis du har nogle forslag, så send dem gerne til mig eller læg dem som kommentar.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Online markedsføring af en musiker sværere end man tror
2. Privatliv under pres: Svært at beskytte billeder og koder når computeren skal repareres
3. Lokationsbaseret markedsføring til hele verden – fra Danmark
4. Kooaba: Telefonen genkender varen på billedet og giver dig et link til at købe produktet
5. Facebook pædofili-knap: Markedsføring af falsk sikkerhed

Apple er ved at gentage historien fra 80′erne, hvor de var fremme i skoen og havde det mest brugervenlige system med vinduer og skrivebord. Ind fra højre kom dengang: Windows 3.0.

iPhone OS som … Apple

Apple var dengang lukket og er det stadig. Det er kun dem der levere computere til deres eget software. Det samme sker nu med iPhone OS. Kun en producent laver enhederne og styresystemet (og tjener pengene ). En go forretningsmodel – men Apple sidder i dag kun på 6,5 % af pc-markedet. Windows på omkring 90 %. Tilbage i 1992 toppede Mac-andelen med hele 12 % af alle solgte computere.

Android som Windows 3.x

Ind fra højre kom i 2007 Open Handset Alliance med Google i spidsen for styresystemet Android smartphones. Android er lidt ligesom Windows var i 80′erne og 90′erne: En platform som minder rigtig meget om den førende platform (på brugervenlighed) på det tidspunkt det kom frem. Den førende platform er nu iPhone OS. Android er, ligesom Windows var dengang, åben for alle producenter. Og derfor tror jeg, at historien gentager sig.

Statistik fra AdMob (som leverer reklamer til 9.000 mobilsites og 3.000 applikationer, rapport fra august her (pdf) ) viser, at iPhone OS nu har en markedsandel på 40 %. Det er et højt tal som endda er steget. Umiddelbart skulle man tro de ikke kan stoppes. Men …

Lige nu er det stort set kun kun HTC som har Android telefoner på markedet. Alligevel har Android oplevet en fremgang fra 0 % i 2007 hvor det blev lanceret, til en markedsandel i dag på 7 %. Det tal kommer til at eksplodere i løbet af af meget kort tid. De andre medlemmer af Open Handset Alliance (dem der sammen med Google laver Android) er nemlig på vej med mange flere smartphones. Listen over Android telefoner som enten er lige på trapperne eller er kommet fra Samsung, Morotola, Sony Ericsson, LG og andre kan du se her.

Jamen, hvad med …?

Ja, der er jo også lige et par andre styresystemer til smartphones. Symbian, RIM OS (Blackberry) og webOS (Palm Pre). Hvad sker der med dem? Mit personlige gæt er, at de ender som Linux, hvis man ser på deres markedsandele.

RIM er lukket som Apple – men deres markedsandel er allerede nedadgående. De kan måske sammenlignes med pc styresystemet OS/2 (kan du huske det? ). Et lige ved og næsten projekt.

webOS – er den helt åbne platform – lidt ligesom Linux (og så ER det endda Linux ). Det er de smarte nørder med det fedeste styresystem – det er bare ingen der bruger det, fordi ingen virksomheder – andre end Palm – putter det på deres enheder (Denne sammenligning er nok lidt grov…).

Symbian ER store, men de har også store udfordringer som styresystem på smartphones (f.eks. på en Nokia N97 ), hvor de ikke  virker specielt brugervenlige i smartphone-sammenligningen. Symbian vil derimod vinde kampen på de ikke vestlige markeder, hvor det stadig er de mest basale telefonfunktioner som er i fokus. F.eks er Nokia det stærkeste brand i Øst-afrika og overgår giganter som Coca-Cola og Google, hvis man måler på deres brand-værdi.

Kampen bliver vundet med applikationer

Ud over åbenhed og let adgang til platformen for producenter af håndsæt, tror jeg kampen bliver vundet med de applikationer og kvaliteten af dem som er tilgængelige. Der har Apple et kæmpe forspring med 50.000 applikationer over for Andriods kun 10.000 små programmer. Kan Apple så holde det forspring? Det kan de nok i meget lang tid, men der er allerede tal der viser, at Android også på dette område er på vej frem. Antallet af nye Android projekter er stigende  mens antallet af begyndte iPhone projekter er faldende.

Hvordan tror du markedet udvikler sig? Har jeg taget helt fejl – og bliver det nogle helt andre vindere? Jeg håber du vil deltage i debatten herunder

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Googles Nexus One telefon: To skridt frem og ét tilbage
2. Privatliv under pres: Svært at beskytte billeder og koder når computeren skal repareres
3. Tid, sted og anvendelse
4. NFC: Sikker kommunikation med mobiltelefonen
5. NFC-teknologi finder man ikke i Danmark (endnu)

Et screendump af TV2.dk kl. 22.20 ser sådan her ud:

Og TV2/Politik ser sådan her ud:

For mig at se en svag indsats, når den nærmeste konkurrent på nationalt tv vælger at dække væg-til-væg:

Jeg ved godt der er andre hjemmesider man kan gå til for at få sine valg-informationer, men på en valgaften er de to public service stationer ret synlige – på grund af deres massive tv-dækning.

Måske har TV2 valgt at nedprioritere dækningen fordi der rent kommercielt sikkert ikke er penge i det. Det er et journalistisk tungt apparat der skal være igang, og det koster mange penge. Men det er synd at TV2 selv vælger at tabe så stort – uden at forsøge at vinde valget på nettet.

Døm selv på TV2 og DR. Og smid gerne en kommentar om, hvad du mener.

Opdatering d. 11.06: Du kan også læse, hvordan seernes redaktør på TV2 kritiserer dem selv.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Husk engelsk ikke er det eneste sprog på nettet
2. Yahoo Pipes: Følg med, få overblik, spar tid
3. Indhold kender ingen grænser: Få musik fra Spotify og film fra iTunes i Danmark
4. Just Fair sætter 2d stregkoder på bæredygtige fødevarer i Coop
5. Fuppet af Margrethe Vestager

NFC gør det muligt at have sit kreditkort, adgangskort, billet og meget mere med i telefonen, ligesom overførsel af billeder til printer via bluetooth og etablering af adgang til trådløse netværk kommer til at ske ved hjælp af en enkel lille “berøring”. NFC er baseret på RFID teknologi.

Hos Sony skal jeg og mine specialpartnere se på deres FeliCa teknologi som sammen med Phillps RFID teknologi Mifare har dannet baggrunden for NFC. Godt 24 mio. japanere bruger dagligt FeliCa til at betale med og ifølge mobilselskabet DoCoMo er der over 250.000 steder du pt. kan betale med din mobiltelefon. I Danmark kan vi til nød købe en bus-billet via sms på fyn, hvis du har TDC og måske i hovedstaden i løbet af i år. Hvis alt går efter planen kan vi vi om nogle år få endnu et plastik-kort i lommen når det fælles rejsekort endelig er på plads. På rejsekortet.dk skriver de “Velkommen til fremtiden” … jeg vil nok sige “Velkommen til nutiden” (eller fortiden …).

Hos Rekimoto Lab skal vi besøge nogle andre masterstuderende, og se hvad de arbejder med inden for ubiquitous computing – hvilket ser ret lovende ud Hvis vi er heldige kommer vi til at hilse på professor Jun Rekimoto.

Derudover skal vi lave nogle feltstudier af, hvordan japanerne så bruger al denne herlige teknologi, hvilket jeg glæder mig meget til. For der er nok at tage fat på, hvis man kigger på diverse blogs rundt omkring.

Specialet skal afleveres i begyndelsen af marts og vores tilgang er ikke teknologisk, men hvad interaktionsdesignere kan få ud af NFC-teknologien og hvilke designmæssige kvaliteter den tilbyder.

Det er også på grund af specialet, at Nettendenser ikke er så sprængfyldt med indhold for tiden. Mon ikke jeg får lidt mere tid når det er afleveret og jobsøgningen går i gang Så bliv endelig ved med at abonnere på mail eller feed

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Indhold kender ingen grænser: Få musik fra Spotify og film fra iTunes i Danmark
2. Husk engelsk ikke er det eneste sprog på nettet
3. Hadegrupper på Facebook er IKKE moderne læserbreve
4. Lokationsbaseret markedsføring til hele verden – fra Danmark
5. Den optimale blogpost er ikke længere end 111 ord

Nu er det bare sådan, at det er meget svært at slette noget du allerede har lagt på nettet. For ikke at sige umuligt. Det samme gælder familien Baggers beskrivelse af kontakten til Stein Bagger. Familien Bagger postede det ifølge min google reader kl. 19.17 (se hele screendump her, hvor min computers ur også er til stede). Godt 25 minutter efter var det slettet igen skriver Epn.

Nedenståeende screendump stammer fra min feedreader kl 20.38, lidt under et time efter det var taget af siden. Og i feedet kunne jeg læse alt det, som enten familien, politiet eller andre ikke ville have liggende i cyberspace til evig tid. Det ligger der bare alligevel …

Familien Baggers slettede blogpost

Permalinket til siden var: http://familienbagger.blogspot.com/2008/12/kontakt-fra-stein.html men den side er tom nu.

Man skal altså tænke sig om, inden man trykker “post”. For det bliver liggende til evig tid. Hvis ikke på nettet, så i diverse feedreadere, og som screendumps

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Ekstrabladet.dk scorer besøgende på solo-interview med Stein Bagger
2. Få overblik over Stein Bagger og IT-Factory sagen
3. Få familien på et socialt netværk – også dem over 70 år
4. FDIM lancerer live-statistik 1. juli
5. Når internettet bliver til virkelighed