Senest var det Simon Emil Ammitzbøll der med sit exit fra Det Radikale Venstre tiltrak sig opmærksomhed. Kort efter han meldte sig ud, blev der oprettet en hadegruppe på Facebook. Den har i dag 64 medlemmer.

Tidligere var det Anne-Mette Rasmussen som fik oprettet et par grupper der ikke var så vilde med hendes dans:

Og Merethe Kasten (Merethes mave) har også været genstand for mobning på Facebook.

Fælles for alle mobbegrupperne er, at de ikke har særlig mange medlemmer. Anne-Mette Rasmussen og SImon Emil Ammitzbøll har til sammen lidt over 100. Merethe Kasten en del flere.

Det koster at skrive et læserbreve - en hadegruppe er “gratis”

Når så forholdsvis få mennesker melder sig ind i grupperne, hvorfor bliver Ekstra Bladet så ved med at lave historier om dem? Hvorfor stiller de spalteplads og ikke mindst serverplads til rådighed?

I “gamle dage” ville overskrifterne have været noget med “Læserbrevs-storm: Vi hader xxxx”. Det ville være fair nok, for et læserbrev kræver noget af afsenderen. Han/hun skal sætte sig til tasterne, skrive nogle tanker ned og så maile det afsted (eller bruge posten!). Der ville altså opstå en historie, hvis tilstrækkelig mange havde gjort noget ud af det og sendt det ind. Her adskiller læserbrevet, og den historie man kan lave ud fra en læserstorm, sig fra hadegrupperne på nettet.

Netop på grund af det arbejde der ligger i at skrive et gammeldags læserbrev kan hadegrupper ikke sidestilles med læserbreve. Det kræver nemlig ikke noget af den enkelte at melde sig ind og give sig til udtryk med sig medlemsskab - og det kræver heller ikke noget at oprette en gruppe, hvis man sammenligner med det, det kræver at skrive ens tanker ned og sende dem afsted. Det er så at sige “gratis”. Derfor kan jeg som journalist ikke se historien i hadegrupper med 64 medlemmer der har klikket en enkelt gang med en mus. Hvorfor er den journalistisk interessant?

Er det den gode historie Ekstra Bladet og de andre medier er på jagt efter? Eller er det bare den hurtige som giver ekstra hits på siden …

Du kan også lytte til en samtale om projektet i Ib Potters podcast “PotterCut”, som jeg gæstede i sidste uge, hvor der er flere detaljer og mere information, end jeg har skrevet i den her blogpost.

Inden jeg gik i gang opstillede jeg en liste på otte ting jeg havde planer om at gøre med musikeren Peter Boms tilstedeværelse på nettet. Ikke alle blev til noget, nye kom til - og andre var spildt arbejde. Listen så sådan her ud fra starten:

1. Last.fm
2. Myspace.com
3. Facebook Fanpage
4. Twitter
5. Piratebay med musik og video.
6. Webshop
7. Widget
8. Video på YouTube og Vimeo.

Den overodnede plan var at forære tre musikstykker væk til gratis download - en om måneden i tiden op til albummet udkom. Til sidst skulle det kulminere med en video lige før udgivelsen af cd’en.

Fælles for de forskellige sider er, at det er den samme musik, de samme billeder, den samme video og den samme information der i starten blev sat ind på siderne. Og den samme widget skulle, hvis det var muligt, også placeres på siderne.

Hvordan var resultatet så for de enkelte punkter?

1. På Last.fm blev der oprettet en musiker side. Derudover blev siden også brugt som base til tre numre der blev foræret væk op til releasen af albummet. Last.fm måler en kunsters popularitet på, hvor mange gange et nummer er blevet spillet. Så jeg brugte et beskidte trick: Satte min egen computer til at spille de tre gratis numre på repeat, hvilket resulterede i de første par hundrede aflytninger. Derudover ledte jeg efter brugere som havde en musiksmag som passede til Petersmusik og sendte dem interne beskeder. Resulatet er, at 15 forskellige personer har lyttet til musikken der er blevet spillet lidt over 600 gange. Konklusion: For meget arbejde i forhold til resultatet. Der er simpelthen for få danske brugere.
   .
2. Myspace.com/peterbom blev oprettet og de samme tre numre blev lagt i playeren. Resultatet i dag er over 2000 sidevisninger og sammenlagt 1209 afspilninger af musikken. Konklusion: Udemærket, set i forhold til den korte tid det tog at lave.
   .
3. Facebook Fanpage blev sat op. Vi inviterede venner og bekendte. På grund af Facebooks restriktive politik valgte vi ikke at lægge musik op - men at implementere en flash widget hvor musikken lå. Resultatet er 133 fans og over 2000 sidevisninger. Samme konklusion som med Myspace: Udemærket, set i forhold til den korte tid det tog at lave.
   .
4. Det var planen at mikroblogtjenesten Twitter skulle bruges alle steder, men efter kort tid, blev det droppet igen af den simple årsag at Peter ikke var ikke så vild med at twitte.
   .
5. Piratebay blev droppet. Jeg vurderede det ikke kunne betale sig.
   .
6. Webshop på Peters egen hjemmside blev droppet. I stedet er albummet destribueret hos Saxo.com, GUCCA og DVDOO.
   .
7. Widget - bygget med Sprout Builder. Blev placeret på Myspace, egen hjemmeside og Facebook. Ligger nu kun på Myspace. Resultatet kender jeg rent statistisk ikke - og jeg er ikke stødt på den andre steder, eller på andre profiler, selvom den let kunne deles. Konklusionen er, at tiden på den nok er spildt, selvom den så cool ud.
   .
8. Videoen på YouTube og Vimeo kostede 7.000 kr. at producere med hjælp fra venner, bekendte og kontakter. Målet var, at den skulle være så klichéfyldt at det næsten blev kitch - og så overraske til sidst. Vi skød den på én dag og det tog mig nogle aftener at redigere den. Videoen blev sendt ud via fansiden, postet på et par forums og emailet til en 300 stykker. Negative kommentarer blev løbende slettet fordi videoen var et redskab til markedsføring og ikke et oplæg til debat. Resultatet er næsten 3000 visninger og 90 procent af dem (som har været logget ind) der har set den er mænd. Af statistikken fremgår det at 75 % af visningerne kom udefra, og 39 procent af dem kom fra Boyfriend.dk. Statistikken viser også, at videoen de første dage modtog et par hundrede hits, hvorefter den dør ud.
   Tallende viser også, at vi burde have skåret videoen ned til ca. 30 sekunders længde - og de fortæller endda, hvilke 30 sekunder seerne syntes bedst om, men 30 sekunder er lidt for lidt til en musikvideo.
   Konklusionen på videoen er, at det store arbejde ikke helt passede med resultatet selvom den var sjov at lave og vi i dag er godt tilfreds med den.

Udover de planlagte 8 step, lavede jeg et lille forsøg med en annonce på Facebook. For 100 kroners reklame mod målgruppen mænd fra Danmark, ældre end 20 år og interesseret i mænd fik jeg 11780 visninger og 147 kliks til videoen på YouTube.

Alle beskidte tricks gælder i viral markedsføring

Syntes du jeg nogle steder har båret mig lidt beskidt ad, så har jeg været en engel i forhold til, hvordan de hårde drenge i den virale branche ved hård slid “snyder” sig til opmærksomhed. Dan Ackerman Greenberg fra The Comotion Group har i et indlæg på TechCrunch listet flere mere eller mindre beskedte metoder til viral markedsføring. f.eks.:

• Nøgne damer i thumbnail (det lille billede du ser af videoen inden du trykker)
• Opretter falske YouTube konti og laver en falsk debat om videoen de vil markedsføre.
• Vildledende overskrifter.
• Sletter dårlige kommentarer.

Og meget mere. Dan Ackerman Greenberg konkluderer i sin artikel:

You simply can’t expect to post great videos on YouTube and have them go viral on their own, even if you think you have the best videos ever. These days, achieving true virality takes serious creativity, some luck, and a lot of hard work. So, my advice: fire your PR firm and do it yourself.

Hvad gik godt?

Myspace.com og Facebook Fanpage var klart de største succeser. Det var lette og lave og gav gode resultater i forhold til tiden der blev brugt. Brug det meste af din energi på Facebook. Det er alligevel der alle danskerne er.

Hvad gik skidt?

Last.fm vil jeg ikke bruge igen til en upcoming kunstner, med mindre man vil betale sig til powerplay på deres radiostationer. Widgetten vil jeg heller ikke lave en anden gang. Ideen om at den kan spredes til folks egene profiler og hjemmesider er god, men danske brugere gør det ikke. Ihvertfald ikke i mit tilfælde. Heller ikke de dedikerede venner og bekendte.

Hvad kunne gøres anderledes?

Hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg overordnet ændre taktikken. Jeg ville lancere det hele samtidig med at albummet udkom. Også de tre gratis numre. For set i bakspejlet var det jo dumt, at de sammenlagt mere end 7000 besøgende på Myspace, Facebook og YouTube (Last.fm har jeg ikke besøgsstatistik fra) ikke fik mulighed for at se video, hente gratis numre og købe albummet, når vi nu endelig havde deres opmærksomhed. Kun de mest dedikerede har orket at klikke sig tilbage - og har husket Peter Bom i strømmen at alt andet.

Vi skulle have været ligeglade med Facebooks restriktive politik om rettigheder og gjort 30 sekunders brudstykker af musikken tilgængelig sammen med link til de steder numrene kunne købes som download.

Efter de første 1000 visninger på YouTube kunne vi have analyseret, hvad der var den mest populære del af videoen, og derefter have lavet en kort version som kunne klare sig bedre på nettet, men så skal man være parat til at gå på kompromis med sin musik og sin kunst, med mindre man laver et specielt nummer til internettet på 30 sekunder, hvilket jeg ville anbefale en anden gang.

Jeg vil slutte gennemgangen med citat fra musikeren Kenneth Thordal. I en kommentar til “8 tip til at markedsføre en musiker online” skrev han:

Problemet er bare de der kære 24 timer, som døgnet af en eller anden årsag består af. Eller sagt på en anden måde: Hvor meget tid skal man bruge på at råbe op om, at man har lavet noget musik, og hvor meget tid skal man bruge på rent faktisk at lave den?

Ved at sidde på nettet i døgndrift kan man skaffe sig nogle hundrede reelle Fæcesbogvenner, og nogle få tusinde ægte MySpace-venner, lidt Last.fm-lyttere og så videre. Men på de afsindigt mange timer, det tager, kunne man MÅSKE også have skrevet den sang, der gjorde forskellen. Gange tusind.

Det har han jo ret i.

Jeg vil endnu engang minde dig om, at du kan lytte til en samtale om projektet i podcasten PotterCut, hvor vi også snakker om gæstebloggere, besøgstal, nøgne mænd og meget andet.

Med Yahoo Pipes kan du tage en masse feeds fra de hjemmesider du gerne vil følge med i, samle dem i ét “rør”, og sortere historierne så kun dem du vil læse kommer ind i din feedreader. Sorteringen sker på baggrund af nøgleord du selv har valgt.

Jeg har lavet en pipe med gamle danske medier. Den består af feeds fra:

• ekstrabladet.dk
• politiken.dk
• berlingske.dk
• nyhederne.tv2.dk
• borsen.dk
• information.dk
• fyens.dk
• finans.tv2.dk
• kristeligt-dagblad.dk
• nordjyske.dk
• dr.dk
• epn.dk
• jp.dk
• bt.dk
• ing.dk

Grafisk ser den sådan her ud:

Ved første øjekast ser det lidt forvirrende ud - men det er meget simpelt.

Bestem selv hvad du vil læse

Den blå kasse med titlen “Fetch Feed” indeholder de feeds du selv vælger at putte ind. “Union” er samlingspunkter for feeds, inden de bliver ledt over i den orange kasse “Filter”. Her vælger du selv, hvilke ord du vil have dit nye feed sorteret ud fra. Nedenunder er der et ekstra filter, hvor enkelte ord og udtryk er sorteret fra. F.eks. giver ordet “mobil” også alle artikler fra “CBB Mobil Ligaen” i håndbold - derfor har jeg sorteret CBB Mobil Ligaen fra, fordi jeg ikke gider læse om herrehåndbold i det feed jeg har lavet (Tak til Thomas Ryberg der hjalp mig med at rydde lidt forklaringen her)

.

Du kan redigere i min Yahoo Pipe her uden mine nøgleord og selv sætte de ord ind du har lyst til. Det kræver du har en Yahoo-konto. Fordi der ikke er nogle nøgleord valgt, vil feedet være tomt når du kommer derind. Tryk på “Clone” og hvis du er logget ind med din Yahookonto kan du gå igang med at sætte nøgleord ind. Ellers skal du oprette dig. Når du har valgt de ord du vil have i “Filter”, trykker du på “Run pipe” øverst i midten af browservinduet.

Derefter får du mulighed for at abonnere på dit nye feed i den feedreader du normalt bruger. Min pipe med mine nøgleord ser sådan her ud når jeg trykker på “Run Pipe”:

Yahoo Pipes er ikke perfekt. Et af problemerne er at de har problemer med æ, ø og å. Og så er tjenesten til tider presset.

Live ser min pipe sådan her ud (hvis ikke serverne har for travlt):

Alligevel er jeg meget godt tilfreds med Yahoo Pipes som værktøj. Det sparer mig dagligt for en masse tid på nettet, fordi jeg er fri for at skulle igennem alle hjemmesider og feeds for at se, om der er skrevet nyt om det jeg interesserer mig for.

Og tænk så lige, hvad danske virksomheder kunne spare på studentermedhjælpere der laver presseklip, eller deres dyrtkøbte abonnement hos Infopaq.

Jeg håber du kan bruge min pipe til at få overblik og spare tid Og hvis du laver en helt ny pipe med andre medier, så smid den endelig i kommentaren.

Jyskebank.tv's logo

Jyske Bank lancerede onsdag den 1. oktober en ny tv-station – og så endda på TV 2s 20-års fødselsdag. Initiativet og begivenheden vil gå over i mediehistorien. Der er tale om hele tre kanaler – alle distribueret via jyskebank.tv som livestreaming, video on demand eller som podcasting, når man selv har tid.

Det krævet et klik, så er du på den del af målgruppen du hører til.

Privat, Erhverv eller Finans

I højre side af forsiden kan du klikke dig ind på aktuelle historier produceret i Danmark og det øvrige Europa. Tænker du som privat på at købe lejlighed i Berlin får du gode råd i en velproduceret feature fra Tysklands hovedstad med advarsler om diverse faldgrupper.

Er du som selvstændig erhvervsdrivende i problemer, fortæller jyskebank.tv historien om den administrerende direktør, Bent Jensen, der måtte pantsætte dele af sit hus for at komme videre med sin virksomhed ”J/D Sauce”.

Er du mere til de finansielle markeder kan du se det seneste interview med Jyske Banks egen makroanalytiker om nattens nye japanske nøgletal (Det ser ikke så godt ud!). Og bankens ordførende direktør Anders Dam er der tilfældigvis også plads til med en kommentar til Standard and Poors vurdering af banken selv.

Dagens brugere af Jyske Netbank - og det er jeg selv - sendes automatisk tilbage på jyskebank.tv og tilbydes her-og-nu adgang både til nyt inden for penge og finansverdenen, men også til længere indslag til målgrupperne inden for alt dagligliv: rejser, boligkøb, låneoptagelse osv.

Ny standard for web-tv

Der er aldrig tvivl om hvem afsenderen er – vandmærket jyskebank. tv står øverst til højre i billedet.

Værter og reportere ser godt ud. Design og look kan der ikke sættes en finger på. Ingen ventetider når der er klikket. Der er tale om landsdækkende penge-fjernsyn og ikke lokal-tv. Og så må vi leve med at der bliver sagt ”Go´ formiddag” midt på aftenen.

Forsiden på Jyskebank.tv

Jyskebank.tv ser ikke rustent ud. Der sættes nye standarder for web-tv. Der bliver noget at leve op til for andre virksomheder, der har ambitioner om egne tv-kanaler!

Hvordan vil reaktionen være på det nye initiativ fra de etablerede tv-stationer? At det kniber med troværdigheden? Absolut! Hvad siger banken? Kan være – måske.

”Vi laver naturligvis vores nye tv-station for at pleje kundernes og egne interesser”, som Anders Dam var inde på i P1s Mennesker & medier forud for dagens premiere. ”Men vi forsøger at komme hele vejen rundt – og så er vi hurtigere. Hurtigere med egne nyheder. Hurtigere end de øvrige medier – og tv-kanaler, som alligevel skal bruge os som kilde”.

Jyskebank.tv har gjort det let at dele indslag, rate og kommentere dem.

Press på gamle medier

De øvrige ”ordførende” journalister og landsdækkende medier må endnu en gang vænne sig til ikke længere at være gatekeepere for alt vigtigt og væsentligt i denne verden. Enkelte dinosaurer sidder stadig på lågen, mens nyhedsstrømmen fyger ind over hegnet fra begge sider – til brugere og borgere!

De uautoriserede ikke-neutrale medier bliver citeret, når f.eks TV Avisen bruger billedmateriale og interviews fra Forsvarets egen tv-kanal – med kildeangivelse naturligvis. Der vil i fremtiden komme stadig flere netbårne kanaler – med ”egen-interesserne” som afsender. Og de vil blive brugt i en økonomisk trængt medieverden. Også jyskebank.tv.

Om Jyskebank.tv bliver ”danskerens nye foretrukne finansielle tv-station”, som det lidt storskrydende annonceres på premiere-dagen kan ingen vide, men journalisterne på de etablerede medier er nødt til at skæve til Jyske Banks egne historier. Og Jyske Banks konkurrenter bør nøje følge den kontakt der her er etableres til omverden og bankens egne kunder.

Det er kommercielt – det er konkurrencedygtigt – det er overraskende godt lavet. Der er ikke noget at sige til at Jyske Bank også med denne investering in mente har måttet hæve renten. De har noget at have det i. Silkeborg er tilbage i Superligaen – midt i sæsonen.

Nu venter vi bare på tilskuertallene.

1. wap.tv2.dk (TV 2)
2. mobil.eb.dk (Ekstra Bladet)
3. mobil.dr.dk (Danmarks Radio)
4. mobil.pol.dk (Politiken)
5. mobil.jp.dk (Jyllands Posten)
6. mobil.dgs.dk (De Gule Sider)
7. mobil.dk.msn.com (MSN)
8. mobil.berlingske.dk (Berlingske Tidende)
9. mobil.epn.dk (Erhverv På Nettet)
10. mobil.mobstart.dk (Mobstart.dk)

Hvor er nyskabelserne henne? Mobstart.dk er den eneste som ikke er en klassisk nyhedsside. Til gengæld virker Mobstart som Jubii gjorde det for 10 år siden: Det er en ren linksamling. Dengang var det noget unikt. Det er det altså ikke i dag, hvor f.eks. Google giver let adgang til at søge fra deres mobil-portal.

Hvor er kreativiteten og det brugerskabte indhold?

Jeg ved godt det kan virke som et surt opstød - og det er det nok også Men jeg undrer mig meget over, at kreativiteten fra danske mediehuse på nettet ikke er større. De risikere, at det endnu engang er mindre firmaer som løber med de gode ideér. (Hvis det ikke allerede er sket?)

Findes der virkelig ikke andre måder at bruge nettet på via mobiltelefonen end at servere nyheder? Jeg tror det. For der er jo allerede masser i gang andre steder, hvilket den danske online telefonbog Zyb kan snakke med om for 235 mio. kr. da de blev solgt til Vodafone.

Hvorfor er der f.eks. ingen der forsøger sig med en mikroblog via mobilen (ligesom Twitter)? Det løb er jo slet ikke kørt i Danmark, hvor Twitter og mikroblogging ikke er slået igennem. Eller hvad med lifestreaming (som jeg tidligere har beskrevet her og som Innovation Lab har beskrevet her) i en mere virkelig version via mobiltelefonen med billeder og lyd fra de steder man befinder sig? Nokia er på vej med deres udgave - der desværre er en applikation som skal downloades så den tæller ikke helt i den her sammenhæng. Ideerne jeg har skitseret ved jeg godt ikke er videre originale. Men de er da mere kreative end normale nyheder.

Et af de steder jeg håber der sker noget unikt er i samarbejdet “Mobity” mellem DR, IT-Universitetet, Unwire, Innocept Consult og Telia. De har en ædel mission om at skabe en ‘Social netværksportal på mobilen’:

Hvis man for eksempel holder styr på sine forbindelser via Linkedin og hygger sig med vennerne på onlinecommunitiet SKUM, kan man tilgå og holde styr på det hele i en og samme mobilfunktion. Netværket er åbent, sådan at kommende sociale netværk på internettet hurtigt kan komme på tjenesten og udvide til brugere i mobilsfæren. Hver gang en ny tjeneste kobler sig op, stiger mængden af mulige forbindelser og dermed værdien af det sociale netværk.

Hvis det lykkedes er det brugbart i mere end kun Danmark. Spørgsmålet i den mere nørdede afdeling er så om de er ved at bliver overhalet indenom af f.eks. Googles OpenSocial, Friend Connect og Facebook Connect.

Endeligt kan det også ske vi overhovedet ikke behøver at snakke om specielle sider og versioner til mobile enheder, fordi de bliver avancerede nok til det hele. Det håber jeg. Mobiliteten skal så udnyttes meget bedre af de danske mediehuse til sjovere og mere avancerede tjenester.

Derudover har jeg været ret utilfreds med, at det var for svært for normale brugere at kontrollere sit privatliv på Facebook. Derfor har jeg lavet denne:

4-trins guide til dit privatliv på Facebook

Begynd med at gå op i “Settings”, og vælg “Privacy Setting”.

Derefter ser du dette skærmbillede:

1. “Profile”. Her kan du kontrollere, hvad de forskellige lister og vennegrupper har adgang til. Det er meget detaljeret og der er flere valgmuligheder end vist i billedet herunder.
   Du kan f.eks. vælge om alle skal kunne se billeder tagget af dig, eller kun dine venner. Det samme kan du med dine videoer, statusopdateringer, osv. Hvis du vil gøre det mere avanceret kan du oprette vennelister - og ekskludere bestemte vennegrupper fra fotos. Det kan være ret anvendeligt, hvis du er venner med chefer og kollegaer. Du kan også udelade enkeltpersoner, hvis det er det du vil.

   Tryk på “Custom Settings” under f.eks. “Photos”. Det giver dig følgende valgmuligheder:
   

2. “Search”. Her får du også en række valgmuligheder:
   Du kan kontrollere, hvem der kan finde dig i søgninger, hvad der skal være tilgængeligt på Facebook, når folk søger på dig. Du kan også bestemme om folk skal have mulighed for at se et billede, kontakte dig, tilføje dig som ven eller se din venneliste.
   .
3. News Feed and Wall. Her kan du styre, hvilke historier fra dine aktiviteter på Facebook som bliver postet i dine venners News Feed. Hvis du f.eks. ikke gider fortælle alle, at kæresten er gået fra dig, kan du fjerne fluebenet i “Remove Relationship Status”. Her er også mange andre muligheder.
   
4. “Applications”. Nu bliver det mere besværligt. Men bruger du to minutter ekstra på det her, vil du have fuld kontrol over hvem der ser hvad, på Facebook. Her skal du ikke klikke på “Applications” i nederste venstre hjørne af din browser. Herefter kommer der en lang liste frem, og du vælger “edit all” øverst til højre.
   Derefter får du endnu en lang liste med alle dine applikationer installeret - og du har mulighed for at trykke på “edit”.

   
   Vælger du “edit” kommer der en boks frem som den her:

   Du har nu mulighed for at vælge, hvem der kan se den enkelte applikation - og trykker du “Customize” kan du også vælge enkeltpersoner fra. Ganske brugbart, men det kan godt tage lidt tid at gå alle applikationer igennem, hvis du har mange installeret.

Håber du kan bruge denne guide til at styre lidt mere at dit privatliv på Facebook

En smuk tanke at gøre det let indberette pædofile. Og en god historie for Facebook. Så kan de virke som om de bekymrer sig om dit privatliv og ønsker du har kontrollen med det. “Virke som om” er det du skal lægge mærke til her, for Facebook bekymrer sig ikke rigtigt.

Jeg har på Kommunikationsforum.dk tidligere skrevet om, hvor svært det stadig er at styre sit privatliv med det nye Facebook:

Selvom Facebook 2.0 har øget muligheden for privatliv, så løfter jeg kun hatten let. Den bliver ikke taget af, for det er stadig så ufattelig indvilket at styre ens privatliv.

Hvis jeg vil gøre en applikation usynlig for en bestemt gruppe mennesker eller en person, kræver det seks klik - og jeg kan endda ikke gøre det under under “settings” og “privacy”, men skal over i “See All My Applications” og derefter trykke på “All Applications”, før jeg kan få lov til at nærme mig noget, der minder om privatlivsfred. Det er for besværligt.

Efter jeg skrev ovenstående har Facebook ændret det sted man kan trykke på “All Applications”. Nu er det gemt væk i nederste venstre hjørne. Ikke just et let sted at finde det - og man skal selv vide, at det er her der kan ændres på privatlivs indstillinger.

Har du lagt mærke til iconet i venstre hjørne? Jeg havde ikke, før jeg læste et twit om en der undrede sig over det.

Det kan godt ske Facebook vil fange pædofile, men de er tydeligt ikke interesseret i, at det er let for almindelige brugere at holde styr på privatlivet.

Med NFC bliver det muligt at have sit kreditkort, adgangskort, billet og meget mere med i telefonen. I videoen nedenunder kan du se, hvad Nokia allerede var i stand til for over et år siden:

NFC er ingen nyhed - men det er først nu den for alvor er på vej ind i vores telefoner. Nokia har allerede lanceret de første telefoner med teknologien.

Derfor bliver NFC en succes

NFC kan ikke sammenlignes med teknologien Bluetooth, for Bluetooth kan i dag virke på op til 100 meter. NFC kommunikerer på maks 20 cm - så det er helt essentielt at man er tæt på det man skal kommunikere med. Tilgengæld kan NFC bruges til at skabe sikker kontakt til andre elektroniske enheder - og når kontakten er skabt, automatisk transportere data’en via Bluetooth eller trådløst internet.

NFC er baseret på RFID teknologien som i princippet har været kendt siden anden verdenskrig. I dag er RFID, kort fortalt, små chips som kan placeres i alt fra dyr til dagligvare og scanner man chippen kan dens unikke ID f.eks. bruges til at fortælle mere om koen i stalden eller kyllingen i fryseren.

En af svaghederne har været, at der ikke fandtes nogle standarder til mobiltelefoner, men i 2004 blev NFC Forum etableret, og med på listen over firmaer er både mobilproducenter, netværksoperatører og elektronikgiganter. Det er derfor jeg tror det bliver en succes, når så mange giganter er gået sammen.

Hvad kommer det til at betyde?

Jeg har tidligere skrevet om tendensen med at data flytter ud i den fysiske verden. Den tendens tror jeg vil blive yderligere forstærket når alle går rundt med en telefon med NFC. Hele verden kan få tilføjet et ekstra lag af informationer som er tilgængelig, fordi alt enten er tagget med RFID, eller vi let kan kommunikere sikkert med alle elektroniske enheder omkring os.

Hvad tror du kommer til ske?

I dag kan sætningen passende bruges, når vi snakker lokationsbaserede/opmærksomme tjenester, hvor tiden, stedet og anvendelsen på telefonen eller computeren har stor betydning. Hvem kunne f.eks. ikke tænke sig at være i stand til at bestille en taxa på et tilfældigt gadehjørne ved tryk på en enkelt knap? Eller se om en ven (eller fjende) er i nærheden?

Desværre er tjenesterne ikke slået igennem endnu, men mon ikke snart det sker? Det tror jeg - og her kommer hvorfor:

Lokationsbaserede tjenester: Nu bliver det stort

De fleste avancerede mobiltelefoner er nu født med GPS og brugerne er i højere grad begyndt at tage internettet med sig på farten med pda’ere, iPhones avancerede telefoner fra Nokia, HTC og Sony-Ericsson.

I løbet af de sidste år er der skudt mange nye tjenester op som forsøger at gøre brug af GPS og positioneringsdata. Ofte i en social sammenhæng så det er muligt at se, hvor vennerne befinder sig. Eksempler på det er Bliin, Brightkite, Gypsii, Loopt, Plazes (lige solgt til Nokia) og mange mange flere. De fleste af tjenesterne har enten via det mobile internet eller små programmer fundet vej til telefonerne, men ikke i større omfang. Det kommer iPhonen og Googles styresystem til mobiltelefoner, Android forhåbentlig til at ændre på.

I Apples App Store til iPhonen bliver programmer overført let og uden problemer - og mange af dem udnytter den aktuelle position man befinder sig på.

Om programmer bliver let og hurtigt overført til telefoner med Android er ikke til at vide, men en ting er sikkert - en stor del af programmerne til Android, vil også virke ud fra ens aktuelle position.

I sidste uge præmierede Google en række applikationer til deres styresystem Android, hvor en overvejende del har funktioner som på den ene eller anden måde gør brug af GPS eller anden posistioneringsdata. Her et par eksempler:

• cab4me: Ved hjælp af et enkelt tastetryk kan du bestille en taxa til din aktuelle position.
  
• CompareEverywhere: Tag et billede af en stregkode i en butik og får vist om der er butikker i nærheden der sælger den samme vare billigere.
• TuneWiki: En musikafspiller som også kan vise dig, hvad folk lytter til i nærheden af dig lige nu.
• Life360: Overblik over familien - Hvor er de på kortet? Eller hvis der sker en ulykke kan man bede alle andre i nærheden om hjælp ved tryk på en panik knap.
• Locale: Skift automatisk profil på din telefon afhængig af, hvor du befinder dig.

Når så store spillere på markedet er i gang med et udrulle lokationsbaserede/opmærksomme tjenester, kan jeg jo kun håbe det har en effekt.

Der er stadig et MEN i Danmark

Desværre er der et stort men for os danskere. En af teknologierne til at præcisere, hvor man befinder sig, ud over GPS, er såkaldt “triangulering”, hvor mobiltelefonmasterne bliver brugt til at bestemme i hvilket område man er. Men den data sidder teleselskaberne på uden at bruge den til noget kreativt (endnu).

Heldigvis er der ifølge Jeppe Jensen på Mobity.dk hjælpe at hente fra Google:

Google har åbnet op for en ’Geolocation API’, der giver mulighed for lokationsvariable mobiltjenester på nettet. Teknologien kræver desværre, at man downloader en udgave af Google Gears, der i øjeblikket kun er tilgængelig til Windows Mobile-telefoner. Alligevel er det et velkomment skridt i den rigtige retning.

Nu må vi se.

Som tilflyttet jyde til København glæder jeg mig ihvertfald til at bestille en taxa med et enkelt klik. Uden at blive spurgt til tid, sted og anvendelse.

Først gjorde de sociale netværkssites mainstream i Danmark så det ikke kun var teenagere og unge som brugte dem. Nu forsøger de igen at gøre megatrends på nettet til mainstream.

I forbindelse med redesignet af Facebook har de kopieret meget fra to web 2.0 darlings som mange bloggere og netnørder er vilde med: Twitter (wikipedia om twitter) og friendfeed (wikipedia om friendfeed).

Facebook som Twitter

I det nye design har Facebook gjort meget ud af statusopdateringer med spørgsmålet “What are you doing right now”. I det gamle design var det også muligt at skrive, hvad man lavede, men dengang var feltet lille og ikke i centrum. I det nye design har boksen har fået en central placering på ens egen profilside - og det minder rigtig meget om mikroblogtjenesten Twitter.

Facebook som friendfeed

Statusopdateringer er en ting. Det er efter min mening simpelt at gå til og kræver ikke meget af brugerne. Det gør til gengæld lifestreaming, som Facebook i det nye design forsøger at introducere og gøre mainstream.

Lifestreaming er et fænomen, hvor en bruger samler alle de RSS feeds han eller hun generere på nettet. Det kan være på en fototjeneste, en blog eller en musiktjeneste. Og når der så er aktivitet et af de steder på nettet man er aktiv, bliver det vist i ens lifestream. På den måde kan venner og bekendte nøjes med at følge en et enkelt sted i stedet for 10.

En af de mest populære lifestreaming tjenester er friendfeed, hvor det er muligt at importere 43 forskellige tjenester. På det nye Facebook er det stadig kun få tjenester man kan få lov til at importere og ikke alt. F.eks. er det ikke muligt at få vist sine twitteropdateringer - men det ville jo også konkurrere mod Facebook selv.

Sådan her ser det nu ud, når der kommer indhold ind fra eksterne sider på Facebook.

Og sådan her ser det ud på Friendfeed.

Facebook har med det nye design også ødelagt friendfeed applikationen på Facebook, så den ikke længere viser, hvad det er for noget indhold man har fået ind, men kun at man har aktivitet i sit friendfeed.

Konklusion

Man kan have meget imod Facebook og deres lukkethed - og det har jeg også. Men hvis Facebook får succes med at integrere mikroblogging og lifestreaming kan det også ske de får succes med at støvsuge flere tendenser op på nettet og gøre dem til en del af Facebook. Og så kan man kæmpe nok så meget mod deres lukkethed, hvis det er dem der formår at sprede elitære megatrends til masserne.