twitter1Det er næppe nogen overraskelse at Twitter på et tidspunkt måtte finde vej ud af nørdverdenen. Tjenesten er lige til at gå til og finde ud af. Hvad laver du? 140 tegn og ikke mere.

Indtil nu har jeg primært fulgt ligesindede web-nørder og blevet fulgt af den samme flok på @tafkal. Men i løbet af de sidste par uger er der sket noget nyt. Flere af mine venner, som jeg ikke betragter som web nørder, er begyndt at kvidre og blande sig i min strøm af opdateringer.

Indtil nu har twitter for mig været et redskab til viden om nettet og et fagligt netværk, hvor jeg kunne smide spørgsmål ud jeg ikke selv kunne svare på, og så få svar fra mit twitternetværk. Nu blander der sig mere privat kvidren i strømmen.

Spørgsmålet er så om det er godt eller skidt? Hvad syntes du – og har du oplevet det samme som mig, med at dine mere “normale” venner blander sig?

Den Store DanskeGyldendal er lige på trapperne med Den Store Danske. 162.000 leksikon artikler der til at begynde med er baseret på Den Store Danske Encyklopædi. Efterhånden skal det udbygges og vedligeholdes af brugerne – i bedste Wikipedia-stil.

Hvorfor har vi overhovedet brug for et stort danske leksikon når vi i forvejen har en dansk Wikipedia med mere end 100.000 artikler? Er det ikke lidt ligesom at lave en søgemaskine til når vi har Google, som en twitter bemærkede.

I podcasten her: [podcast]http://www.nettendenser.dk/podcast/02-nettendenser-denstoredanske.mp3[/podcast]

fortæller forlagschef for Gyldendal Digital, Cliff Hansen, om projektet. Du kan også vælge (endelig :-) ) at abonnere i iTunes,

Den første forskel på Wikipedia og Den Store Danske er 20 faste medarbejdere og omkring 1000 tilknyttede ‘eksperter’ som skal verificere de ændringer andre brugere laver. Laver jeg en ændring kommer den til at stå der med det samme – men det bliver synligt, at artiklen endnu ikke er tjekket.

En anden forskel er, at det bliver lettere at redigere i artiklerne. Brugervenligheden kommer til at ligne det man kender fra f.eks. blogger, wordpress eller word. Det bliver WYSIWYG.

Den tredje store forskel er, at det bliver synligt, hvem der redigerer i en artikel med henvisning til en brugerprofil, hvor der også er links til sociale tjenester som LinkedIn. Så hvis jeg er den sidste der har rettet i artiklen om Mærsk kommer jeg til at stå øverst. Også selvom jeg kun flytter et komma. Ulempen er selvfølgelig at jeg hurtigt så kan se ud til at være vildt aktiv – uden at lave noget.

Derudover handler podcasten om moderering og hvordan Gyldendal i bedste web 2.0 stil har lavet en åben API, så det bliver muligt at trække indhold ud fra Den Store Danske og få vist det på sin egen side – vel at mærke med kildehenvisning.

For mig som bruger kan jeg se store fordele i, at jeg får lettere ved at rette og tilføje til artikler, og jeg får flere og længere at vælge imellem, samtidig med jeg kan tage indholdet med mig på andre sider via api’en.

Et stort minus er at det dog, at jeg skal se på reklamer da sitet er finansieret via bannerannoncer og Google adwords. Annoncer som er placeret intelligent i forhold til indholdet. Og så ved jeg ikke hvad jeg skal mene om, at det bliver synligt hvilke brugere der redigerer artiklerne.

Hvad mener du?

Opdatering s. 27. februar: Den Store Danske gik i luften i går. Og som mange andre store web-satsninger oplevede de store interessse og dermed også problemer den første dag.

Fra http://copenhagen.twestival.com/

Fra http://copenhagen.twestival.com/ lavet af Spoiled Milk

Verden skal reddes. Helt konkret skal der samles penge ind til charity: water. 12. februar mødes twittere over hele verden i mere end 175 byer til twestival i et forsøg på at samle penge ind – og Danmark er ingen undtagelse. Indtil videre er twestivallen i Danmark en succes, for der er næsten ‘udsolgt’ blandt de 100 billetter som til at begynde med var til rådighed.

Ideen er simpel. Der bliver hold en række spændende oplæg om f.eks. applikationer til iPhones og  Zendesk’ brug af twitter – samtidig med man har mulighed for at møde andre twittere i den fysiske verden. Og så bliver der samlet penge ind ved f.eks. et lotteri.

De danske twittere har fået hjælp af en række virksomheder som støtter med præmier til lotteri (bl.a. en Nabaztag kanin :-) ), lokaler (det bliver afholdt hos Republikken), drikkevarer (Zendesk) og ellers er der hjælp fra Creuna, Signal Digital, Zyb og Amandio.

Jeg ved godt det kan virke som ren reklame at namedroppe de virksomheder der er sponsorer, men det er en god sag, så jeg syntes de skal have al den kredit de kan få. Og så skal twitterne @marks og @solberg også have streetcred for at stå bag den danske version af twestival.

Under mit twitter-ego @tafkal glæder jeg mig ihvertfald til at møde andre twittere.

Hvis der stadig er flere pladser når du læser det her, kan du melde dig til twestival her.

Tokyo, JapanI forbindelse med mit speciale på IT-Universitetet, hvor jeg skriver om Near Field Communication (NFC) sammen med to andre, tager jeg i næste uge til Tokyo i Japan for at besøge bl.a. Sony og Rekimoto Lab.

NFC gør det muligt at have sit kreditkort, adgangskort, billet og meget mere med i telefonen, ligesom overførsel af billeder til printer via bluetooth og etablering af adgang til trådløse netværk kommer til at ske ved hjælp af en enkel lille “berøring”. NFC er baseret på RFID teknologi.

Hos Sony skal jeg og mine specialpartnere se på deres FeliCa teknologi som sammen med Phillps RFID teknologi Mifare har dannet baggrunden for NFC. Godt 24 mio. japanere bruger dagligt FeliCa til at betale med og ifølge mobilselskabet DoCoMo er der over 250.000 steder du pt. kan betale med din mobiltelefon. I Danmark kan vi til nød købe en bus-billet via sms på fyn, hvis du har TDC og måske i hovedstaden i løbet af i år. Hvis alt går efter planen kan vi vi om nogle år få endnu et plastik-kort i lommen når det fælles rejsekort endelig er på plads. På rejsekortet.dk skriver de “Velkommen til fremtiden” … jeg vil nok sige “Velkommen til nutiden” (eller fortiden …).

Hos Rekimoto Lab skal vi besøge nogle andre masterstuderende, og se hvad de arbejder med inden for ubiquitous computinghvilket ser ret lovende ud :-) Hvis vi er heldige kommer vi til at hilse på professor Jun Rekimoto.

Derudover skal vi lave nogle feltstudier af, hvordan japanerne så bruger al denne herlige teknologi, hvilket jeg glæder mig meget til. For der er nok at tage fat på, hvis man kigger på diverse blogs rundt omkring.

Specialet skal afleveres i begyndelsen af marts og vores tilgang er ikke teknologisk, men hvad interaktionsdesignere kan få ud af NFC-teknologien og hvilke designmæssige kvaliteter den tilbyder.

Det er også på grund af specialet, at Nettendenser ikke er så sprængfyldt med indhold for tiden. Mon ikke jeg får lidt mere tid når det er afleveret og jobsøgningen går i gang ;-) Så bliv endelig ved med at abonnere på mail eller feed :-)

bipbip.com logoHvad vil du sige til kun at få reklamer for et bestemt produkt, når det var på tilbud til en pris du selv havde bestemt, og når du lige var i nærheden? De færreste vil sige nej – og det er blevet til bipbip.com. Et nyt dansk koncept som lige så stille er ved at tage patent på lokationsbaseret markedsføring via mobiltelefonen. Et patent der vel at mærke gælder store dele af verden.

Det lyder stort og det håber de også på det bliver. Ideen kom ifølge founder Lasse Larsen tilbage i 2004, da de ugentlige reklamer var båret ned i containeren. Hvofor bestemte man ikke selv, hvilke reklamer man modtog?

Denne blogpost er kort da den også er en introduktion til min første podcast :-) [podcast]http://www.nettendenser.dk/podcast/01-bipbip.mp3[/podcast]

Sådan virker bipbip.com

Som bruger opretter du dig og bestemmer selv, hvad du vil modtage reklamer for, hvornår og hvor. Til at begynde med er der ikke GPS involveret, men de er forberedt på det, så i starten bliver reklamerne leveret ud fra nogle forud definerede steder.

bipbip13

Som annoncør kan du se, hvor mange personer der netop i dit område går netop efter et helt bestemt tilbud, så du kan optimere dine annoncekroner. Det passer jo meget godt midt i en finansiel krise ;-) (se demo)

Annoncør eksempel på bipbip.com

Det lyder alt sammen meget godt. Da jeg første gang hørte om konceptet var jeg skeptisk over for, hvordan der skulle lokkes brugere ind på sitet. Uden dem er mediet ikke brugbart for annoncørene. Lasse Larsen håber de har løst problemet med at skaffe bruger ved – ud over at give nogle ekstremt relevante tilbud man selv har bestemt – at gøre det muligt at donere penge til godgørende formål som den lokale sports klub eller Røde Kors. Penge som vel at mærke kommer fra annoncørerne og som kan være op til 50% af bipbip.com’s dækningsbidrag på hver eneste SMS der sendes til modtageren af reklamen. Ordningen er under revision af Deloitte.

Podcast

Jeg lyder nok lidt for begejstret ;-) Men tanken er altså god. Hvis du har lyst kan du lytte til meget mere om konceptet i den første podcast her på Nettendenser og høre om, hvordan Lasse Larsen håber, at bipbip.com kan få lige så mange brugere som nogle af de største sociale hjemmesider. Du kan også vente og prøve selv, når bipbip.com går i luften til februar i Danmark og Tyskland.

NB: Bipbip.com er ifølge Lasse Larsen nede pga. test/vedligeholdelse fra fredag d. 16. januar og en uge frem.

1099860_teen_girl_using_laptop

Hvordan du anskuer børn og unges brug af sociale netværk afhænger i høj grad af, hvem du er. Er du forælder til en 12-årig pige, som netop er begyndt at bruge Arto? Er du lærer, som i dit daglige arbejde er vidne til, hvordan sociale kommunikationsteknologiske muligheder (som f.eks. SMS’er, MSN eller GSM) indgår i lokale hverdagskonflikter? Er du journalist, som går ’undercover’ og opdager hvor mange skumle mænd, der egentlig gemmer sig i internettets afkroge (i hvert fald hvis du aktivt søger efter dem)? Er du forsker, som har tilbragt de seneste fire år som virtuel etnograf og fulgt de unges dagligdagsoplevelser tæt? Eller er du selv ung og storforbruger af sociale netværk?

Om Malene Charlotte Larsen. Hun forsker i brugen af sociale netværkssider som Arto og Facebook – med et særligt fokus på de unge. Hun er ansat som ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet og er uddannet cand.mag. i Kommunikation samme sted. Malene benytter sig af forskellige metoder i sin forskning – bl.a. den etnografiske, hvilket vil sige, at hun tilbringer meget tid sammen med de danske børn og unge på deres foretrukne mødesteder på internettet.

Dette gæste-indlæg tager i høj grad udgangspunkt i, hvad de unge selv synes om de forskellige holdninger, som alle vi andre har til deres brug af sociale netværkssider. Indlægget bygger på (en lille del af) mit ph.d.-projekt, som handler om de 12-18-åriges brug af sociale netværkssider. De citater, som indgår i indlægget, stammer fra en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse, jeg har gennemført i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge.

”Jeg er jo bare sammen med mine venner”

Der er nok af holdninger til emnet ’unge og sociale netværk’, og perspektiverne er mangfoldige. De unge selv er ganske trætte af de panik-/skræmmehistorier om især pædofili/børnelokkeri, som de seneste fem år har været fremme i de danske nyhedsmedier, og som ofte over en kam fremstiller de unge brugere som ansvars- og hjælpeløse ofre. Dette kom klart til udtryk i en spørgeskemaundersøgelse, hvor de unge meget aktivt tog til genmæle og forsøgte at ændre den gængse voksen-holdning til deres brug af de sociale medier.

Spørgeskemaet handlede egentlig om de oplevelser, både gode og dårlige, som de unge har på sociale netværkssider som Arto, Habbo, Netstationen, MSN, NationX, Jubii eller MySpace. 2400 12-18-årige deltog sidste år i undersøgelsen, hvor de fortalte om og gav konkrete eksempler på deres oplevelser. Mange af dem understregede det faktum, at de ikke anvender de sociale netværk for at snakke med fremmede, men primært kommunikerer med deres nuværende venner:

”Der er mange, der tror, at unge ikke tænker sig om på nettet, og skriver med den ene tilfældige perverse mand efter den anden. men en del af os bruger bare nettet til at skrive med dem vi kender i forvejen, og vi passer på.” (Pige, 14 år)

Ud over det brugte mange lejligheden til at ”få luft” for nogle af de frustrationer, de har, når det kommer til mediernes eller de voksnes opfattelser af deres online-aktiviteter. Generelt tegner deres svar et billede af en gruppe reflekterende og forholdsvis fornuftige unge net-brugere.

”Vi sidder foran en skærm”

Hele vejen igennem spørgeskemaet metakommunikerede flere af respondenterne om vores spørgsmål eller deres egne svar og forsøgte at sikre sig, at vi – som voksne læsere af deres svar – ville forstå dem på den rigtige måde. Til spørgsmålet om, hvorvidt han havde haft ubehagelige oplevelser, skrev en 15-årig dreng eksempelvis:

”(Jeg opfatter ikke ubehagelige oplevelser som I gør. Vi sidder foran en skærm – hvem har brug for at slukke den hvis der sidder en eller anden og skaber sig åndsvag og prøver at true en?) – Så nej, det har jeg ikke.” (Dreng, 15 år)

I dette eksempel henvendte drengen sig direkte til os (mig og Medierådet) som repræsentanter for de voksnes holdninger og forsøgte dermed at forklare, at eksempler, som voksne ville finde ubehagelige, ikke nødvendigvis opfattes på samme måde af de unge selv. Drengen fremhævede også det faktum, at der med nettet trods alt er nogle fysiske begrænsninger. At den mulige fare er mindre, fordi man ikke fysisk er i kontakt med den person, som måske ikke har de bedste hensigter. Det samme synspunkt kom til syne i mange andre besvarelser, hvor de unge i stedet fremhævede de farer, som findes offline:

”Altså nu er det sådan at hvis ikke man er gammel nok til at vide der findes ubehagelige mennesker, så er man slet ikke gammel nok til at bruge cyberspace. Nu vil jeg lige sige noget til jer, som jeg håber i læser – Er det ikke bedre at få en ubehagelig besked OVER NETTET end at møde en ubehagelig mand når man f.eks sidder ved bussen?” (Pige, 16 år)

Desuden gjorde mange af respondenterne også meget ud af at forklare, at de altså passer på, og at de godt ved, hvordan de skal håndtere ubehagelige henvendelser, enten ved at blokere afsenderen, anmelde vedkommende til redaktionen eller simpelthen ved at ignorere sådanne henvendelser.

”Fokuser nu ikke kun på det dårlige”

Dermed får de lejlighedsvist ubehagelige oplevelser ikke lov til at overskygge de ellers mange positive aspekter ved brugen af sociale netværk, som for børn og unge primært handler om samværet med IRL-vennerne og de bekræftende og meget kærlige beskeder fra deres nærmeste omgangskreds. I undersøgelsen var respondenterne således også meget opsatte på, at der ville blive lyttet til de gode eksempler. I det obligatoriske felt til ”yderligere kommentarer”, skrev denne 15-årige dreng eksempelvis:

”Og lad nu vær med at tage alle de dårlige eksembler og gør noget stor ud af det.. der er garrenteret flere gode end dårlige..” (Dreng, 15 år)

Således forsøgte denne respondent at kontrollere den videre bearbejdning af hans svar i en mere nuanceret retning. Det samme var tilfældet i de ”yderligere kommentarer”, hvor respondenterne henvendte sig mere direkte til nyhedsmedierne:

”lad værew med og straffe arto, det er pigernes egne skyld at de møder de “gamle mænd”, det kunne jeg da aldrig finde på.” (Pige, 12 år)

”Ud over det, så syntes jeg tit, at medierne har det med at fokusere alt for meget på de negative ting ved internettet. Det er som om, at internettet og især arto bare SKAL gøre til noget farligt noget. De glemmer halt at sætte det op imod alle de positive ting og sammenligne med, hvor mange af de dårlige ting, som egentlig også finder sted normalt udenfor nettet, og som altid har fundet sted. De har efter min mening en helt forkert indgangsvinkel til det, og dækker det alt alt alt for subjektivt.” (Dreng, 16 år)

At unge måske har manglet en stemme i den offentlige debat, eller i hvert fald har følt sig underrepræsenteret i de nyhedsindslag, som har handlet om deres internetbrug, kom således også til syne i undersøgelsen.

”Tak fordi I gider høre på os”

Måske netop derfor udviste mange af respondenterne en oprigtig taknemlighed for, at vi ville lytte til dem og satte især pris på, at de måtte formulere deres egne svar:

“ Jeg vil bare lige sige, at jeg syntes den her undersøgelse har været god i forhold til mange andre, da man får mulighed for selv at skrive og uddybe sine svar i stedet for, at man bare får nogle faste svarmuligheder at vælge imellem..” (Dreng, 16 år)

”Dejligt at der er nogen der spørger os om hvad det er der foregår :) ” (Pige, 16 år)

”Tak.. Fordi der er nogle der gider høre på os .. (:” (Pige, 14 år)

En taknemlighed, jeg har oplevet mange gange i løbet af mine etnografiske ophold på sociale netværkssider. De unge vil rigtig gerne fortælle om deres oplevelser på nettet – og gerne til voksne, blot disse er interesserede i at lytte fordomsfrit til de unges side sagen.

”Forstå Internettet er fremtiden!”

På den måde fik vi i denne undersøgelse svar på en masse spørgsmål, som vi egentlig ikke havde stillet. De unge har i den kommunikationssituation, som spørgeskemaet var, følt, at de måtte forsvare deres egen brug af nettet, hvilket også kan være grunden til, at nogle af dem valgte at fremhæve netmødestedernes læringspotentialer:

”Forstå Internettet er fremtiden. Internettet er fuld at muligheder for unge mennesker – Jeg lærte ikke at stave samt læse i skolen, jeg lærte det først da jeg begyndte at benytte Internettet. Jeg har meget svært ved det i 4 klasse, og så begyndte jeg at benytte en Chatportal ved navn Netstationen (www.n.dk), jeg fik nogle net venner/veninder, og på den måde lærte jeg at skrive og stave, og i dag får jeg mindst 10 i diktat.” (Dreng, 16 år)

Hele vejen igennem spørgeskemaet har de unge respondenter således forsøgt at konstruere sig som ’erfarne internetbrugere’ og ’fornuftige unge mennesker’. Og med udtalelser som ”Forstå internettet er fremtiden” har de henvendt sig til ’de voksne’ som tilhørende en anden generation, der ikke nødvendigvis har forståelse for, hvorfor det er så vigtigt for de unge at være ”på”.

Lad os også interessere os for det positive

Ikke dermed sagt, at der eksisterer en decideret teknologisk generationskløft mellem de unge og deres forældregeneration (bare se, hvor aktive forældrene er på Facebook). Men det er måske et udtryk for, at de unge har behov for at blive forstået og taget seriøst.

De offentlige, ofte negative, italesættelser af børn og unges mediebrug kan medføre, at de unge ikke føler, at deres (positive) oplevelser bliver taget alvorligt. Netop dette kan være skyld i, at børn og unge ikke i så høj grad går til forældrene, når de ind imellem har ubehagelige oplevelser (hvilket undersøgelser har vist).

Min pointe er derfor, at vi voksne (med vores ellers så velmenende beskytter-gen) ikke kun skal fokusere på farerne og de risici, der er forbundet med unges brug af nettet, men også interessere os for de positive oplevelser.

Der er ingen tvivl om at Stein Bagger sælger billetter på tv, aviser og i bogform. Og selvfølgelig på nettet, hvor Computerworld ifølge mine oplysninger oplevede deres bedste trafikdag nogensinde den dag historien brød.

I dag præsenterede Ekstra Bladet så et solo interview med Stein Bagger – og dermed er det tid til deres tur i besøgstals-himlen. Selvom alle andre medier også forsøger at få noget ud af historien ved at citere f.eks.  her, her og her har interviewet givet rigtig god trafik til eb.dk.

Ifølge FDIM’s realtime statistik trak Ekstra Bladet fra alle andre danske netmedier fra morgenstunden. Bt.dk, dr.dk og tv2.dk ligger og roder rundt med hver 17.000 besøgende i timen mellem 7 og 8. Eb.dk har små 40.000. Mellem 8-9 har bt.dk, dr.dk og tv2.dk 30.000.  Eb.dk har 63.000. Altså scorer eb.dk godt 100 % mere trafik end de nærmeste konkurrenter på solo-interview med Stein Bagger.

Opdatering: Mellem 9 og 10 holder EB føringen med de 100 procents forspring til alle de nærmeste nyhedsmedier på nettet. Stein Bagger er altså godt stof for besøgstal og trafik.

Statistikken kl. 7.

Statistikken kl. 7.

Statistikken kl. 8

Statistikken kl. 8

Til sammenligning er her grafikken over den seneste måned, hvor det er dr.dk som ligger i toppen. Så Ekstra Bladet har gjort det godt i dag.

Den seneste måned

Den seneste måned

Med Yahoo Pipes kan du let skabe dig et overblik over, hvad alle danske mainstream medier skriver om IT-Factory og Stein Bagger. Uden at du skal surfe i timevis – og jeg hjælper dig gerne ;-)

Kender du ikke til Yahoo Pipes kan du læse, hvad jeg tidligere har jeg skrevet om Yahoo Pipes fortræffeligheder.

I dette RSS feed finder du artikler fra:

  • ekstrabladet.dk
  • politiken.dk
  • berlingske.dk
  • nyhederne.tv2.dk
  • borsen.dk
  • information.dk
  • fyens.dk
  • finans.tv2.dk
  • kristeligt-dagblad.dk
  • nordjyske.dk
  • dr.dk
  • epn.dk
  • jp.dk
  • bt.dk
  • ing.dk
  • business.dk

Kun historier som indeholder “Stein Bagger”, “Asger Jensby”, “Erik Ove” og “Familien Bagger” kommer igennem pipen.

Hvordan det ser ud, kan du se herunder:

Og husk, hvis du vil have det i din feed-reader, kan du få det her.

Familien Bagger har oprettet en blog på blogspot, og ifølge den har de i dag hørt livstegn fra ham. Det var BT der havde historien først, siden i alle andre medier bl.a. her, her og her – og ifølge dem alle blev blogposten fjernet igen efter blot 25 minutter. 

Nu er det bare sådan, at det er meget svært at slette noget du allerede har lagt på nettet. For ikke at sige umuligt. Det samme gælder familien Baggers beskrivelse af kontakten til Stein Bagger. Familien Bagger postede det ifølge min google reader kl. 19.17 (se hele screendump her, hvor min computers ur også er til stede). Godt 25 minutter efter var det slettet igen skriver Epn.

Nedenståeende screendump stammer fra min feedreader kl 20.38, lidt under et time efter det var taget af siden. Og i feedet kunne jeg læse alt det, som enten familien, politiet eller andre ikke ville have liggende i cyberspace til evig tid. Det ligger der bare alligevel …

 

Familien Baggers slettede blogpost

Familien Baggers slettede blogpost

Permalinket til siden var: http://familienbagger.blogspot.com/2008/12/kontakt-fra-stein.html men den side er tom nu.

Man skal altså tænke sig om, inden man trykker “post”. For det bliver liggende til evig tid. Hvis ikke på nettet, så i diverse feedreadere, og som screendumps ;-)

Kære gamle boghandlere: Det er nu i skal bevise vi skal bruge jer, og ikke nettet.

I gør det bare ikke.

To gange i løbet af en uge er jeg gået ud af en boghandel med en julegave i bogposen. Bar, rå og uden flot papir eller bånd. I stedet er jeg blevet henvist til et pakkebord udenfor butikken – hvor der altid var kø. Ubrugeligt.

Mange handler i forvejen alle deres bøger på nettet. F.eks. min søster, som er familiens bogekspert, brændte i sidste uge 1500 kr. af på en enkelt netboghandel, mens jeg var bevægede mig ned i den lokale bogshop. Det skulle jeg ikke have gjort.

Når boghandlerne nu skriger op om død og ødelæggelse, var det så ikke en idé at vise de har en service som er svær at finde på nettet, nu hvor en masse mennesker alligevel besøger de gamle fysiske boghandlere?

Jo, amazon pakker da også ind, men det koster penge, hvilket det ikke gør uden for juletid i boghandlerne. Det er nu, når jeg alligevel befinder mig i butikken for at købe julegaver, de skal overbevise mig om, at deres forretning er værd at handle i, fordi de kan tilbyde noget god service netbutikkern ikke kan. Når de ikke gør det, får jeg jo ikke noget ud af at handle hos dem, bortset fra dyrere bøger… ;-)

Resultatet var, at jeg gik hjem og købte resten af mine boggaver på nettet.

En lille tanke, der nok falder lidt uden for, hvad nettendenser normalt bekæftiger sig med :-)