Archives For 2013

Hvor mange danskere er egentlig på Facebook? Og hvordan er de fordelt på alder og køn?

To simple spørgsmål som mange jagter svaret på. Jeg får en del henvendelser med de to spørgsmål, fordi jeg lavede en omgang statistik på danskere på Facebook tilbage i 2010.

Nu er det blevet tid igen – så her kommer friske tal med et historisk perspektiv – så du kan få svaret på, hvor mange danskere, der er på Facebook.

Statistikken her på siden er en samkøring af Facebooks tal for aktive brugere på deres platform de seneste 30 dage med tal fra Danmarks Statistik

Stigning på 30 procent af danskere på Facebook

I alt er der ifølge Facebook 3.031.980 danskere på Facebook som har været aktive inden for de sidste 30 dage. Data er hentet den 23/1 2013.

Da jeg lavede min statistik sidst – i marts 2010 – var der kun 2,3 millioner danskere. Der er altså kommet 30% flere danskere på Facebook siden 2010.

Det tal overrasker næppe nogen. Danmark ER Facebookland. Bliver vi ved med det? Byd gerne ind i kommentarfeltet nedenunder.

Det interessante i denne sammenhæng mener jeg er, at stigningen stadigvæk sker i alle aldersgrupper.

40+ strømmer til Facebook

Den største procentvise stigning er selvfølgelig sket i de ældste aldersgrupper. Kigger man på den ældste gruppe kan man se, at der efterhånden er den del bedsteforældre, der surfer børnebørnsbilleder…

 

Sådan er den danske befolkning fordelt efter alder og køn

Denne grafik viser, hvordan den danske befolkning fordeler sig på Facebook. Fordelt på mænd, kvinder og alder – i procent.

Som du sikkert allerede har bemærket på de to ovenstående grafikker, er der mere end 100% danskere på i nogle aldersgrupper.

Det kan ske på grund af flere ting. Den første, er at du skal være 13 år gammel for at bruge Facebook, og mange der ikke er det lyver sig ældre end de er. En anden grund kan være falske profiler.

Hvor mange danskere er på Facebook? Statistikken her giver dig tallet. Fordelt på aldersgrupper.

Hvor mange danskere er på Facebook? Statistikken her giver dig tallet. Fordelt på aldersgrupper.

Bonus: Dyk selv ned i tallene

Har du mod på selv at arbejde med tallene, så kig selv i regnearket her. Finder du noget interessant, så smid gerne en kommentar.

Hvis du bruger statistikken på nettet på en blog eller hjemmeside, vil jeg blive glad for et link tilbage til bloggen. Hvis du bruger den i opgave, så husk at angive kilden.