Archives For annoncer

Ja. Du læste rigtigt. Men du skal ikke tage det helt bogstaveligt 😉

Det handler om, at vi som forbrugere af gratis tjenester på nettet, alligevel ikke har gratis adgang til f.eks. Facebook, Twitter, Google/Google+, og alle de andre.

Det er den evigt gældende hovedregel på nettet: Er det gratis, er det dig selv der er produktet.

Og mit yndlingsbillede på det er en svinestald.

For i en svinestald, er al den mad svinene spiser også gratis. Hvad svinene ikke ved, er, at de en dag bliver slagtet!

Jeg bliver som forbruger “slagtet” dagligt, når annoncørerne på Facebook køber en målrettet annonce mod mig – eller på Google, når mit søgeord bliver brugt til at servere et relevant annonce-link.

Sidst jeg brugte billedet var d. 22 oktober i P1 Morgen (i slutningen af klippet).

Men jeg må indrømme. Det sproglige billede er ikke mit eget.

Det stammer fra en af bedste nørd-tegneserier, Geek And Poke, og hedder “The Free Model”.