Archives For design

Facebooks nye udseende

Sådan ser det nye Facebook ud – det bliver næsten ens på tværs af platforme.

Overordnet set er jeg imponeret.

Facebook har formået at gøre sig lækker igen. Det var også på tide, for Facebook var design-mæssigt ved at være lidt ligesom at læse Skalk.

Med de nye design har Facebook ladet sig inspirere af andre og mere fremadstormende tjenester som Pinterest og deres eget Instagram. Det er meget visuelle tjenester med store billeder – og det har Facebook set var vejen (naturligvis…fristes jeg til at sige).

Facebook er bare ikke trendy mere

Om det her kan gøre Facebook trendy igen, tror jeg ikke på.

Men det gør Facebook tidssvarende. Fremtiden for Facebook ser jeg ikke som det sociale netværk, hvor vi laver alt på. Vi kommer til at bruge mere specialiserede netværk der har unikke funktioner – og det er mange teenagere allerede gået igang med.

Facebook bliver i stedet en platform vi bruger til beskeder, telefoni og til at logge ind med på alle andre tjenester på nettet.

De er allerede godt igang med deres messenger app der har internettelefoni i sig (voip), hvis du er i det rette land vel at mærke (det kommer nok også engang til Danmark).

Sådan ser Facebooks nye design ud

Hvad betyder det for brugerne?

Selvom mange vil brokke sig over, at Facebook nu igen ændrer udseende, så bliver det lettere for mange, fordi tjenesten nu får et ens udseende på tværs af mobil, tablet og desktop.

Indtil nu har Facebook set ud på en måde på telefonene, og på computeren skulle man navigere anderledes. Det er slut med det nye design. Og det sjove her er, at det er mobilen der nu smitter af på udseendet af desktop-versionen.

Lettere at finde overblik

Fordi mange har mange venner og “synes godt om” en masse sider på Facebook, har mængden af information næsten været uoverskuelige. Det forsøger Facebook at ændre, ved at tilbyde nogle lette sorteringer, hvor man kan blive fri for at se på virksomheders opdateringer, imens man ser det sidste nye fra sine venner.

Jeg tror mange vil takke Facebook for den funktion – omvendt kan flere virksomheder også lettere få deres opdateringer ud, hvis brugerene vælger at se det seneste fra elle de sider de følger.

Sådan får du Facebooks nye udseende

Facebook siger de ruller det ud allerede fra i dag. Først på web, så på mobil og tablet. Du skal tilmelde dig her for at få tidlig adgang.

Hvad synes du om det nye udseende?