Archives For forskning

1099860_teen_girl_using_laptop

Hvordan du anskuer børn og unges brug af sociale netværk afhænger i høj grad af, hvem du er. Er du forælder til en 12-årig pige, som netop er begyndt at bruge Arto? Er du lærer, som i dit daglige arbejde er vidne til, hvordan sociale kommunikationsteknologiske muligheder (som f.eks. SMS’er, MSN eller GSM) indgår i lokale hverdagskonflikter? Er du journalist, som går ’undercover’ og opdager hvor mange skumle mænd, der egentlig gemmer sig i internettets afkroge (i hvert fald hvis du aktivt søger efter dem)? Er du forsker, som har tilbragt de seneste fire år som virtuel etnograf og fulgt de unges dagligdagsoplevelser tæt? Eller er du selv ung og storforbruger af sociale netværk?

Om Malene Charlotte Larsen. Hun forsker i brugen af sociale netværkssider som Arto og Facebook – med et særligt fokus på de unge. Hun er ansat som ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet og er uddannet cand.mag. i Kommunikation samme sted. Malene benytter sig af forskellige metoder i sin forskning – bl.a. den etnografiske, hvilket vil sige, at hun tilbringer meget tid sammen med de danske børn og unge på deres foretrukne mødesteder på internettet.

Dette gæste-indlæg tager i høj grad udgangspunkt i, hvad de unge selv synes om de forskellige holdninger, som alle vi andre har til deres brug af sociale netværkssider. Indlægget bygger på (en lille del af) mit ph.d.-projekt, som handler om de 12-18-åriges brug af sociale netværkssider. De citater, som indgår i indlægget, stammer fra en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse, jeg har gennemført i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge.

”Jeg er jo bare sammen med mine venner”

Der er nok af holdninger til emnet ’unge og sociale netværk’, og perspektiverne er mangfoldige. De unge selv er ganske trætte af de panik-/skræmmehistorier om især pædofili/børnelokkeri, som de seneste fem år har været fremme i de danske nyhedsmedier, og som ofte over en kam fremstiller de unge brugere som ansvars- og hjælpeløse ofre. Dette kom klart til udtryk i en spørgeskemaundersøgelse, hvor de unge meget aktivt tog til genmæle og forsøgte at ændre den gængse voksen-holdning til deres brug af de sociale medier.

Spørgeskemaet handlede egentlig om de oplevelser, både gode og dårlige, som de unge har på sociale netværkssider som Arto, Habbo, Netstationen, MSN, NationX, Jubii eller MySpace. 2400 12-18-årige deltog sidste år i undersøgelsen, hvor de fortalte om og gav konkrete eksempler på deres oplevelser. Mange af dem understregede det faktum, at de ikke anvender de sociale netværk for at snakke med fremmede, men primært kommunikerer med deres nuværende venner:

”Der er mange, der tror, at unge ikke tænker sig om på nettet, og skriver med den ene tilfældige perverse mand efter den anden. men en del af os bruger bare nettet til at skrive med dem vi kender i forvejen, og vi passer på.” (Pige, 14 år)

Ud over det brugte mange lejligheden til at ”få luft” for nogle af de frustrationer, de har, når det kommer til mediernes eller de voksnes opfattelser af deres online-aktiviteter. Generelt tegner deres svar et billede af en gruppe reflekterende og forholdsvis fornuftige unge net-brugere.

”Vi sidder foran en skærm”

Hele vejen igennem spørgeskemaet metakommunikerede flere af respondenterne om vores spørgsmål eller deres egne svar og forsøgte at sikre sig, at vi – som voksne læsere af deres svar – ville forstå dem på den rigtige måde. Til spørgsmålet om, hvorvidt han havde haft ubehagelige oplevelser, skrev en 15-årig dreng eksempelvis:

”(Jeg opfatter ikke ubehagelige oplevelser som I gør. Vi sidder foran en skærm – hvem har brug for at slukke den hvis der sidder en eller anden og skaber sig åndsvag og prøver at true en?) – Så nej, det har jeg ikke.” (Dreng, 15 år)

I dette eksempel henvendte drengen sig direkte til os (mig og Medierådet) som repræsentanter for de voksnes holdninger og forsøgte dermed at forklare, at eksempler, som voksne ville finde ubehagelige, ikke nødvendigvis opfattes på samme måde af de unge selv. Drengen fremhævede også det faktum, at der med nettet trods alt er nogle fysiske begrænsninger. At den mulige fare er mindre, fordi man ikke fysisk er i kontakt med den person, som måske ikke har de bedste hensigter. Det samme synspunkt kom til syne i mange andre besvarelser, hvor de unge i stedet fremhævede de farer, som findes offline:

”Altså nu er det sådan at hvis ikke man er gammel nok til at vide der findes ubehagelige mennesker, så er man slet ikke gammel nok til at bruge cyberspace. Nu vil jeg lige sige noget til jer, som jeg håber i læser – Er det ikke bedre at få en ubehagelig besked OVER NETTET end at møde en ubehagelig mand når man f.eks sidder ved bussen?” (Pige, 16 år)

Desuden gjorde mange af respondenterne også meget ud af at forklare, at de altså passer på, og at de godt ved, hvordan de skal håndtere ubehagelige henvendelser, enten ved at blokere afsenderen, anmelde vedkommende til redaktionen eller simpelthen ved at ignorere sådanne henvendelser.

”Fokuser nu ikke kun på det dårlige”

Dermed får de lejlighedsvist ubehagelige oplevelser ikke lov til at overskygge de ellers mange positive aspekter ved brugen af sociale netværk, som for børn og unge primært handler om samværet med IRL-vennerne og de bekræftende og meget kærlige beskeder fra deres nærmeste omgangskreds. I undersøgelsen var respondenterne således også meget opsatte på, at der ville blive lyttet til de gode eksempler. I det obligatoriske felt til ”yderligere kommentarer”, skrev denne 15-årige dreng eksempelvis:

”Og lad nu vær med at tage alle de dårlige eksembler og gør noget stor ud af det.. der er garrenteret flere gode end dårlige..” (Dreng, 15 år)

Således forsøgte denne respondent at kontrollere den videre bearbejdning af hans svar i en mere nuanceret retning. Det samme var tilfældet i de ”yderligere kommentarer”, hvor respondenterne henvendte sig mere direkte til nyhedsmedierne:

”lad værew med og straffe arto, det er pigernes egne skyld at de møder de “gamle mænd”, det kunne jeg da aldrig finde på.” (Pige, 12 år)

”Ud over det, så syntes jeg tit, at medierne har det med at fokusere alt for meget på de negative ting ved internettet. Det er som om, at internettet og især arto bare SKAL gøre til noget farligt noget. De glemmer halt at sætte det op imod alle de positive ting og sammenligne med, hvor mange af de dårlige ting, som egentlig også finder sted normalt udenfor nettet, og som altid har fundet sted. De har efter min mening en helt forkert indgangsvinkel til det, og dækker det alt alt alt for subjektivt.” (Dreng, 16 år)

At unge måske har manglet en stemme i den offentlige debat, eller i hvert fald har følt sig underrepræsenteret i de nyhedsindslag, som har handlet om deres internetbrug, kom således også til syne i undersøgelsen.

”Tak fordi I gider høre på os”

Måske netop derfor udviste mange af respondenterne en oprigtig taknemlighed for, at vi ville lytte til dem og satte især pris på, at de måtte formulere deres egne svar:

“ Jeg vil bare lige sige, at jeg syntes den her undersøgelse har været god i forhold til mange andre, da man får mulighed for selv at skrive og uddybe sine svar i stedet for, at man bare får nogle faste svarmuligheder at vælge imellem..” (Dreng, 16 år)

”Dejligt at der er nogen der spørger os om hvad det er der foregår :) ” (Pige, 16 år)

”Tak.. Fordi der er nogle der gider høre på os .. (:” (Pige, 14 år)

En taknemlighed, jeg har oplevet mange gange i løbet af mine etnografiske ophold på sociale netværkssider. De unge vil rigtig gerne fortælle om deres oplevelser på nettet – og gerne til voksne, blot disse er interesserede i at lytte fordomsfrit til de unges side sagen.

”Forstå Internettet er fremtiden!”

På den måde fik vi i denne undersøgelse svar på en masse spørgsmål, som vi egentlig ikke havde stillet. De unge har i den kommunikationssituation, som spørgeskemaet var, følt, at de måtte forsvare deres egen brug af nettet, hvilket også kan være grunden til, at nogle af dem valgte at fremhæve netmødestedernes læringspotentialer:

”Forstå Internettet er fremtiden. Internettet er fuld at muligheder for unge mennesker – Jeg lærte ikke at stave samt læse i skolen, jeg lærte det først da jeg begyndte at benytte Internettet. Jeg har meget svært ved det i 4 klasse, og så begyndte jeg at benytte en Chatportal ved navn Netstationen (www.n.dk), jeg fik nogle net venner/veninder, og på den måde lærte jeg at skrive og stave, og i dag får jeg mindst 10 i diktat.” (Dreng, 16 år)

Hele vejen igennem spørgeskemaet har de unge respondenter således forsøgt at konstruere sig som ’erfarne internetbrugere’ og ’fornuftige unge mennesker’. Og med udtalelser som ”Forstå internettet er fremtiden” har de henvendt sig til ’de voksne’ som tilhørende en anden generation, der ikke nødvendigvis har forståelse for, hvorfor det er så vigtigt for de unge at være ”på”.

Lad os også interessere os for det positive

Ikke dermed sagt, at der eksisterer en decideret teknologisk generationskløft mellem de unge og deres forældregeneration (bare se, hvor aktive forældrene er på Facebook). Men det er måske et udtryk for, at de unge har behov for at blive forstået og taget seriøst.

De offentlige, ofte negative, italesættelser af børn og unges mediebrug kan medføre, at de unge ikke føler, at deres (positive) oplevelser bliver taget alvorligt. Netop dette kan være skyld i, at børn og unge ikke i så høj grad går til forældrene, når de ind imellem har ubehagelige oplevelser (hvilket undersøgelser har vist).

Min pointe er derfor, at vi voksne (med vores ellers så velmenende beskytter-gen) ikke kun skal fokusere på farerne og de risici, der er forbundet med unges brug af nettet, men også interessere os for de positive oplevelser.