Archives For hadegrupper

Hver gang en dansk politiker gør noget ekstraordinært, eller en deltager i et tv-show er lidt anderledes, så kommer der hadegrupper frem på nettet. Primært Facebook. Og hver gang går Ekstra Bladet amok i at lave pseudo historier om det. (Det kan godt ske de andre medier også gør det, men de seneste tre eksempler jeg har fundet frem, er det Ekstra Bladet som er ophav).

Senest var det Simon Emil Ammitzbøll der med sit exit fra Det Radikale Venstre tiltrak sig opmærksomhed. Kort efter han meldte sig ud, blev der oprettet en hadegruppe på Facebook. Den har i dag 64 medlemmer.

Tidligere var det Anne-Mette Rasmussen som fik oprettet et par grupper der ikke var så vilde med hendes dans:

Og Merethe Kasten (Merethes mave) har også været genstand for mobning på Facebook.

Fælles for alle mobbegrupperne er, at de ikke har særlig mange medlemmer. Anne-Mette Rasmussen og SImon Emil Ammitzbøll har til sammen lidt over 100. Merethe Kasten en del flere.

Det koster at skrive et læserbreve – en hadegruppe er “gratis”

Når så forholdsvis få mennesker melder sig ind i grupperne, hvorfor bliver Ekstra Bladet så ved med at lave historier om dem? Hvorfor stiller de spalteplads og ikke mindst serverplads til rådighed?

I “gamle dage” ville overskrifterne have været noget med “Læserbrevs-storm: Vi hader xxxx”. Det ville være fair nok, for et læserbrev kræver noget af afsenderen. Han/hun skal sætte sig til tasterne, skrive nogle tanker ned og så maile det afsted (eller bruge posten!). Der ville altså opstå en historie, hvis tilstrækkelig mange havde gjort noget ud af det og sendt det ind. Her adskiller læserbrevet, og den historie man kan lave ud fra en læserstorm, sig fra hadegrupperne på nettet.

Netop på grund af det arbejde der ligger i at skrive et gammeldags læserbrev kan hadegrupper ikke sidestilles med læserbreve. Det kræver nemlig ikke noget af den enkelte at melde sig ind og give sig til udtryk med sig medlemsskab – og det kræver heller ikke noget at oprette en gruppe, hvis man sammenligner med det, det kræver at skrive ens tanker ned og sende dem afsted. Det er så at sige “gratis”. Derfor kan jeg som journalist ikke se historien i hadegrupper med 64 medlemmer der har klikket en enkelt gang med en mus. Hvorfor er den journalistisk interessant?

Er det den gode historie Ekstra Bladet og de andre medier er på jagt efter? Eller er det bare den hurtige som giver ekstra hits på siden …