Archives For Markedsføring

Det er de færreste normale internetbrugere der tænker over, hvor svært det er at få succes med virale videoer. Og tænker over, at de virale videoer ikke er virale – men bare markedsført via blogs, der er betalt for at vise dem.

Tit og ofte bliver YouTube set som det lette svar. Bare man lægger en smart video ud, så får man succes. Men sådan hænger verden altså ikke sammen.

For et par dage siden var der en artikel i Erhvervsbladet med en “ekspert” i YouTube markedsføring. De over 30 videoer der sammenlagt blev nævnt i artiklen = omkring 16-17.000 visninger. Ikke imponerende. Videoerne er tydeligvis ikke gået viralt.

Og det er svært. Det har jeg selv måttet sande i Online markedsføring af en musiker er sværere end man tror. Den video der er i blogposten er omtalt med 3000 visninger blev lidt senere samlet op af et større site som kopierede den, hvilket sammenlagt har betydet over 20.000 visninger. Den blev altså fanget af en gatekeeper.

Hvad der er tydeligt, i artiklen fra Ervhervsbladet og i min historie er, at det kræver nogle såkalte gatekeepere at få viral succes. Hvad enten det er journalister, bloggere, nyhedssites eller andre, som tager en video og sender den videre.

De gatekeepere er ofte betalt af bureauer. I dag modtog jeg selv et tilbud fra GoViral – et dansk firma der lever af virale videoer. Emailen havde følgende indhold:

Hej

Jeg kommer fra Goviral, hvor vi distribuerer videoreklamer og ”branded content”

Jeg har set på dit site og tror du har nogle gode muligheder for at skabe lidt ekstra omsætning ved at integrere vores videoklips på dit site.

Lige nu kører vi en kampagne for:  [fjernet af mig]

Hvis du kan lide filmen og gerne udforske indtjeningsmulighederne i vores videoreklamer, vil jeg meget gerne sende dig et et link så du kan få adgang til vores netværk og fortælle dig lidt om Goviral, så vi kan komme lidt nærme ind på, hvorvidt der ligger et potentiale i et samarbejde.

Mvh

Jeg sagde nej tak til at vise videoen og få penge for det.

Jeg syntes ikke det er fedt med skjult reklame.

Som journalist ville jeg også være forplitiget til at skrive, at jeg havde fået penge for at vise videoen. Lidt ligesom man i bunden af de fleste rejseartikler kan læse, at rejsen er betalt af det rejsebureau, der har rejser til destinationen rejsen handler om.

OPDATERING KL. 12.18

Jeg har haft fat i mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole. Jeg stillede ham to spørgsmål, som her kommer med deres svar:

  1. Spørgsmål: Er det som medie/blogger lovligt at tage penge for at vise en video på sin side som indeholder såkaldt redaktionelt indhold, uden at læseren bliver orienteret om det?

    Svar:De almindelige love gælder også for internettet. Vi har et generelt forbud mod skjult reklame i markedsføringsloven. Reklamer skal være tydelige, så modtagerne bliver opmærksomme på, at der er tale
    om reklame. Hvis reklame indgår i en tekst f.eks. i en blog skal det tydeligt markeres, at der er tale om reklame.
    Mediet/bloggeren kan blive ansvarlige for medvirken til skjult reklame, hvis der er indgået en form for aftale herom. Klager skal indbringes til Forbrugerombudsmanden.

  2. Spørgsmål: Det fremgår ofte af videoerne, at det er reklamer (logo til slut), men det fremgår IKKE af blogposts, at bloggeren har fået betaling for at skrive blogposten og sende reklamen videre? Hvordan forholder du dig til det?

    Svar: Det vil altid være en konkret vurdering. Hvis det er tydeligt angivet, at der er tale om reklame, så er det ok (betaling behøver ikke at være nævnt).

Som jeg kan konkludere ud fra svarene, er det meget svært at definere om det er skjult reklame. Det ser ud til, at så længe der bliver smækket et logo på i slutningen af filmen, er det helt ok at vise videoen på sin blog og ikke fortælle man har fået penge for at sende den videre.

Ville du tage imod betaling for at vise en video?

bipbip.com logoHvad vil du sige til kun at få reklamer for et bestemt produkt, når det var på tilbud til en pris du selv havde bestemt, og når du lige var i nærheden? De færreste vil sige nej – og det er blevet til bipbip.com. Et nyt dansk koncept som lige så stille er ved at tage patent på lokationsbaseret markedsføring via mobiltelefonen. Et patent der vel at mærke gælder store dele af verden.

Det lyder stort og det håber de også på det bliver. Ideen kom ifølge founder Lasse Larsen tilbage i 2004, da de ugentlige reklamer var båret ned i containeren. Hvofor bestemte man ikke selv, hvilke reklamer man modtog?

Denne blogpost er kort da den også er en introduktion til min første podcast 🙂 [podcast]http://www.nettendenser.dk/podcast/01-bipbip.mp3[/podcast]

Sådan virker bipbip.com

Som bruger opretter du dig og bestemmer selv, hvad du vil modtage reklamer for, hvornår og hvor. Til at begynde med er der ikke GPS involveret, men de er forberedt på det, så i starten bliver reklamerne leveret ud fra nogle forud definerede steder.

bipbip13

Som annoncør kan du se, hvor mange personer der netop i dit område går netop efter et helt bestemt tilbud, så du kan optimere dine annoncekroner. Det passer jo meget godt midt i en finansiel krise 😉 (se demo)

Annoncør eksempel på bipbip.com

Det lyder alt sammen meget godt. Da jeg første gang hørte om konceptet var jeg skeptisk over for, hvordan der skulle lokkes brugere ind på sitet. Uden dem er mediet ikke brugbart for annoncørene. Lasse Larsen håber de har løst problemet med at skaffe bruger ved – ud over at give nogle ekstremt relevante tilbud man selv har bestemt – at gøre det muligt at donere penge til godgørende formål som den lokale sports klub eller Røde Kors. Penge som vel at mærke kommer fra annoncørerne og som kan være op til 50% af bipbip.com’s dækningsbidrag på hver eneste SMS der sendes til modtageren af reklamen. Ordningen er under revision af Deloitte.

Podcast

Jeg lyder nok lidt for begejstret 😉 Men tanken er altså god. Hvis du har lyst kan du lytte til meget mere om konceptet i den første podcast her på Nettendenser og høre om, hvordan Lasse Larsen håber, at bipbip.com kan få lige så mange brugere som nogle af de største sociale hjemmesider. Du kan også vente og prøve selv, når bipbip.com går i luften til februar i Danmark og Tyskland.

NB: Bipbip.com er ifølge Lasse Larsen nede pga. test/vedligeholdelse fra fredag d. 16. januar og en uge frem.

Det er svært at få ørenlyd online for en ukendt musiker. Det er min overordnede konklusion i mit projekt med at markedsføre en musiker online

. Her kommer en gennemgang af hvad der gik godt, hvad der gik galt – og hvad der kunne gøres anderledes.

Du kan også lytte til en samtale om projektet i Ib Potters podcast “PotterCut”, som jeg gæstede i sidste uge, hvor der er flere detaljer og mere information, end jeg har skrevet i den her blogpost.

Inden jeg gik i gang opstillede jeg en liste på otte ting jeg havde planer om at gøre med musikeren Peter Boms tilstedeværelse på nettet. Ikke alle blev til noget, nye kom til – og andre var spildt arbejde. Listen så sådan her ud fra starten:

  1. Last.fm
  2. Myspace.com
  3. Facebook Fanpage
  4. Twitter
  5. Piratebay med musik og video.
  6. Webshop
  7. Widget
  8. Video på YouTube og Vimeo.

Den overodnede plan var at forære tre musikstykker væk til gratis download – en om måneden i tiden op til albummet udkom. Til sidst skulle det kulminere med en video lige før udgivelsen af cd’en.

Fælles for de forskellige sider er, at det er den samme musik, de samme billeder, den samme video og den samme information der i starten blev sat ind på siderne. Og den samme widget skulle, hvis det var muligt, også placeres på siderne.

Hvordan var resultatet så for de enkelte punkter?

  1. Last.fm blev der oprettet en musiker side. Derudover blev siden også brugt som base til tre numre der blev foræret væk op til releasen af albummet. Last.fm måler en kunsters popularitet på, hvor mange gange et nummer er blevet spillet. Så jeg brugte et beskidte trick: Satte min egen computer til at spille de tre gratis numre på repeat, hvilket resulterede i de første par hundrede aflytninger. Derudover ledte jeg efter brugere som havde en musiksmag som passede til Petersmusik og sendte dem interne beskeder. Resulatet er, at 15 forskellige personer har lyttet til musikken der er blevet spillet lidt over 600 gange. Konklusion: For meget arbejde i forhold til resultatet. Der er simpelthen for få danske brugere.
    .
  2. Myspace.com/peterbom blev oprettet og de samme tre numre blev lagt i playeren. Resultatet i dag er over 2000 sidevisninger og sammenlagt 1209 afspilninger af musikken. Konklusion: Udemærket, set i forhold til den korte tid det tog at lave.
    .
  3. Facebook Fanpage blev sat op. Vi inviterede venner og bekendte. På grund af Facebooks restriktive politik valgte vi ikke at lægge musik op – men at implementere en flash widget hvor musikken lå. Resultatet er 133 fans og over 2000 sidevisninger. Samme konklusion som med Myspace: Udemærket, set i forhold til den korte tid det tog at lave.
    .
  4. Det var planen at mikroblogtjenesten Twitter skulle bruges alle steder, men efter kort tid, blev det droppet igen af den simple årsag at Peter ikke var ikke så vild med at twitte.
    .
  5. Piratebay blev droppet. Jeg vurderede det ikke kunne betale sig.
    .
  6. Webshop på Peters egen hjemmside blev droppet. I stedet er albummet destribueret hos Saxo.com, GUCCA og DVDOO.
    .
  7. Widget – bygget med Sprout Builder. Blev placeret på Myspace, egen hjemmeside og Facebook. Ligger nu kun på Myspace. Resultatet kender jeg rent statistisk ikke – og jeg er ikke stødt på den andre steder, eller på andre profiler, selvom den let kunne deles. Konklusionen er, at tiden på den nok er spildt, selvom den så cool ud.
    .
  8. Videoen YouTube og Vimeo kostede 7.000 kr. at producere med hjælp fra venner, bekendte og kontakter. Målet var, at den skulle være så klichéfyldt at det næsten blev kitch – og så overraske til sidst. Vi skød den på én dag og det tog mig nogle aftener at redigere den. Videoen blev sendt ud via fansiden, postet på et par forums og emailet til en 300 stykker. Negative kommentarer blev løbende slettet fordi videoen var et redskab til markedsføring og ikke et oplæg til debat. Resultatet er næsten 3000 visninger og 90 procent af dem (som har været logget ind) der har set den er mænd. Af statistikken fremgår det at 75 % af visningerne kom udefra, og 39 procent af dem kom fra Boyfriend.dk. Statistikken viser også, at videoen de første dage modtog et par hundrede hits, hvorefter den dør ud.
    Tallende viser også, at vi burde have skåret videoen ned til ca. 30 sekunders længde – og de fortæller endda, hvilke 30 sekunder seerne syntes bedst om, men 30 sekunder er lidt for lidt til en musikvideo.
    Konklusionen på videoen er, at det store arbejde ikke helt passede med resultatet selvom den var sjov at lave og vi i dag er godt tilfreds med den.

Udover de planlagte 8 step, lavede jeg et lille forsøg med en annonce på Facebook. For 100 kroners reklame mod målgruppen mænd fra Danmark, ældre end 20 år og interesseret i mænd fik jeg 11780 visninger og 147 kliks til videoen på YouTube.

Alle beskidte tricks gælder i viral markedsføring

Syntes du jeg nogle steder har båret mig lidt beskidt ad, så har jeg været en engel i forhold til, hvordan de hårde drenge i den virale branche ved hård slid “snyder” sig til opmærksomhed. Dan Ackerman Greenberg fra The Comotion Group har i et indlæg på TechCrunch listet flere mere eller mindre beskedte metoder til viral markedsføring. f.eks.:

  • Nøgne damer i thumbnail (det lille billede du ser af videoen inden du trykker)
  • Opretter falske YouTube konti og laver en falsk debat om videoen de vil markedsføre.
  • Vildledende overskrifter.
  • Sletter dårlige kommentarer.

Og meget mere. Dan Ackerman Greenberg konkluderer i sin artikel:

You simply can’t expect to post great videos on YouTube and have them go viral on their own, even if you think you have the best videos ever. These days, achieving true virality takes serious creativity, some luck, and a lot of hard work. So, my advice: fire your PR firm and do it yourself.

Hvad gik godt?

Myspace.com og Facebook Fanpage var klart de største succeser. Det var lette og lave og gav gode resultater i forhold til tiden der blev brugt. Brug det meste af din energi på Facebook. Det er alligevel der alle danskerne er.

Hvad gik skidt?

Last.fm vil jeg ikke bruge igen til en upcoming kunstner, med mindre man vil betale sig til powerplay på deres radiostationer. Widgetten vil jeg heller ikke lave en anden gang. Ideen om at den kan spredes til folks egene profiler og hjemmesider er god, men danske brugere gør det ikke. Ihvertfald ikke i mit tilfælde. Heller ikke de dedikerede venner og bekendte.

Hvad kunne gøres anderledes?

Hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg overordnet ændre taktikken. Jeg ville lancere det hele samtidig med at albummet udkom. Også de tre gratis numre. For set i bakspejlet var det jo dumt, at de sammenlagt mere end 7000 besøgende på Myspace, Facebook og YouTube (Last.fm har jeg ikke besøgsstatistik fra) ikke fik mulighed for at se video, hente gratis numre og købe albummet, når vi nu endelig havde deres opmærksomhed. Kun de mest dedikerede har orket at klikke sig tilbage – og har husket Peter Bom i strømmen at alt andet.

Vi skulle have været ligeglade med Facebooks restriktive politik om rettigheder og gjort 30 sekunders brudstykker af musikken tilgængelig sammen med link til de steder numrene kunne købes som download.

Efter de første 1000 visninger på YouTube kunne vi have analyseret, hvad der var den mest populære del af videoen, og derefter have lavet en kort version som kunne klare sig bedre på nettet, men så skal man være parat til at gå på kompromis med sin musik og sin kunst, med mindre man laver et specielt nummer til internettet på 30 sekunder, hvilket jeg ville anbefale en anden gang.

Jeg vil slutte gennemgangen med citat fra musikeren Kenneth Thordal. I en kommentar til “8 tip til at markedsføre en musiker online” skrev han:

Problemet er bare de der kære 24 timer, som døgnet af en eller anden årsag består af. Eller sagt på en anden måde: Hvor meget tid skal man bruge på at råbe op om, at man har lavet noget musik, og hvor meget tid skal man bruge på rent faktisk at lave den?

Ved at sidde på nettet i døgndrift kan man skaffe sig nogle hundrede reelle Fæcesbogvenner, og nogle få tusinde ægte MySpace-venner, lidt Last.fm-lyttere og så videre. Men på de afsindigt mange timer, det tager, kunne man MÅSKE også have skrevet den sang, der gjorde forskellen. Gange tusind.

Det har han jo ret i.

Jeg vil endnu engang minde dig om, at du kan lytte til en samtale om projektet i podcasten PotterCut, hvor vi også snakker om gæstebloggere, besøgstal, nøgne mænd og meget andet.

Opdatering d. 16. februar 2009: Erhvervsbladet har brugt min erfaring med at markedsføre Peter Bom som en case.