Archives For Mikroblogging

Jeg var ellers lige så glad. En ægte politiker som selv skrev på twitter. Margrethe Vestager har indtil i dag twittet 72 gange på kontoen @vestager. Så langt så godt. Men det er faktisk ret skidt.

Jeg troede jeg kunne indgå i en dialog med Margrethe Vestager på twitter. Men hun er tavs når man skriver til hende. Faktisk bruger hun kun sin twitter konto til udelukkende at sende statusopdateringer ud. Hun broadcaster UDEN at gå i dialog med alle dem som ellers skriver til Margrethe Vestager på twitter. Samtidig er hun stolt over “samspillet mellem twitter og Facebook” – som hun selv har twittet.

Margrethe Vestager twitter

Samspillet går ud på, at det hun twitter automatisk bliver lagt ind på hendes facebook side.

Margrethe Vestager FacebookIkke så meget samspil – nærmere broadcasting på flere kanaler. Lidt ligsom når TV2NEWS sender 19-nyhederne samtidig med TV2. Margrethe Vestager samsender så bare hele dagen og hele tiden. Hvor radikool er det?

Og pointen i twitter går også tabt, når der ikke er dialog. Twitter er mikroblogging. Og mikroblogging kan – og jeg vil nærmere sige SKAL – bruges til dialog. Argumentet vil selvfølgelig være, at hun ikke har tid til det. Men ligesom hun heller ikke har tid til selv at skrive sine læserbreve og taler (hvilke politiker har det?), så kunne hun jo få en studentermedhjælper til at tage stilling til, hvem og hvad der skal besvares. Så ville borgerne være kommet lidt tættere på hende.

Når hun ikke besvarer nogle af dem der twitter til hende, lytter hun så overhovedet til det de skriver? Det ser ikke sådan ud. Synd og skam – hun havde alle muligheder for at være rigtig radikool.

På baggrund af mit indlæg “Er mikroblogging et flop?” bad Kommunikationsforum mig om at skrive en mere udvidet udgave, hvor jeg gik kritisk til fænomenet mikroblogging.

Jeg skriver blandt andet:

Hype er det også, når Facebook forsøger at købe Twitter for kontanter og aktier til en samlet værdi af 500 mio. dollars. Næsten 2,9 mia. danske kroner. Altså næsten 880 danske kr. for hver eneste bruger af tjenesten, og nej, jeg har ikke regnet forkert. Hvis det så var en god forretning, men Twitter har endnu ikke formået at tjene penge. Var der nogen, som sagde boble?

Og fortsætter lidt senere mavesurt ;-) :

Folkeskolevenner, perifere kontakter og arbejdskolleger, jeg knap nok kender, siger mig ikke noget, når de statusopdaterer om børn, kæreste og politik. Enten har jeg aldrig mødt børnene og kæresten, eller også har jeg ikke mødt dem selv i mange år, så jeg ikke har brug for at vide, hvor de står politisk, hvor mange tømmermænd de har, eller hvor fed en bytur de har haft i Nr. Bøvelse.

Du kan læse det hele hos Kommunikationsforum lige her.

Ja. Det er det. Hvis det er en ren mikroblogtjeneste som twitter og hvis jeg er casen.
Nej. Det er det ikke, hvis statusopdateringer på Facebook bliver regnet med – jeg stadig er casen.

Sådan oplever jeg mikroblogging lige nu. Jeg har snart gjort det i to år. Første via statusopdateringerne på Facebook og på twitter det sidste års tid.

twitter har jeg mødt mange spændende mennesker, jeg ikke ville have fået kontakt til – og jeg har endda også mødt dem i den fysiske verden. Lige nu følger jeg 35 personer og bliver selv fulgt af 53 på twitter.com/tafkal. Og rent fagligt-web 2.0-social-nørderi får jeg en masse ud af twitter som jeg i ikke får ud af Facebook.

Sådan mikroblogger jeg på twitter og Facebook

Facebook: Mine statusopdateringer kan ikke læses af alle mine kontakter/venner, så her tillader jeg mig at være mere personlig. Jeg bruger sjældent statusopdateringerne til de store følelsesudbrud, men udbasunerer i stedet mine mere eller mindre uinteressante holdninger til alt muligt. Og så bruger jeg det også til det, det oprindeligt var: Statusopdatering.

Twitter: Fordi jeg på twitter ikke har det store personlige forhold til dem der er på tjenesten, er jeg ikke lige så personlig som jeg er på Facebook. Jeg bruger mere twitter til at samle informationer og finde spændende historier som folk poster links til og til selvpromovering af nye blogpost fra denne blog. Derudover til at komme i kontakt med fagnørder inden for sociale medier.

Twitter er skindød (længe leve twitter)

I løbet af den sidste måneds tid har jeg haft meget travlt, og det har betydet, at jeg ubevidst har skåret aktiviteter væk. En af dem der røg i svinget var mikroblogging via twitter. Og hvorfor nu det?

Min egen helt personlige lommuldsanalyse er, at de mennesker jeg har kontakt til via twitter er kontakter og ikke venner, bortset fra en 4-5 stykker som også er at finde på Facebook. Derfor er jeg rent socialt ikke gået glip af noget, fordi jeg via Facebook har fået styret min sociale interaktionslyst. På twitter der det mere eller mindre ukendte som jeg “snakker” med, hvorimod det på facebook er det vennerne fra den fysiske verden jeg debaterer med.

Når det så er sagt, betyder det ikke at twitter er død. Kun skinddød. Jeg beholder min twitterkonto og bliver ved med at være der med små opdateringer og selvpromovering.

En dag når der pludselig er masser af andre venner og bekendte er på tjenesten skruer jeg op for aktiviteten. Fordelen ved twitter er for mig, at det er mere åbent og den del savner jeg ved Facebook.

Måske det bare er en af ulemperne ved at være på så mange nye sociale medier, at det er kedeligt, når man ikke kan være rigtig social …?

Mere om mikroblogging: Hvis du har lyst til at læse mere om mikroblogging generelt, så har Martin S. Christensen fra SocialSquare lavet en god gennemgang af mikroblogging her.

Surfer du danske hjemmesider til mobiltelefonen er der stor sandsynlighed for, at du gør det på samme måde som du surfede på nettet for 10 år siden: Du læser indhold et medie eller en virksomhed har produceret. Og det er det. Ikke n

oget med at dele billeder, skrive kommentarer eller blogge. Top-listen over de mest besøgte mobile hjemmesider i Danmark er grå og kedelig. Her er intet nyt at komme efter rent inholdsmæssigt. Top 10 ser sådan her ud:

  1. wap.tv2.dk (TV 2)
  2. mobil.eb.dk (Ekstra Bladet)
  3. mobil.dr.dk (Danmarks Radio)
  4. mobil.pol.dk (Politiken)
  5. mobil.jp.dk (Jyllands Posten)
  6. mobil.dgs.dk (De Gule Sider)
  7. mobil.dk.msn.com (MSN)
  8. mobil.berlingske.dk (Berlingske Tidende)
  9. mobil.epn.dk (Erhverv På Nettet)
  10. mobil.mobstart.dk (Mobstart.dk)

Hvor er nyskabelserne henne? Mobstart.dk er den eneste som ikke er en klassisk nyhedsside. Til gengæld virker Mobstart som Jubii gjorde det for 10 år siden: Det er en ren linksamling. Dengang var det noget unikt. Det er det altså ikke i dag, hvor f.eks. Google giver let adgang til at søge fra deres mobil-portal.

Hvor er kreativiteten og det brugerskabte indhold?

Jeg ved godt det kan virke som et surt opstød – og det er det nok også ;-) Men jeg undrer mig meget over, at kreativiteten fra danske mediehuse på nettet ikke er større. De risikere, at det endnu engang er mindre firmaer som løber med de gode ideér. (Hvis det ikke allerede er sket?)

Findes der virkelig ikke andre måder at bruge nettet på via mobiltelefonen end at servere nyheder? Jeg tror det. For der er jo allerede masser i gang andre steder, hvilket den danske online telefonbog Zyb kan snakke med om for 235 mio. kr. da de blev solgt til Vodafone.

Hvorfor er der f.eks. ingen der forsøger sig med en mikroblog via mobilen (ligesom Twitter)? Det løb er jo slet ikke kørt i Danmark, hvor Twitter og mikroblogging ikke er slået igennem. Eller hvad med lifestreaming (som jeg tidligere har beskrevet her og som Innovation Lab har beskrevet her) i en mere virkelig version via mobiltelefonen med billeder og lyd fra de steder man befinder sig? Nokia er på vej med deres udgave – der desværre er en applikation som skal downloades så den tæller ikke helt i den her sammenhæng. Ideerne jeg har skitseret ved jeg godt ikke er videre originale. Men de er da mere kreative end normale nyheder.

Et af de steder jeg håber der sker noget unikt er i samarbejdet “Mobity” mellem DR, IT-Universitetet, Unwire, Innocept Consult og Telia. De har en ædel mission om at skabe en ‘Social netværksportal på mobilen’:

Hvis man for eksempel holder styr på sine forbindelser via Linkedin og hygger sig med vennerne på onlinecommunitiet SKUM, kan man tilgå og holde styr på det hele i en og samme mobilfunktion. Netværket er åbent, sådan at kommende sociale netværk på internettet hurtigt kan komme på tjenesten og udvide til brugere i mobilsfæren. Hver gang en ny tjeneste kobler sig op, stiger mængden af mulige forbindelser og dermed værdien af det sociale netværk.

Hvis det lykkedes er det brugbart i mere end kun Danmark. Spørgsmålet i den mere nørdede afdeling er så om de er ved at bliver overhalet indenom af f.eks. Googles OpenSocial, Friend Connect og Facebook Connect.

Endeligt kan det også ske vi overhovedet ikke behøver at snakke om specielle sider og versioner til mobile enheder, fordi de bliver avancerede nok til det hele. Det håber jeg. Mobiliteten skal så udnyttes meget bedre af de danske mediehuse til sjovere og mere avancerede tjenester.

UPDATE: Læs en udvidet version på Kommunikationsforum.

Først gjorde de sociale netværkssites mainstream i Danmark så det ikke kun var teenagere og unge som brugte dem. Nu forsøger de igen at gøre megatrends på nettet til mainstream.

I forbindelse med redesignet af Facebook har de kopieret meget fra to web 2.0 darlings som mange bloggere og netnørder er vilde med: Twitter (wikipedia om twitter) og friendfeed (wikipedia om friendfeed).

Facebook som Twitter

I det nye design har Facebook gjort meget ud af statusopdateringer med spørgsmålet “What are you doing right now”. I det gamle design var det også muligt at skrive, hvad man lavede, men dengang var feltet lille og ikke i centrum. I det nye design har boksen har fået en central placering på ens egen profilside – og det minder rigtig meget om mikroblogtjenesten Twitter.

Facebook som twitter

Facebook som Twitter2

Facebook som friendfeed

Statusopdateringer er en ting. Det er efter min mening simpelt at gå til og kræver ikke meget af brugerne. Det gør til gengæld lifestreaming, som Facebook i det nye design forsøger at introducere og gøre mainstream.

Lifestreaming er et fænomen, hvor en bruger samler alle de RSS feeds han eller hun generere på nettet. Det kan være på en fototjeneste, en blog eller en musiktjeneste. Og når der så er aktivitet et af de steder på nettet man er aktiv, bliver det vist i ens lifestream. På den måde kan venner og bekendte nøjes med at følge en et enkelt sted i stedet for 10.

En af de mest populære lifestreaming tjenester er friendfeed, hvor det er muligt at importere 43 forskellige tjenester. På det nye Facebook er det stadig kun få tjenester man kan få lov til at importere og ikke alt. F.eks. er det ikke muligt at få vist sine twitteropdateringer – men det ville jo også konkurrere mod Facebook selv.

Sådan her ser det nu ud, når der kommer indhold ind fra eksterne sider på Facebook.

Facebook

Og sådan her ser det ud på Friendfeed.

Facebook har med det nye design også ødelagt friendfeed applikationen på Facebook, så den ikke længere viser, hvad det er for noget indhold man har fået ind, men kun at man har aktivitet i sit friendfeed.

Konklusion

Man kan have meget imod Facebook og deres lukkethed – og det har jeg også. Men hvis Facebook får succes med at integrere mikroblogging og lifestreaming kan det også ske de får succes med at støvsuge flere tendenser op på nettet og gøre dem til en del af Facebook. Og så kan man kæmpe nok så meget mod deres lukkethed, hvis det er dem der formår at sprede elitære megatrends til masserne.

Så kom der igen en ny microbloggingtjeneste i stil med Jaiku, Pownce og Twitter. Denne gang hedder det n

oget så web 2.0-agtigt som “Plurk“. Her kan man “plurke”, dvs. man kan komme ud med sine tanker, følelser, spørgsmål og hvad man ellers ønsker at dele med Plurk-verdenen.

Plurk virker, som flere før mig også har bemærket (bl.a. bub.blicio.us & experiencecurve.com), som twitter for teenagere. I forhold til den enkelte brugers mulighed for at udtrykke sig, er det mere nuanceret end f.eks. Twitter. Man kan sætte humørikoner på sine Plurks, og man vælger selv kategorien på plurken, én af de såkaldt “qualifiers”, der nærmere bestemmer genren af det udtryk, man vil komme med. Netop denne funktion gør netop også stedet mere ungdommeligt end f.eks. Twitter, hvor less-is-more i forhold til antal af funktioner. Det er bl.a. også muligt at danne “kliker” af ens venner, hvilket ud over efter min mening at være en lidt upædagogisk terminologi, også vidner om et yngre brugersegment. Jeg ville f.eks. ikke kategoriserer mine venner i kliker. Det er derudover heller ikke primært en kanalisering af mine følelsesudbrud, som jeg benytter Twitter til. Men det bliver interessant at se, om Plurk kan få en brugerskare i Danmark: Om det bliver populært, nemt og enkelt at have et sted, at komme af med følelsesmæssige udbrud og/eller om teenagerne har nok i f.eks. Facebook og Arto.

Til sidst må jeg lige kommenterer selve ordet Plurk. Det lyder lidt i stil med Myspaces “blubs”, som i den danske udgave af Myspace er oversat til “sure opstød”. Jeg ved godt, at det ikke betyder det samme, men illustrationerne på siden med hovedløse grise, kan altså også få mig til at associere det til sure opstød.

Det her er et kort tip til dem der opdaterer deres status og mikroblogger på flere forskellige tjenester. Hvis du kender browseren Flock, ved du allerede at det kan være LET at holde styr på mange sociale tjenester på en gang. Her kommer et tip til, hvordan man endnu lettere kan opdatere sin status på alle de tjenester man bruger.

På tjenesten Hellotxt har de samlet masser af tjenester, hvor noget af det centrale er, at opdatere sin status. Og Hellotxt hjælper en til at gøre det hurtigt.

Hvis du for eksempel vil fortælle om den dårlige kaffe i kantinen (for sådan noget kaffe er jo næsten aldrig godt) logger du på Hellotxt, skriver din besked og sætter flueben i de tjenester beskeden skal sendes ud til og trykker send. Smart, hurtigt og nemt.

Hellotxt virker også på mobiltelefonen. Bare gå ind på m.hellotxt.com – så ligger der en version uden grafik.

Der findes sikkert masser af andre tjenester som minder om Hellotxt, men jeg er blevet glad for den, fordi den hjælper. Hvis du kender nogle andre gode, så smid en kommentar :-)

Det refleksive i at twitte

NinaSch —  18. April 2008 — 2 Comments

Med presence tjenester som Twitter og Jaiku er pointen, at vi hele tiden fortæ

buy kamagra online

ller alle vores venner og kontakter hvad vi laver lige nu. Det kan faktisk være et svært spørgsmål at svare på. Tænk over, hvad du laver lige nu? Lige nu læser du dette indlæg på denne blog. Hvad lavede du så lige inden?, Tjekkede mail, spiste frokost, var du på facebook, læste nyheder, arbejdede, sad og kiggede ud i luften…? Hvilke af disse informationer vil du have lyst til at dele med andre? –og hvilke andre?

Vi er vant til at fortælle andre, hvad vi laver, når de f.eks. ringer til os. Men der ved vi præcist, hvem modtageren er. Og det kan vel næppe komme som en overraskelse for nogen, at vi ikke deler de samme informationer med veninden som med kollegaen eller bedstemor. Vores sociale opførsel ændrer sig afhængig af, hvilken social sfære vi befinder os i. Hvilken social sfære er twitter communitiet, så?

Nu er der stadig meget få mennesker jeg kender i virkeligheden, som også er mine kontakter på twitter. Derfor er mine tweets nok også anderledes end, hvis det rent faktisk var mine venner som stillede mig spørgsmålet: ”what are you doing?”. Men hvor tit laver jeg noget, som er interessant for folk, som ikke rigtig kender mig? Det betyder i hvert fald at jeg indimellem reflekterer mere over, hvad jeg rent faktisk laver, end før jeg kom på twitter. Til tider kan jeg tager mig selv i, at tænke: ”Mon det her egentlig var noget jeg skulle twitte om?” Men stadig er der stor usikkerhed forbundet med, hvem modtagerne af mine tweet er. På twitter kan jeg ikke definere mig selv som ’veninde’, ’familiemedlem’ ’bofælle’ eller ’studerende’, og justere min sociale opførsel derefter. På twitter er jeg defineret som ’twitter-bruger’, og hvad denne rolle indebærer skal jeg stadig udforske. Samtidig ændrer den sig løbende i takt med at, der kommer flere danskere på, og man får flere kontakter tilføjet. Så hele tiden forandres denne virtuelle sociale sfære sig, så det er en fortløbende refleksiv proces at være twitte-bruger.