Archives For Sociale netværk

Alle har efterhånden en holdning til Facebook – og når Danmarks mest populære netværkstjeneste rull

buy cheap kamagra

er et redesign ud giver det genlyd på Facebook og andre sociale medier. F.eks. Twitter.

Længere nede i dette indlæg kan du læse om ændringerne, og hvad min holdning er. Men først alle de andres meninger :-)

For jeg undrer mig. Meget. Mange af de indlæg jeg har set rundt omkring om Facebooks nye design har været negative. Derfor kunne jeg ikke dy mig for at spørge twitter-brugerne:

Resultatet af min provokation var en række af svar, hvor alle dem der forholdt sig til Facebooks nye udseende var negative. Her et udvalg af dem:

Jeg er ret uenig.

Som jeg ser det, er det overordnede redesign en klar forbedring af Facebook – og helt ærligt, med 400 mio. brugere på verdensplan (og 2,3 mio. i Danmark) har Facebook nok alligevel lavet et eller andet rigtigt.

Generelt – som twitteren @frankhmadsen konstaterer, har det nok også noget at gøre med, at folk bare er konservative når det kommer til nyt design og Facebook også ofte laver ændringer.

Facebook er blevet skarpere

Jeg kan godt forstå dem der er trætte af, at Facebook har været igennem en del redesigns efterhånden (sidste store ændring var i juni 2008).

Men jeg forstår ikke hvorfor de er negative over ændringerne. Hver gang er Facebook – for mig at se – blevet lidt skarpere og lidt bedre. Specielt har de i denne nye udgave gjort det mere overskueligt.

Ændringerne i det nye design

De største ændringer ligger i toppen og i bunden af siden.

Den gamle så i toppen sådan her ud:

I det nye design er menustrukturen blevet væsentlig mere simpel:

  1. Ved denne pil gemmer dig sig alt det der er sket siden man sidst var logget ind. Nye breve, nye venneanmodinger og notifikationer. Før stod de tre forskellige steder på siden. Altså – for mig at se – en klar mere simpel og logisk struktur.
    .
  2. Søgefeltet er flyttet fra øverste højre hjørne til en mere central placering i midten. Facebook vil sandsynligvis gerne lokke dig til at blive – så du ikke går ud og bruger Google, hvilket Microsofts søgemaskine Bing sikkert er ret glad for, da det er den søgemaskine Facebook bruger.
    .
  3. Der er nu kommet en regulær profil-knap. Her finder du alle muligheder for at ændrer indstillingerne på din profil. En konsekvens af, at Facebook har ryddet op er, at de i denne drop down menu også har gemt logout-knappen. At man nu skal bruge to klik på at logge ud – hvorimod man før kun skulle klikke en enkelt gang – det er noget hø! Og ikke særlig brugervenligt. Måske Facebook skulle have samme slogan som Fakta: vi vil så gerne have du bliver lidt længere ;-)

I bunden er der også blevet ryddet op. Den gamle bund så sådan her ud:

En masse applikationer, chat og menu. I det nye design er der kun chatten tilbage.

Endnu en omgang oprydning! Vi nærmer os jo nærmest Feng-Shui Facebook ;-) (men ikke helt Facebook lite).

Selvom Facebook har ryddet op, så er der en kommet ekstra funktioner til et enkelt sted. Det er i den venstre side.

Den gamle:

Den nye:

Ens online venner er nu blevet synlige, du kan se din indbakke – og de applikationer du bruger.

Det er for mig tydeligt at se, at Facebook har taget endnu et skridt mod at blive den eneste indgang vi bruger på nettet. De har trukket mail-funktion og søgningen frem og vil være nettet i nettet. Om Facebook så kan erstatte vores normale email og søgningerne på Google – det må tiden vise.

Jeg tror de får succes med mail og kommunikation, så det kontakt via sociale netværk bliver den primære kontakt form for yngre generationer – og ikke email. Hvad tror du?

1099860_teen_girl_using_laptop

Hvordan du anskuer børn og unges brug af sociale netværk afhænger i høj grad af, hvem du er. Er du forælder til en 12-årig pige, som netop er begyndt at bruge Arto? Er du lærer, som i dit daglige arbejde er vidne til, hvordan sociale kommunikationsteknologiske muligheder (som f.eks. SMS’er, MSN eller GSM) indgår i lokale hverdagskonflikter? Er du journalist, som går ’undercover’ og opdager hvor mange skumle mænd, der egentlig gemmer sig i internettets afkroge (i hvert fald hvis du aktivt søger efter dem)? Er du forsker, som har tilbragt de seneste fire år som virtuel etnograf og fulgt de unges dagligdagsoplevelser tæt? Eller er du selv ung og storforbruger af sociale netværk?

Om Malene Charlotte Larsen. Hun forsker i brugen af sociale netværkssider som Arto og Facebook – med et særligt fokus på de unge. Hun er ansat som ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet og er uddannet cand.mag. i Kommunikation samme sted. Malene benytter sig af forskellige metoder i sin forskning – bl.a. den etnografiske, hvilket vil sige, at hun tilbringer meget tid sammen med de danske børn og unge på deres foretrukne mødesteder på internettet.

Dette gæste-indlæg tager i høj grad udgangspunkt i, hvad de unge selv synes om de forskellige holdninger, som alle vi andre har til deres brug af sociale netværkssider. Indlægget bygger på (en lille del af) mit ph.d.-projekt, som handler om de 12-18-åriges brug af sociale netværkssider. De citater, som indgår i indlægget, stammer fra en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse, jeg har gennemført i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge.

”Jeg er jo bare sammen med mine venner”

Der er nok af holdninger til emnet ’unge og sociale netværk’, og perspektiverne er mangfoldige. De unge selv er ganske trætte af de panik-/skræmmehistorier om især pædofili/børnelokkeri, som de seneste fem år har været fremme i de danske nyhedsmedier, og som ofte over en kam fremstiller de unge brugere som ansvars- og hjælpeløse ofre. Dette kom klart til udtryk i en spørgeskemaundersøgelse, hvor de unge meget aktivt tog til genmæle og forsøgte at ændre den gængse voksen-holdning til deres brug af de sociale medier.

Spørgeskemaet handlede egentlig om de oplevelser, både gode og dårlige, som de unge har på sociale netværkssider som Arto, Habbo, Netstationen, MSN, NationX, Jubii eller MySpace. 2400 12-18-årige deltog sidste år i undersøgelsen, hvor de fortalte om og gav konkrete eksempler på deres oplevelser. Mange af dem understregede det faktum, at de ikke anvender de sociale netværk for at snakke med fremmede, men primært kommunikerer med deres nuværende venner:

”Der er mange, der tror, at unge ikke tænker sig om på nettet, og skriver med den ene tilfældige perverse mand efter den anden. men en del af os bruger bare nettet til at skrive med dem vi kender i forvejen, og vi passer på.” (Pige, 14 år)

Ud over det brugte mange lejligheden til at ”få luft” for nogle af de frustrationer, de har, når det kommer til mediernes eller de voksnes opfattelser af deres online-aktiviteter. Generelt tegner deres svar et billede af en gruppe reflekterende og forholdsvis fornuftige unge net-brugere.

”Vi sidder foran en skærm”

Hele vejen igennem spørgeskemaet metakommunikerede flere af respondenterne om vores spørgsmål eller deres egne svar og forsøgte at sikre sig, at vi – som voksne læsere af deres svar – ville forstå dem på den rigtige måde. Til spørgsmålet om, hvorvidt han havde haft ubehagelige oplevelser, skrev en 15-årig dreng eksempelvis:

”(Jeg opfatter ikke ubehagelige oplevelser som I gør. Vi sidder foran en skærm – hvem har brug for at slukke den hvis der sidder en eller anden og skaber sig åndsvag og prøver at true en?) – Så nej, det har jeg ikke.” (Dreng, 15 år)

I dette eksempel henvendte drengen sig direkte til os (mig og Medierådet) som repræsentanter for de voksnes holdninger og forsøgte dermed at forklare, at eksempler, som voksne ville finde ubehagelige, ikke nødvendigvis opfattes på samme måde af de unge selv. Drengen fremhævede også det faktum, at der med nettet trods alt er nogle fysiske begrænsninger. At den mulige fare er mindre, fordi man ikke fysisk er i kontakt med den person, som måske ikke har de bedste hensigter. Det samme synspunkt kom til syne i mange andre besvarelser, hvor de unge i stedet fremhævede de farer, som findes offline:

”Altså nu er det sådan at hvis ikke man er gammel nok til at vide der findes ubehagelige mennesker, så er man slet ikke gammel nok til at bruge cyberspace. Nu vil jeg lige sige noget til jer, som jeg håber i læser – Er det ikke bedre at få en ubehagelig besked OVER NETTET end at møde en ubehagelig mand når man f.eks sidder ved bussen?” (Pige, 16 år)

Desuden gjorde mange af respondenterne også meget ud af at forklare, at de altså passer på, og at de godt ved, hvordan de skal håndtere ubehagelige henvendelser, enten ved at blokere afsenderen, anmelde vedkommende til redaktionen eller simpelthen ved at ignorere sådanne henvendelser.

”Fokuser nu ikke kun på det dårlige”

Dermed får de lejlighedsvist ubehagelige oplevelser ikke lov til at overskygge de ellers mange positive aspekter ved brugen af sociale netværk, som for børn og unge primært handler om samværet med IRL-vennerne og de bekræftende og meget kærlige beskeder fra deres nærmeste omgangskreds. I undersøgelsen var respondenterne således også meget opsatte på, at der ville blive lyttet til de gode eksempler. I det obligatoriske felt til ”yderligere kommentarer”, skrev denne 15-årige dreng eksempelvis:

”Og lad nu vær med at tage alle de dårlige eksembler og gør noget stor ud af det.. der er garrenteret flere gode end dårlige..” (Dreng, 15 år)

Således forsøgte denne respondent at kontrollere den videre bearbejdning af hans svar i en mere nuanceret retning. Det samme var tilfældet i de ”yderligere kommentarer”, hvor respondenterne henvendte sig mere direkte til nyhedsmedierne:

”lad værew med og straffe arto, det er pigernes egne skyld at de møder de “gamle mænd”, det kunne jeg da aldrig finde på.” (Pige, 12 år)

”Ud over det, så syntes jeg tit, at medierne har det med at fokusere alt for meget på de negative ting ved internettet. Det er som om, at internettet og især arto bare SKAL gøre til noget farligt noget. De glemmer halt at sætte det op imod alle de positive ting og sammenligne med, hvor mange af de dårlige ting, som egentlig også finder sted normalt udenfor nettet, og som altid har fundet sted. De har efter min mening en helt forkert indgangsvinkel til det, og dækker det alt alt alt for subjektivt.” (Dreng, 16 år)

At unge måske har manglet en stemme i den offentlige debat, eller i hvert fald har følt sig underrepræsenteret i de nyhedsindslag, som har handlet om deres internetbrug, kom således også til syne i undersøgelsen.

”Tak fordi I gider høre på os”

Måske netop derfor udviste mange af respondenterne en oprigtig taknemlighed for, at vi ville lytte til dem og satte især pris på, at de måtte formulere deres egne svar:

“ Jeg vil bare lige sige, at jeg syntes den her undersøgelse har været god i forhold til mange andre, da man får mulighed for selv at skrive og uddybe sine svar i stedet for, at man bare får nogle faste svarmuligheder at vælge imellem..” (Dreng, 16 år)

”Dejligt at der er nogen der spørger os om hvad det er der foregår :) ” (Pige, 16 år)

”Tak.. Fordi der er nogle der gider høre på os .. (:” (Pige, 14 år)

En taknemlighed, jeg har oplevet mange gange i løbet af mine etnografiske ophold på sociale netværkssider. De unge vil rigtig gerne fortælle om deres oplevelser på nettet – og gerne til voksne, blot disse er interesserede i at lytte fordomsfrit til de unges side sagen.

”Forstå Internettet er fremtiden!”

På den måde fik vi i denne undersøgelse svar på en masse spørgsmål, som vi egentlig ikke havde stillet. De unge har i den kommunikationssituation, som spørgeskemaet var, følt, at de måtte forsvare deres egen brug af nettet, hvilket også kan være grunden til, at nogle af dem valgte at fremhæve netmødestedernes læringspotentialer:

”Forstå Internettet er fremtiden. Internettet er fuld at muligheder for unge mennesker – Jeg lærte ikke at stave samt læse i skolen, jeg lærte det først da jeg begyndte at benytte Internettet. Jeg har meget svært ved det i 4 klasse, og så begyndte jeg at benytte en Chatportal ved navn Netstationen (www.n.dk), jeg fik nogle net venner/veninder, og på den måde lærte jeg at skrive og stave, og i dag får jeg mindst 10 i diktat.” (Dreng, 16 år)

Hele vejen igennem spørgeskemaet har de unge respondenter således forsøgt at konstruere sig som ’erfarne internetbrugere’ og ’fornuftige unge mennesker’. Og med udtalelser som ”Forstå internettet er fremtiden” har de henvendt sig til ’de voksne’ som tilhørende en anden generation, der ikke nødvendigvis har forståelse for, hvorfor det er så vigtigt for de unge at være ”på”.

Lad os også interessere os for det positive

Ikke dermed sagt, at der eksisterer en decideret teknologisk generationskløft mellem de unge og deres forældregeneration (bare se, hvor aktive forældrene er på Facebook). Men det er måske et udtryk for, at de unge har behov for at blive forstået og taget seriøst.

De offentlige, ofte negative, italesættelser af børn og unges mediebrug kan medføre, at de unge ikke føler, at deres (positive) oplevelser bliver taget alvorligt. Netop dette kan være skyld i, at børn og unge ikke i så høj grad går til forældrene, når de ind imellem har ubehagelige oplevelser (hvilket undersøgelser har vist).

Min pointe er derfor, at vi voksne (med vores ellers så velmenende beskytter-gen) ikke kun skal fokusere på farerne og de risici, der er forbundet med unges brug af nettet, men også interessere os for de positive oplevelser.

Da Piet van Deurs i tv-programmet “Hvad er det?” stillede spørgsmålet om “tid, sted og anvendelse” var det til gamle arkæologiske mærkværdigheder.

I dag kan sætningen passende bruges, når vi snakker lokationsbaserede/opmærksomme tjenester, hvor tiden, stedet og anvendelsen på telefonen eller computeren har stor betydning. Hvem kunne f.eks. ikke tænke sig at være i stand til at bestille en taxa på et tilfældigt gadehjørne ved tryk på en enkelt knap? Eller se om en ven (eller fjende) er i nærheden?

Desværre er tjenesterne ikke slået igennem endnu, men mon ikke snart det sker? Det tror jeg – og her kommer hvorfor:

Lokationsbaserede tjenester: Nu bliver det stort

De fleste avancerede mobiltelefoner er nu født med GPS og brugerne er i højere grad begyndt at tage internettet med sig på farten med pda’ere, iPhones avancerede telefoner fra Nokia, HTC og Sony-Ericsson.

I løbet af de sidste år er der skudt mange nye tjenester op som forsøger at gøre brug af GPS og positioneringsdata. Ofte i en social sammenhæng så det er muligt at se, hvor vennerne befinder sig. Eksempler på det er Bliin, Brightkite, Gypsii, Loopt, Plazes (lige solgt til Nokia) og mange mange flere. De fleste af tjenesterne har enten via det mobile internet eller små programmer fundet vej til telefonerne, men ikke i større omfang. Det kommer iPhonen og Googles styresystem til mobiltelefoner, Android forhåbentlig til at ændre på.

I Apples App Store til iPhonen bliver programmer overført let og uden problemer – og mange af dem udnytter den aktuelle position man befinder sig på.

Om programmer bliver let og hurtigt overført til telefoner med Android er ikke til at vide, men en ting er sikkert – en stor del af programmerne til Android, vil også virke ud fra ens aktuelle position.

I sidste uge præmierede Google en række applikationer til deres styresystem Android, hvor en overvejende del har funktioner som på den ene eller anden måde gør brug af GPS eller anden posistioneringsdata. Her et par eksempler:

  • cab4me: Ved hjælp af et enkelt tastetryk kan du bestille en taxa til din aktuelle position.
  • CompareEverywhere: Tag et billede af en stregkode i en butik og får vist om der er butikker i nærheden der sælger den samme vare billigere.
  • TuneWiki: En musikafspiller som også kan vise dig, hvad folk lytter til i nærheden af dig lige nu.
  • Life360: Overblik over familien – Hvor er de på kortet? Eller hvis der sker en ulykke kan man bede alle andre i nærheden om hjælp ved tryk på en panik knap.
  • Locale: Skift automatisk profil på din telefon afhængig af, hvor du befinder dig.

Når så store spillere på markedet er i gang med et udrulle lokationsbaserede/opmærksomme tjenester, kan jeg jo kun håbe det har en effekt.

Der er stadig et MEN i Danmark

Desværre er der et stort men for os danskere. En af teknologierne til at præcisere, hvor man befinder sig, ud over GPS, er såkaldt “triangulering”, hvor mobiltelefonmasterne bliver brugt til at bestemme i hvilket område man er. Men den data sidder teleselskaberne på uden at bruge den til noget kreativt (endnu).

Heldigvis er der ifølge Jeppe Jensen på Mobity.dk hjælpe at hente fra Google:

Google har åbnet op for en ’Geolocation API’, der giver mulighed for lokationsvariable mobiltjenester på nettet. Teknologien kræver desværre, at man downloader en udgave af Google Gears, der i øjeblikket kun er tilgængelig til Windows Mobile-telefoner. Alligevel er det et velkomment skridt i den rigtige retning.

Nu må vi se.

Som tilflyttet jyde til København glæder jeg mig ihvertfald til at bestille en taxa med et enkelt klik. Uden at blive spurgt til tid, sted og anvendelse.

I mit projekt med at markedsføre en musiker online fik jeg her til morgen sparket den første version af en widget afsted. Bygget med sproutbuilder.com som er en WYSIWYG træk og slip editor til widgets. Det virker, og jeg er begejstret :-)

Når den er publiceret og spredt ud på mange sider kan du altid ændre i den centralt – og så ændre den sig også alle de steder den ligger. Et nemt mini-site som kan holdes opdateret. En widget fra Sproutbuilder kan indeholde alt fra RSS-feeds, twitter-opdateringer, musik, video, nedtællinger og meget mere!

Et lille minus: Husk at gem ofte. Det kan godt mærkes det stadig er en tjeneste i beta. Men det skal ikke tage glæden fra en, for sproutbuilder har virkelig gjort det nemt at bygge en widget op fra bunden i flash.

  1. Start med at bestemme størrelse og form. Sproutbuilder har mange foruddefinerede størrelser og man kan også selv vælge, hvor høj og bred den skal være.
  2. Lav en kladder i hånden. Planlæg, hvor mange små sider du vil have og hvad der skal være på dem. Så går det hurtigere at bygge din widget.
  3. Upload alt det grafik du skal bruge til deres assetmanager. Du finder den i højre hjørne, og trykker du på linket folder den sig ned over det du er igang med at lave.

    Specielt hvis du skal bruge din widget på Facebook er det vigigt at du tilføjer alt det grafiske i assetmanageren. På Facebook skal sproutbuilder bruge et thumbnail af din widget, fordi den første loader når folk trykker på den. Jeg har oplevet at sproutbuilder ikke vil lave thumnail af en widget, hvis ikke alt indhold er loadet op til siden. Det er en lille men irriterende bug, for man kan godt lave en widget ud af ting som allerede ligger online – og den virker fint på f.eks. Myspace, men altså ikke Facebook.

  4. Start med at lave en baggrund og en forgrund. Du finder dem i linket til “Edit Master Pages” i kontrolpanelet for neden.

    Forgrund og baggrund går igen på alle dine sider så er du fri for at skulle bygge hver side fra bunden. Forgrunden har jeg brugt til menu.

    Jeg har valgt at bruge tekstlinks og som alt andet i sproutbuilder er det simpelt. I en rullemenu vælger du bare den side der skal linkes til.

    Og ja, baggrunden har jeg brugt til: Baggrund ;-) Du kan altid ændre både forgrund og baggrund igen, og så vil de ændre sig på alle dine sider.

  5. Byg siderne. Min widget består af fire. Den første side er til musik og den mp3 som ligger i playeren er hentet ind fra last.fm. Den anden er ren tekst om et album som skal udgives. Den tredie side er mikroblog hentet fra Twitter. Og den fjerde side bliver brugt på at forklare, at en widget let kan spredes til en masse sociale tjenester :-)

Min widget er endt med at se sådan her ud:

Trykker du på “share” i nederste højre hjørne har du alle de muligheder du kan ønske dig for at sprede din friske widget :-) Pt. ligger den på Myspace og Facebook Fanpage. Så venter vi bare på nogen tager den med sig.

mandag åbner det sociale netværks-samlings-kalender-blog-event-alting netsted for københavnere, kbh.dk. Her i weekenden udvidede de deres gruppe og betatestere og derfor kiggede jeg indenfor sammen med de 175 andre københavnere som var der i dag.

Overfladen er i klare farver med den mintgrønne som gennemgående. Det er friskt, lækkert og lidt frækt ;-) Designet er udpræget web 2.0 med store knapper og let tilgængeligehed. Det ser simpelt ud på overfladen, men går man på jagt, gemmer der sig masser af funktioner.

Som bruger på kbh.dk har jeg blandt andet mulighed for at:

  • Se mit københavnernetværk og se aktiviteten derfra.
  • Deltage i grupper med tekst, billeder og video.
  • Oprette grupper.
  • Invitere mine venner med til events.
  • Oprette events i kalenderen.
  • Skrive blog.
  • Skrive min status som på Facebook (i københavnerslang: “Hvad har du gang i?”)-

Mange af mulighederne har jeg i forvejen på Facebook eller et andet socialt netværk. Men her er det fokuseret på København, og det syntes jeg fungerer, hvis det bliver noget alle kommer til at bruge. Og siden jeg godt kan lide at have mine netværk adskilt passer det mig fint.

I den mere nørdede afdeling, så gør kbh.dk brug af OpenID, hvilket er dejligt, så jeg ikke skal til at huske et nyt brugernavn og adgangskode, men kan bruge min id fra f.eks. Blogger eller Yahoo (Guide til brug af OpenID her). RSS feeds er der på de enkelte blogs, grupper og på aktiviteterne i dit netværk. Der ligger dog ikke noget link til feedet på siden, men du skal finde feedet via din browser, og det mener jeg er noget rod.

Humor har de også. Laver man en fejl og kan ikke finde den side man leder efter, så får man følgende “billede” af Ungdomshuset på Jagvej 69 ledsaget af teksten: “Beklager men vi kan ikke finde siden – måske har nogen taget den?”.

Overornet er siden flot og funktionel og det er en god tanke at samle alle københavnere. Når det så er sagt, så fejler siden i forsøget på netop at samle københavnerne.

Når du opretter dig som bruger, melder siden dig automatisk ind i den bydel dit postnummer er fra. Men ikke alle indbyggere i hovedstaden har en bydel at lege i. Da det er københavns kommune der betaler gildet, har f.eks. Frederiksberg ikke nogen bydel inde på sitet.

For mig at se, er det en om’er – og betyder, at, hvis alle københavnere skal samles et sted skal de gøre det på Facebook. Det er næppe ideen med kbh.dk. Så enten skal Frederiksberg hoste op med nogle penge for at være med, eller også skal Københavns Kommune være gavmilde :-)

Kbh.dk åbner for alle københavnere – bortset fra dem på Frederiksberg – på mandag.

Så kom der igen en ny microbloggingtjeneste i stil med Jaiku, Pownce og Twitter. Denne gang hedder det n

oget så web 2.0-agtigt som “Plurk“. Her kan man “plurke”, dvs. man kan komme ud med sine tanker, følelser, spørgsmål og hvad man ellers ønsker at dele med Plurk-verdenen.

Plurk virker, som flere før mig også har bemærket (bl.a. bub.blicio.us & experiencecurve.com), som twitter for teenagere. I forhold til den enkelte brugers mulighed for at udtrykke sig, er det mere nuanceret end f.eks. Twitter. Man kan sætte humørikoner på sine Plurks, og man vælger selv kategorien på plurken, én af de såkaldt “qualifiers”, der nærmere bestemmer genren af det udtryk, man vil komme med. Netop denne funktion gør netop også stedet mere ungdommeligt end f.eks. Twitter, hvor less-is-more i forhold til antal af funktioner. Det er bl.a. også muligt at danne “kliker” af ens venner, hvilket ud over efter min mening at være en lidt upædagogisk terminologi, også vidner om et yngre brugersegment. Jeg ville f.eks. ikke kategoriserer mine venner i kliker. Det er derudover heller ikke primært en kanalisering af mine følelsesudbrud, som jeg benytter Twitter til. Men det bliver interessant at se, om Plurk kan få en brugerskare i Danmark: Om det bliver populært, nemt og enkelt at have et sted, at komme af med følelsesmæssige udbrud og/eller om teenagerne har nok i f.eks. Facebook og Arto.

Til sidst må jeg lige kommenterer selve ordet Plurk. Det lyder lidt i stil med Myspaces “blubs”, som i den danske udgave af Myspace er oversat til “sure opstød”. Jeg ved godt, at det ikke betyder det samme, men illustrationerne på siden med hovedløse grise, kan altså også få mig til at associere det til sure opstød.

Overskriften kan være skræmmende, hvis man ikke kan tænke sig at have alle tanter, onkler, forældre og bedsteforældre som sine venner på Facebook, så de kan se hvad man laver. For selvom livet leves online, er det ikke alt man vil have alle i familien skal se. Sådan har jeg det ihvertfald selv. Billederne fra nytårs aften eller ferieturen med drengene til Orø er forbeholdt vennerne.

Men et socialt netværk er praktisk. Hvor skal man så have sin familie? Geni er stedet jeg forsøger at samle min online del af familien.

Geni.com

Det er ikke nyt, ikke hipt – til gengæld har det den fedeste feature som jeg har brugt til at overtale den ældre del af familien: Mulighed for at bygge en stamtavle. 15 mio. profiler er allerede kommet på siden Geni begyndte i januar sidste år.

Min fremgangsmetode var, at invitere et par fætre, en kusine og så nogle af dem over 70 som jeg vidste har interesse i slægtshistorie. Indtil videre går det stille og roligt. Mit stamtræ er allerede vokset til 23 personer. Levende som døde.

Geni.com

Noget af det som har overrasket mig med Geni er, at det har været forholdsvis let at få den ældre del af familien igang med at bruge et socialt netværk på nettet.

Geni.com - Kommentar til en fødselsdag

Efter at de har tilmeldt sig, har de rent faktisk brugt det til at kommentere efter fester og i forbindelse med fødselsdage. Nu venter jeg bare på, at de for alvor kommer igang med at lægge informationer ind på stamtavlen, så den kan vokse sig stor. Og det forventer jeg vil ske, da det i første omgang var stamtavlen som lokkede dem ombord.

På Geni, hvor taglinien er “everyone’s related”, kan man også surfe rundt og se, hvem man ellers er i familie med. Har en person andre slægtdele på tjenesten – f.eks. min søsters mand – står der ud for ham et lille grønt tal, hvor jeg kan se, hvor mange familiemedlemmer han har på Geni.

Geni.com

Hvis jeg trykker på ham kan jeg så se deres navne, og om de også er i familie med andre. På den måde kan jeg hurtigt få opklaret om jeg er i familie med Anders Fogh Rasmussen, eller min nabo – hvis altså alle var på tjenesten :-)

Det sociale netværk på nettet i min familie er kommet i gang, og det er jeg glad for. På den her måde har jeg vennerne adskilt i et netværk og familien i det andet. Det virker for mig. Hvad virker for dig? Smid gerne en kommentar :-)

Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) kom i går med en 62 siders rapport om “Danskernes brug af internettet”. En af de historier som rapporten gav grundlag for i går på Politiken.dk var “De ældre elsker også Facebook”.

I rapporten (som kan læses her i sin fulde længde) står der omkring de forskellige aldersgruppers brug af tid på sociale sites på side 38:

Men der er en overraskende og klar tendens, når man ser på alder og tidsforbrug. Således brugte de unge på 15-25 år gennemsnitligt godt 5 timer i januar måned, mens den midterste aldersgruppe på 26-44 år brugte ca. 4 timer og 15 minutter. Længst brugte imidlertid den ældste halvdel af befolkningen. Gruppen på 45+ brugte godt 5 timer og 20 minutter. Denne fordeling viser med al tydelighed, at sociale netværk er blevet mainstream og langt fra længere kun er et ungdomsfænomen.

Jeg spørger bare: Hvilke sociale netværkssites er det de ældre bruger? Det står der intet om i rapporten. Personligt kender jeg ikke nogen som over 45 år (jeg ved godt de ikke er ældre – men på Facebook er du altså ældre, hvis du er over 45 år gammel) som bruger Facebook eller Myspace. Til nød LinkedIn eller Plaxo.

Min undren ledte til, at jeg skrev til en af forfatterne af rapporten og spurgte, hvilke sociale netværk det er de ældre bruger så meget tid på. Det glæder jeg mig til at høre svaret på. For jeg er spændt på at se, hvor jeg finder mine forældre online :-) !

Hvis du ved, hvor jeg skal lede efter +45 år på sociale netværks tjenester, så smid gerne en kommentar :-)

Og jeg skal på forhånd undskylde, hvis jeg har undret mig forkert. Men jeg syntes bare det er underligt, at dem over 45 år bruger mere tid på sociale netværkssite end dem under.