Archives For tv2

Her imens Danmark venter på resultatet for EU-valget er der sikkert andre end mig der surfer rundt efter informationer om valgdeltagelse, statistikker osv. Alt imens Dansk Folkeparti banker de andre partier, så giver DR en gevaldig omgang øretæver til TV2 på nettet i forbindelse med dækningen af valget.

Et screendump af TV2.dk kl. 22.20 ser sådan her ud:

tv2-1

Og TV2/Politik ser sådan her ud:

tv2-2

For mig at se en svag indsats, når den nærmeste konkurrent på nationalt tv vælger at dække væg-til-væg:

dr

Jeg ved godt der er andre hjemmesider man kan gå til for at få sine valg-informationer, men på en valgaften er de to public service stationer ret synlige – på grund af deres massive tv-dækning.

Måske har TV2 valgt at nedprioritere dækningen fordi der rent kommercielt sikkert ikke er penge i det. Det er et journalistisk tungt apparat der skal være igang, og det koster mange penge. Men det er synd at TV2 selv vælger at tabe så stort – uden at forsøge at vinde valget på nettet.

Døm selv på TV2 og DR. Og smid gerne en kommentar om, hvad du mener.

Opdatering d. 11.06: Du kan også læse, hvordan seernes redaktør på TV2 kritiserer dem selv.